Nye skærpede klimakrav i BR18 træder i kraft juli 2025

Fra sommeren 2025 bliver de nuværende krav til bygningers klimapåvirkning væsentligt strammet. Disse ændringer skal reducere byggeriets CO₂-udledning og fremme bæredygtige byggemetoder, hvilket vil påvirke bygherrer, rådgivere og entreprenører hårdt. I dette blogindlæg kan du læse præcist, hvad de nye stramninger medfører.

1. januar 2023 blev der indført hvad der i bygningsreglementet kaldes “krav til bygningers klimapåvirkning”, men som også er kendt som livscyklusanalyse, Life Cycle Assessment eller bare LCA. Idéen er, at man kigger på udledningen af CO2-ækvivalenter (CO2e) for nybyggeri, helt fra materialeudvinding, fremstilling, transport til byggepladsen, udførelsen, bygningens brug og den efterfølgende bortafskaffelse af byggematerialer i forbindelse med nedrivning. Man forsøger altså at kortlægge udledningen af drivhusgasser fra et byggeri med et helhedssyn. LCA-beregninger kan medregne mange forskellige parametre, så i denne artikel fokuserer vi alene på LCA, som den defineres og beregnes i følge BR18.

Man har valgt at sætte brugsperioden i LCA-beregningen til 50 år, hvilket giver en rimelig ligevægt mellem udledningerne fra bygningens materialer og udledningen fra energien til bygningens drift, som f.eks. opvarmning, køling og ventilation. Havde man valgt i stedet at kigge på en periode på f.eks. 100 år, ville materiale-udledningen næsten ikke være relevant i forhold til udledningen fra driftsenergien. Samtidig er det vigtigt, at vi fokuserer mere på den del af udledningen, som finder sted i de næste 10 år, frem for udledninger om 50-100 år, hvor vi måske har en anden energiproduktion og i højere grad kan indfange og lagre CO2 fra luften.

Fra 2023 har man skulle inkludere en række præcist definerede udledninger med krav om, at bygherrer dokumenterer klimapåvirkningen for at få ibrugtagningstilladelse for bygningen. Kravene gælder alene nybyggeri, og hvor der for mindre bygninger under 1.000 m2 alene skal udarbejdes en LCA-beregning, skal beregningen for nybyggeri over 1.000 m2 have et resultat under en fastsat grænseværdi på 12 kg. CO2e pr. m2 pr. år.

Det er bygningsejerens ansvar at efterleve klimakravene, og der er ingen krav til, hvem der udfører klimaberegningen, så længe den følger standarden EN15978. Der er heller ingen krav om brug af specifikt af et LCA-værktøj, ligesom der ikke er nogen krav til, hvordan dokumentationen skal opstilles, så længe den er let gennemskuelig.

Fra 1. juli 2025 strammes disse krav og rammer bygninger, som indsender dokumentation til myndighedsgodkendelse (byggetilladelse) efter denne dato. Har du indsendt dit projekt med anmodning byggetilladelse inden 1. juli 2025, er det kravene fra 2023 (inkl. ændringen i 2024, om at beregne genanvendte materialer uden klimaaftryk) som gælder.

Læs “Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)”, hvor også de reviderede bilag indgår. Du finder bekendtgørelsen hér >>

Hvad indeholder de nye stramninger i BR18

I dette blogindlæg opdeles stramningerne i 5 kategorier:

• Udvidet anvendelsesområde

• Skærpede grænseværdier

• Nye generiske værdier og emissionsfaktorer (for driftsenergi og brændstof til byggepladsens maskiner)

• Inklusion af byggeprocessens klimapåvirkning

• Fremtidige perspektiver

Lad os kigge på stramningerne punkt for punkt.

Udvidet anvendelsesområde

For det første er en række nye bygningstyper medtaget i krav til LCA-beregninger. Det gælder uopvarmede bygninger over 50 m2, ferieboliger og fritidshuse, tilbygninger til bl.a. etageboliger, kontorbygninger og institutioner, samt tilbygninger over 250 m2 til enfamiliehuse, rækkehuse, tiny houses og ferieboliger.

