IKT-BEKENDTGØRELSER

LOVKRAV OM BIM OG ÅBNE STANDARDER

BIM medfører besparelser og færre fejl i byggeriet, så det er – eller burde være – logik for burhøns og bygherrer, at kræve BIM af deres rådgivere og entreprenører.

Stor genvinst ved BIM i drift og vedligehold

Den største gevinst ved BIM er hvis bygningens drift og vedligehold (også kaldet Facilities Management), kan få leveret det rette datagrundlag fra rådgiverne og entreprenøren. Det betyder, at man overleverer al relevant viden fra projektering og udførelse i en struktur, som kan benyttes i særlig software til brug for den efterfølgende drift.

IKT-bekendtgørelser stiller krav om IFC på offentlige projekter

For at sikre at offentlige projekter opnår fordelene af BIM, har man fra statens side stillet krav til BIM og det åbne filformat IFC, siden 2007.

I 2013 kom seneste revidering af kravene, opstillet i 2 bekendtgørelser som dækker både offentligt byggeri i stat og kommuner, samt almentnyttigt boligbyggeri. De to bekendtgørelser er kendt som IKT-bekendtgørelserne.

IKT er en forkortelse af Informations- og Kommunikations-Teknologi, altså det som alle andre brancher kalder for IT. I byggeriet dækker IKT over bl.a. email-struktur, digitalt udbud og aflevering. Men det er i høj grad kravene til BIM og IFC, som gør IKT-bekendtgørelserne relevante.

IKT-bekendtgørelserne stiller krav til brugen af BIM på alle projekter med en entreprisesum på over 5 mill. DKK (eks. moms), når staten betaler og 20 mil. DKK (eks. moms), når kommune og region betaler. Det gælder både for renovering og nybyg, samt når det offentlige betaler driften eller mere end 50% af byggesummen.

I følge IKT-bekendtgørelserne skal bygherre stille krav til skitsering og projektering, koordinering og kvalitetssikring, udførelse og aflevering på baggrund af BIM og med udveksling og aflevering af BIM som IFC-filer.

De to bekendtgørelser er ens udover første afsnit, som adskiller offentligt og almentnyttigt byggeri. Resten af bekendtgørelsen er kun 3 sider lang, så der er ingen undskyldning for ikke at have sat sig ind i indholdet.

Du finder IKT-bekendtgørelserne på Bygningsstyrelsens hjemmeside →