Alle bygninger har en historie

Gennem de seneste tre år har Holsøe Arkitekter anvendt BIM som et arbejdsredskab til deres transformationsprojekter og nybyggerier. Her fortæller Marius Holsøe, hvordan BIM optimerer deres arbejde.

Holsøe Arkitekter er en to-mands tegnestue, der består af Peter Holsøe og Marius Holsøe. Tegnestuen arbejder både med nybyggeri og ombygninger/transformationer med respekt for omgivelserne og det eksisterende byggeri. De anser sig selv som generalister, der interesserer sig for alle skalaer og mange forskellige opgavetyper, men ikke desto mindre er fredede og bevaringsværdige ejendomme et af Holsøe Arkitekters ekspertiseområder.

“Peter Holsøe er tidligere kongelig bygningsinspektør, og for en række af vores bygherrer er det klart en fordel, at vi har god kontakt til fredningsmyndighederne,” fortæller Marius Holsøe. “De fleste af vores projekter tager afsæt i den eksisterende bygningsmasse, og vi mener, at alle bygningerne har en interessant historie, det bestemt er værd at bygge videre på. Uanset om bygningerne er fredede eller ej.”

Han fortæller, at tegnestuen oplever et stigende behov for at konvertere eksisterende erhvervsejendomme til boliger i København. En opgavetype, der måske kunne lyde nem, men som kræver analyse og arkitektonisk håndværk for at nå målet med de rigtige lejlighedsstørrelser, logistik, fordeling m.v.

”Når man omdanner fredede ejendomme til lejligheder, kræver det en meget logisk tilgang, da man som udgangspunkt ikke må ændre bygningernes interne hierarki. Det arkitektoniske greb ligger i analysen, og her kommer vores mangeårige erfaring med fredede og bevaringsværdige bygninger vores kunder til gode. Vi varetager endvidere dialogen med Slots- og Kulturstyrelsen, som vi igennem mange år har haft et godt samarbejde med,” pointerer Marius Holsøe.

Fra 2D-tegninger i AutoCAD 2D til 3D-modeller i Archicad

Holsøe Arkitekter plejede at tegne deres projekter som 2D i AutoCAD, samt en smule 3D i Revit. ”Jeg blev aldrig rigtig glad for Revit og lærte for eksempel aldrig at tegne planer med tilstrækkelig god grafisk kvalitet. Archicad er meget mere intuitivt og nemmere at lære,” siger Marius Holsøe med et smil. “Det er nu 3 år siden vi startede med Archicad, og i dag bliver alle vores projekter – på den ene eller anden måde – tegnet i Archicad.”    

Han fortæller, at tegnestuen bruger Archicad som et værktøj, ligesom den gamle blyant, bare på et meget mere sofistikeret niveau. Ofte er det ikke hensigten, at modellen skal vises frem, men den er alligevel god nok til at lægge under en håndskitse. Det kræver noget andet, hvis man skal ’løfte’ hele 3D-modellen til en flot visualisering med farver og materialer, men en håndskitse er ofte god til at snakke form og funktion ud fra med bygherren, viser erfaringerne.   

”Det har i perioder været et lidt tungt træk at lære at beherske alle funktionerne i ARCHICAD, ikke mindst hvordan man kan ”snyde” programmet og lære genveje for at komme hurtigere i mål. Der er ligesom nogle ting, man bare skal vide, og vi er stadig i en læringsproces. Der er dog ingen tvivl om, at jo mere man modellerer i 3D, jo hurtigere kan man komme videre med at udvikle planer og facader,” reflekterer Marius Holsøe.

Holsøe Arkitekter tegner oftest frem til myndighedsprojektet og lader derefter bygherre, ingeniør og entreprenør færdiggøre projektet – dog med tegnestuen som tilknyttet konsulent. Dette blandt andet ud fra en ide om, at det er i de tidlige faser, at den store værdiskabelse ligger, da det er her de overordnende arkitektoniske linjer bliver fastlagt. I de tidlige faser er BIM-modellen et værdifuldt redskab, der ikke bare har en designmæssig funktion, men også hjælper bygherren med at få byggetilladelse fra myndighederne.