Det betyder altså, at der nu også skal laves LCA-beregninger med et resultat under grænseværdien for campinghytter, P-huse og lagerbygninger.

Til gengæld fjernes kravet til LCA-beregning for bygninger, som udfører en samfundskritisk funktion og samtidig stiller særlige krav til bygningens design og materialeforbrug. Det kan f.eks. være vandværker, fængsler, forsvarsområdets operative bygninger, hospitaler og stadion-tribuner. Det er formentlig, fordi det vil være svært at opføre disse typer af bygninger under de skærpede grænseværdier – især i byer, hvor det kan være nødvendigt at gå både i højden og under jorden.

Skærpede grænseværdier

Hvor grænseværdien hidtil kun har omfattet nybyggeri på mere end 1.000 m2, gælder de nye skærpede grænseværdier al nybyggeri uanset størrelse.

Fra sommeren 2025 bliver grænseværdien sænket markant fra de nuværende 12 til en gennemsnitlig grænseværdi på 7,1 kg. CO2e pr. m2 pr. år, hvilket sænkes yderligere til 6,4 i 2027 og 5,8 i 2029. Det er altså virkelig en ændring som kan mærkes, uanset hvilken type byggeri man laver, og hvilken rolle man har i processen.

En anden ændring er, at grænseværdien differentieres alt efter, hvilken type byggeri man opfører. De forskellige grænseværdier kan ses her:

Enhed: kg CO2e/ m2 /år

Bemærk, at der er forskel på grænseværdien for sommerhuse over og under 150 m2, hvor sommerhuse over denne størelse har samme grænseværdi som enfamiliehuse, rækkehuse og tiny houses.

Bemærk også, at tilbygninger nu også er medtaget. Det gælder for tilbygninger til bl.a. etageboliger, kontorbygninger og institutioner, samt tilbygninger over 250 m2 til enfamiliehuse, rækkehuse, tiny houses og ferieboliger. Det er lidt ærgerligt, at mindre tilbygninger til privatboliger udelades.

Sidst, men ikke mindst, er der en selvstændig grænseværdi for byggeprocessen, som vi kommer tilbage til længere nede i denne artikel.

Bygningernes LCA-beregning kan opdeles i 2 dele: Udledning fra byggematerialer og udledningen fra energien til bygningens drift. For materiale-udledningen kan man i Bilag 1 til klimakravene i BR18 se hvilke bygningsdele, som skal medregnes og i hvilken detaljeringsgrad. Det er en lang liste, men rimelig let gennemskuelig.

Som eksempel skal man medregne:

• Større samlinger af væsentlig betydning for det bærende system, fx boltesamlinger.

• Tegloverliggere og lignende indregnes som det omkringliggende murværk.

• Brandlukninger, recesser, rørgennemføringer og andre former for lukninger af udsparinger m.m. medregnes i den omliggende konstruktion.

Derimod skal man ikke medregne:

• Fastgørelsesmidler, som f.eks. søm, skruer, kiler, hulplader til søm eller skruer, murbindere eller lignende.

• Fugemateriale, lokale membraner og fugtspærre i fundamenter, samt håndlister, fodpaneler og lignende lister.

• Udfyldning imellem præfabrikerede beton-elementer.

Desuden er genbrugsmaterialer også fritaget, så de kan medtages helt uden klimapåvirkning. Genbrugsmaterialer defineret som i affaldsbekendtgørelsen, dog uden hensyntagen til om den tidligere brug af materialet har haft samme formål. Det er lidt fjollet, at genbrugsmaterialer slet ikke beregnes med et klimaaftryk, da det jo er åbenlyst for alle, at alle genbrugsmaterialer har et større eller mindre klimaaftryk. Men man må formode, at politikkerne ønsker at fremme cirkulært byggeri på denne måde.

