RIIS Retail fokuserer på værdiskabende stemninger og oplevelser

RIIS Retail har over 25 års erfaring med at designe, udvikle og indrette butikker, restauranter og kontorer på verdensplan. Vi har taget en snak om deres one-stop strategi, bevægelsen fra global til glocal og Archicad som software-platform.

RIIS blev grundlagt som snedkervirksomhed i 1965, og godt håndværk har altid været i fokus hos designvirksomheden.  Det er egentligt ikke så underligt, da både grundlæggeren Søren Riis og hans søn, Kristian Riis, der i dag har overtaget ledelsen af virksomheden, begge er uddannede tømrere og har taget stoltheden over håndværket og kærligheden til træet med ind i virksomheden. Men RIIS Retail har været gennem en rivende udvikling siden den tidlige begyndelse, og begrebet ’godt håndværk’ er i dag udvidet til at omfatte en lang række andre kompetencer.

RIIS Retail udvikler strategiske designløsninger med udgangspunkt i dyb indsigt i deres kunders behov, og de designer butikker, producerer inventar og opfører den enkelte butik. De går beyond full service, ved også at bistå ved forhandling af lejekontrakter og andre elementer af at åbne en ny butik – elementer som almindeligvis ligger under driften. ”På denne måde bliver vi kundens one-stop partner og sikrer, at designet understøtter kundens strategi, samt at alt er parat, når nøglen overdrages til et færdigt projekt. Vi er eksperter i denne form for udrulning af butikker for vores kunder, og gennem vores globale netværk af samarbejdspartnere kan vi åbne 5-6 butikker om ugen - uanset hvor i verden det skal være”, fortæller de.

Butiksindretning for store brands

Indtil nu har RIIS Retail hovedsageligt lavet butiksindretning for en række af Danmarks største brands som blandt andet Bestseller og Joe & the Juice. Virksomheden leverer 500-600 enheder om året, og hver ansat designer afleverer normalt et projekt om ugen. Retail-branchen har gennem en årrække været udfordret – ikke mindst på grund af online-handlen, der buldrer frem. ”Der bygges ikke så mange butikker længere, og byerne er generelt under forvandling - de ændrer sig fra at være handelscentre til underholdningscentre, og det stiller nye krav til retailere. Det er en generel udfordring i retailbranchen at knække koden til, hvad der skal til for at tiltrække nye og unge kunder. De har vænnet sig til at have verdens største shoppingcenter til rådighed i deres hånd 24 timer i døgnet, og du skal give dem en god grund til at rejse sig fra sofaen og gå ned i byen”. fremhæver RIIS Retail.

Der en voksende tendens til, at butikker og indretning i højere grad skal være unik. Tendensen kaldes ´Glocal ´;”De store kæder er udfordret på at imødekomme nye krav om at være relevante, lokale og nærværende overfor deres kunder, samtidig med at de eksisterer i en global kontekst med mange butikker i et komplekst set-up.

De nære værdier har længe været på vej, men det er speedet helt vildt op med Corona-pandemien, og det udfordrer retailerne. Vi er optaget af at hjælpe vores kunder med at imødekomme de her nye krav fra forbrugerne til at brands er nærværende overfor deres kunder, og at butikker skal tilbyde mere end muligheden for at bytte penge for ting. De fysiske butikker udgør et fantastisk redskab for et brand til at connecte følelsesmæssigt med deres forbrugere. Det er vi optaget af at bidrage til.

Forfølger nye potentialer inden for space planning

Med alt dette in mente har RIIS Retail et øget fokus på bl.a. kontorindretning, som hidtil har været et mindre forretningsområde i Riis. Men interessen kommer også udefra. ”Vi oplever en stigende interesse fra dette kundesegment, og det lader til, at vi kan nogle ting, som de traditionelle rådgivere indenfor kontorindretning ikke er så gode til.” Der er nogle interessante overlap mellem de krav, der stilles til indretning indenfor hospitality og retail og nogle af de nye krav, der stilles til kontorindretning, hvilket åbner nye potentialer for RIIS Retail. ”Indenfor retail og hospitality har man altid haft fokus på at skabe rum, som mennesker har lyst til at opholde sig i, og det har man nu også set fidusen i at gøre ude på arbejdspladserne”. Og det er der god grund til. Forskningen viser, at smukke, behagelige og identitetsskabende rammer har betydning for arbejdsglæde, stressforebyggelse, produktivitet samt tiltrækning of fastholdelse af medarbejdere. ”Og hvis der er noget vi ved noget om, så er det at skabe den slags rum.”

