Nye krav til LCA-beregninger
I slutningen af maj 2024 vedtog regeringen at stramme kravene til LCA-beregningerne, som er del af bygningsreglementet (BR18). Stramningerne medfører bl.a. andet at flere bygninger omfattes af LCA-kravene, at grænseværdien bliver strammet markant og differentieres for forskellige bygningstyper, at byggeprocessen skal medregnes og at særlige samfundskritiske bygninger undtages. De specifikke ændringer kan ses her.
Den største ændring må siges at være, at grænseværdien bliver strammet og differentieret, både for 2025, 2027 og 2029. Det betyder for eksempel, at ferieboliger under 150 m2 højst må have et aftryk på 3,2 kg. CO2 pr. m2 pr. år i 2029. Inden de nye stramninger var ferieboliger helt undtaget fra krav om LCA-beregning, men for alle andre opvarmede bygninger forventede man, at grænseværdien ville ende på 9 kg. CO2 pr. m2 pr. år i 2029. Så det er noget af en stramning.
Udover stramningen skal man fra 2025 også medregne fase A4 og A5, der er transport til byggeplads og byggeprocessen ved at tillægge 1,5 kg. CO2 pr. m2 pr. år. I DesignLCA gør man let dette direkte i DesignLCA paletten:
Når klimakravene strammes så markant, betyder det også, at det bliver sværere at “redde” bygningsdesign, som ikke er tænkt klimavenligt fra de første skitser. Det betyder, at man er nødt til at regne LCA hos arkitekten helt fra de tidlige faser. Det er lige det som DesignLCA er tænkt til, hvor den automatisk regner på 3D-modellen uden man behøver at bøvle med EPD’er eller åbne andre værktøjer, som f.eks. Be18.
DesignLCA er gratis og kan downloades som del af den danske lokalisering til Archicad 27, som du finder hér.