For bygningens energiforbrug i driftsfasen kan udledningen beregnes ud fra energirammeberegningen, som laves med programmet Be18, hvor efter det kan omregnes fra kWh til CO2e med f.eks. LCAbyg. Denne metode giver desværre et falsk lavt resultat, som betyder, at man som rådgiver kan komme til at give materialernes udledning for stort fokus frem for at designe reelle reduktioner af bygningens udledninger ved at sikre sig det lavest mulige energiforbrug til driften. Det kan f.eks. være ved at minimere klimaskærmens areal ved at minimere det opvarmede rumfang i bygningen, at maksimere tilførslen af solenergi i de kolde måneder og undgå overophedning i de varme måneder.

Benytter du Archicad, så får du helt gratis LCA-beregneren DesignLCA med i den danske lokalisering (Template) til Archicad. DesignLCA er den eneste LCA-beregner på markedet, som både kan beregne klima-aftrykket fra bygningens materialer og energien til bygningens drift. Hele opsætningen til DesignLCA er en del af den danske Template til Archicad, så alt er indstillet i forhold til kravene i BR18.

Til de bygninger, hvor en energiramme-beregning ikke er lovpligtig, er der i Bilag 7 og 8 generiske værdier for energiforbruget for ferieboliger og tilbygninger. Det betyder, at man selv kan vælge, om man vil lave en energiberegning eller benytte generiske værdier. Det er lidt ærgerligt, at man ikke skal beregne energiforbruget ud fra bygningens reelle form og materialer, så man animerer rådgiverne til at lave det mest energi-optimerede design.

Nye generiske værdier og emissionsfaktorer

Når man skal anslå klimapåvirkningen fra bygningsdele og byggematerialer, kan man benytte værdier fra produktspecifikke EPD’er (Environmental Product Declarations), som er en form for miljødokumentation fra producenterne. Ønsker man ikke at benytte EPD-data, kan man i stedet benytte de generiske værdier, som er oplistet i bygningsreglementets Bilag 2.

Når de nye stramninger træder i kraft til sommer, vil de generiske CO2e-værdier for bygningsdele og materialer også blive opdateret med nye værdier, som generelt er mere præcise og ofte også højere end de gamle. Det betyder, at hvis man baserer sin LCA-beregning på det nye generiske data-grundlag, vil resultatet af ens LCA-beregning formentlig blive højere end tidligere. Det er en god ting, da det vil give et incitament til i højere grad at benytte produktspecifikke EPD-data, som – alt andet lige – er mere retvisende end de generiske værdier.

Det modsatte er faktisk resultatet af de nye emissionsfaktorer, som også er opgjort i BR18s Bilag 3. De bliver nu lavere end hidtil, for at afspejle forventningen til et grønnere energimiks i den danske energiproduktion, som i fremtiden vil bestå af mere sol og vind. Det er i princippet en god ting, at datagrundlaget bliver mere retvisende, men desværre vil de lavere værdier forstærke den fejlbehæftede lave beregning af energiforbruget til bygningens drift.

Hvis man skal lave et groft overslag, må man formode, at resultatet af ændringerne i generiske værdier og nye emissionsfaktorer tilsammen ofte vil medføre lavere resultater af LCA-beregningen, hvilket vil gøre det lettere at komme under de skærpede grænseværdier.

For Archicad brugere vil vi opdatere CO2-værdierne på byggematerialerne i den danske Template i slutningen af maj 2025, så de svarer til den nye version af bygningsreglementet.

Ny grænseværdi for klimapåvirkningen fra byggeprocessen

Som noget helt nyt skal klimaaftrykket fra byggeprocessen nu også dokumenteres og tilmed være under 1,5 kg. CO2e pr. m2 pr. år. Det er LCA-beregningens Modul A4 og A5 som skal inkluderes, hvilket omfatter transport fra produktionsstedet til byggepladsen, udledninger fra energiforbruget på byggepladsen, samt udledningerne fra bortskaffelse af byggeaffald. Det er altså kun det affald, som genereres på byggepladsen og bortskaffes inden ibrugtagelse, som indgår i Modul A4 og A5, da bortskaffelse efter nedrivelse efter 50 år allerede er medregnet i EPD-data.