Foyer, konferencerum og kantine i Munkebjerg Business Park

Et af den nye type indretningsprojekter, som RIIS Retail vil fokusere mere på i fremtiden, er Munkebjerg Business Park i Odense, som blev indviet i foråret 2020. Her har RIIS Retail indrettet foyer, konferencerum og kantine for Barfoed Group, der både er udvikler og nu også drifter projektet.

En bygherre som Barfoed Group ville normalt hyre en designer eller arkitekt som har speciale i kontorindretning og derefter nogen til at udføre det. Hos os får de dels nogen, der ved en masse om at skabe stemningsfulde rum, og derudover leverer vi hele pakken, fuldstændigt ligesom når vi laver butikker.

“Det betyder, at vi også sætter pærer i lamperne, stearinlys i lysestagerne og placerer en stak lækre coffee table bøger på hylderne. Hos Barfoed Group har de en unik forståelse for betydningen af æstetik, og de havde en ambition om at tilbyde nogle rammer, som ville skabe værdi for lejerne og bidrage positivt til medarbejdernes hverdag. Barfoed Group er virkelig en super fed kunde at arbejde for, og nu går medarbejderne også ned i kantinen for at arbejde eller holde møder, fordi der er rart at være – med ild i pejsen og referencer til naturen”. 

I Munkebjerg Business Park arbejdede RIIS Retail på at sikre en afslappet stemning ved blandt andet at tilføje elementer, der skaber rare associationer hos brugerne. ”Fliser på væggen skaber måske associationer til din mormors køkken og vækker særlige følelser, mens et langt bord skaber associationer til at samle familie og venner til en stor middag. Det handler om det fysiske og faktuelle over for det æstetiske og følelsesmæssige. Derfor har det også været afgørende for dialogen med bygherren, at vi til alle møder er kommet med en 3D-model, som vi sammen har bevæget os rundt i.”

Skitseringen starter med planløsningen, der bliver udarbejdet håndskitser, der udforsker forskellige måder at disponere rummet, og de første oplæg til custom møbler bliver afprøvet i hurtige skitser. Det kræver en 3D-model for at se om det fungerer i virkeligheden og i den samlede kontekst, hvor alt er med – rummets dimensioner og de andre møbler og rumlige elementer. Det kan være lofthøjder, som er svære at vurdere i et snit og derudover er 3D en stor hjælp til at fange ting, som er svære at se, når man arbejder i plan, snit og facade.

Tegnet op i Archicad

Det kan være en udfordring, at kunder reagerer følelsesmæssigt overfor førstehåndsindtryk. For designerne er det fascinerede, at se det første skitseforslag i Archicad, men 3D-modellens grovhed og ufærdige udtryk kan også gøre svære det at kommunikere den rette stemning og følelse overfor kunden. Heldigvis er Barfoed Group professionelle ejendomsudviklere, og de er vant til at kigge på tidlige 3D-skitser. Når Riis Retail arbejder med kunder, der ikke har samme erfaring, bruger de uforholdsmæssigt mange timer på fotorealistiske visualiseringer. Så hvis vi kan komme lidt længere med looket direkte i Archicad er det en stor fordel. Alle vores designere arbejder kun i Archicad. Så snart vi får en butik, bliver den modelleret op i Archicad og møblerne bliver sat ind som BIM-objekter. Produktionstegninger til custom-møbler bliver også lavet i Archicad, så hele dokumentationen er samlet ét sted,” fremhæver RIIS Retail.

Forrige
Forrige

Drømmeopgaver er projekter, hvor vi bringer alle vores kompetencer i spil

Næste
Næste

BIM skaber overblik på 37.500 m2 stort projekt i Rødovre