Tilbage til Alle begivenheder

Archicad Summer Camp – 2 dages undervisning for praktikanter og studerende


Archicad Summer Camp er et BIM-kursus for praktikanter og studerende.

9. – 10. august afholder vi Archicad Summer Camp ‘22, der er 2 dages sommerskole for studerende med fokus på Archicad.

Archicad Summer Camp afholdes i vores lokaler på Rentemestvej 62 i København NV og henvender sig til studerende, der læser til arkitekt, landskabsarkitekt, ingeniør, bygningskonstruktør eller en anden af byggeriets uddannelser. Det faglige indhold er et grundkursus i Archicad, hvor du også stifter bekendtskab med BIMcloud og BIMx. Derudover er der oplæg fra byggebranchens aktører, masser af hygge og mulighed for at netværke med andre studerende.

Skal du i praktik på en tegnestue, som benytter Archicad, er det oplagt at deltage i Archicad Summer Camp. Har du lige taget afgang og vil øge dine jobmuligheder, giver det god mening at deltage i Archicad Summer Camp, da du eller din kommende arbejdsgiver også kan få 30% rabat på den første Archicad-licens – Så kommer du øverst i bunken af ansøgninger ;-)  

Undervisning i Archicad og inspirerende oplæg

I løbet af to dage lærer du de grundlæggende funktioner i Archicad, så du selv kan arbejde videre med projekter på dit praktiksted eller på dine projekter på studiet.

På Archicad Summer Camp bliver du blandt andet introduceret til:

  • Skitsering og volumenstudier

  • Visualisering af 3D-modellen

  • Projektering og detaljetegninger

  • Mængdeudtræk og styklister

  • Udveksling via PDF, DWG og IFC

  • LAND4

  • DesignLCA

Programmet for begge dage består af undervisning fra kl. 9.00 - 16.00 efterfulgt af forskellige oplæg og mulighed for at hænge ud og netværke efterfølgende. Vi offentliggør et detaljeret program på et senere tidspunkt.

Frokost og drikkevarer er inkluderet begge dage. Du skal medbringe din egen computer med den gratis studieversion af Archicad, som du downloader hér

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via nedenstående formular. Bemærk, at der er begrænset antal pladser, som tildeles efter først til mølle-princippet.

Forrige
Forrige
8. juni

Archicad Landskab

Næste
Næste
18. august

Archicad 26 Launch Party