Denne dokumentation kræver konkret viden om materialemængder, transportafstande, transportmidlernes drivmidler (f.eks. om de kører på diesel eller el) og mængden af byggeaffald. Det er altså et regnskab, som ikke kan laves uden at involvere entreprenøren og have dokumentation fra byggeprocessen. Man må formode, at det også er derfor, at LCA-kravene er opdelt for bygningen, som kan beregnes af rådgiverne, og byggeprocessen, som skal beregnes af entreprenøren.

BR18 er blevet udvidet med en række nye bilag med generiske værdier til brug for beregning af klimaaftrykket fra byggeprocessen, som f.eks. værdier til beregning af aftrykket fra byggeaffald, emballage og “terminalprocesser”, der bl.a. omfatter transport og montering af færdige bygningskomponenter, afsluttende installation og justering af tekniske installationer, overfladebehandling, indregulering, funktionstest, slutrengøring og klargøring til aflevering til bygherre.

DesignLCA kan ikke bruges til at beregne klima-aftrykket til transport og byggeprocessen, men det er muligt at lægge en procentsats til LCA-beregningen for at gøre plads til denne del af beregningen. Hvis man har beregnet det præcise klimaaftryk fra Modul A4 og A5, kan det også tilføjes beregningen i DesignLCA. Som noget nyt i DesignLCA 6.0, kan man selv tilføje og navngive nye linjer i LCA-beregningen til brug for dele af LCA-beregningen, som er udregnet i andre programmer.

Fremtidige perspektiver

De nye klimakrav i BR18 omfatter allerede de forventede stramninger i 2027 og 2029, men der vil i de mellemliggende perioder pågå et arbejde, som har til formål at justere disse stramninger. Det kan f.eks. være ved at inkludere flere moduler af LCA-standarden, at justere de generiske værdier, at få mere retvisende beregninger af klimaaftrykket fra det faktiske energiforbrug til bygningens drift eller de faktiske udledninger fra genanvendte bygningsmaterialer. Det vil også give mening, at lave incitament-stukturer, som gør det attraktivt at benytte produkt- og projekt-specifikke data frem for generiske værdier, hvilket vil honorere grønne designændringer.

Jo flere faser der medtages og jo mere præcise data vi benytter, jo mere retvisende bliver LCA-beregningen, hvorved de reduktioner af udledning beregningerne medfører, vil være reelle reduktioner og ikke bare skrivebordsarbejde.

Det kan også være, at man skulle droppe muligheden for at medregne areal fra uopvarmede kældere, integrerede garager, altaner, udvendige trapper og integrerede overdækninger i “referencearealet”, som giver en CO2-rabat til denne type byggeri. – Det vil jo give en større reduktion af klimaaftrykket, hvis man på lige vis skal medregne al bebyggelse på matriklen til LCA-beregningen.

Der er en politisk målsætning om også at introducere krav til renoveringsprojekter, samt forhåbentlig også landskabs- og infrastruktur-projekter. Især renovering er vigtig at få taget hånd om, så det ikke bliver et “loophole” for nybyggeri, hvis man kan klassificere sit projekt som renovering, og på den måde helt undgå krav til LCA-beregning.

Med afsæt i en førerposition

Danmark er det land i verden, som stiller de hårdeste krav til nybyggeri. Det er bl.a. specielt, at kravene også gælder for private bygherrer og at energiforbruget til bygningens drift (Modul B6) er inkluderet i LCA-beregningen.

Vi har været tidligt i gang i forhold til resten af verden, hvilket har modnet branchen, så rådgivere og entreprenører nu står i kø med et ønske om endnu strammere krav. Det gør de bl.a. ved at skrive under på Reduction Roadmap, som kæmper for langt lavere udledninger fra byggeriet i kombination med en begrænsning af mængden af nybyggeri. Sådan en bevægelse ses ikke andre steder.

På denne måde er Danmark med til at vise vejen for resten af verden – både for kravstillende politikere, ambitiøse bygherrer, materialeproducenter, entreprenører og rådgivere. Vi skal alle sammen lære at bygge på en ny måde, at bygge mindre nyt, at blive skarpere på renovering og så finde måder, hvorpå vi kan bo flere mennesker på færre kvadratmeter. Vi er slet ikke i mål endnu, men vi er på vej …!