”Vi havde for eksempel en kommune, som ville se dagslysforholdene i de boliger, vi udviklede. Her kunne vi trække modellen ind i et dagslysprogram og vise, at dagslysforholdene var tilfredsstillende, og som myndighederne ønskede for at kunne godkende projektet.”

Viser bygherrer nye muligheder, der gavner projekterne

Tegnestuen benytter ofte BIM til volumenstudier, og selv om de i sidste ende blot benytter ét snit, så giver BIM mulighed for at udtrække en række supplerende snit, der ofte betyder at man får øje på nogle muligheder og detaljer, man ellers ikke ville lægge mærke til. Tegnestuen får de fleste af deres opgaver fra bygherrer, som kommer tilbage efter at Holsøe Arkitekter har løst andre opgaver for dem. ”Nogle gange holder vi ikke engang møder, men får bare opgaven på en e-mail, da de stoler på, at den rådgivning, vi yder, er den rigtige.” Tegnestuen har også til huse hos en af deres tilbagevendende bygherrer i Nivå, hvilket blot understreger de tætte bånd og tillidsforholdet mellem tegnestuen og deres kunder.

”Det hænder, at en bygherre kommer til os, fordi han har behov for et ”Quick fix” , så han for eksempel kan udvikle flere kvadratmeter som tillæg til en eksisterende bygning. I sådanne tilfælde er det vigtigt at analysere mulighederne og tænke helheden ind i for eksempel en helhedsplan, så man ikke lægger sig i vejen for fremtidige muligheder. På den måde får man det fulde billede, så man ikke fra starten lukker for mulighederne for at udvide på et eventuelt senere tidspunkt,” fortæller Marius Holsøe. ”I andre tilfælde har vi oplevet, at en bygherre ikke mente at have behov for en arkitekt, men efter at have forsøgt med en billigere løsning, som kommunen ikke ville godkende, så hjalp vi med at fine den rigtige løsning. Det er derfor ofte bedre at lave den rigtige løsning fra starten – Også fordi salgsprisen efterfølgende oftest vil være højere. Det billigste er sjældent det bedste, og det forstår bygherrerne jo også.” 

Et godt designredskab

Marius Holsøe fortæller om et tagprojekt på Vesterbrogade, hvor volumenstudierne blev lavet i 3D, så projektet kunne vendes og drejes. Det betød, at både bygherren og myndighederne kunne se det færdige resultat i forhold til den eksisterende kontekst. Et andet eksempel er en renovering af tagetagen på en ejendom på Frederiksgade. Renderingerne blev brugt til at vise bygherren mulighederne, så de kunne tage stilling til, hvad der skulle ske. Her dannede 3D-modellen udgangspunkt for dialogen. ”Som bygherre får man ikke byggetilladelse fra myndighedernes side uden at have vist dem, hvordan det færdige projekt tager sig ud og indpasser sig til omgivelserne. Måske ville man kunne komme igennem med farligt fine renderinger, men det handler ofte om dagslysforhold og andre nuanceringer, der ikke nødvendigvis kan ses selv i fotorealistiske visualiseringer på glittet papir. Det er meget lettere at vise de ting i 3D.”

”Nogle af vores bygherrer har en masse eksisterende 2D-tegninger. Hvis jeg bare skal tegne videre på dem – tegne streger på streger – så får jeg ikke gevinsten ved BIM. Men når vi alligevel skal gøre tegningerne til vores, så kan det give mening at lægge lidt ekstra ressourcer i at modellere i 3D for at kunne besvare opgaven tilfredsstillende,” forklarer Marius Holsøe, og afslutter med en fremtidsvision. ”Drømmen er, at vi får udviklet en simpel grafisk måde at lave modeller på, som vi kan genbruge gang på gang, uden for mange detaljer, da det ofte fører til at man bruger lang tid på at diskutere småting, som hører til senere faser. Her er ARCHICAD et godt redskab og vi har siden starten været glade for at bruge det som en del af vores daglige arbejde,” afslutter Marius Holsøe.