LCA står for Life Cycle Assessment og måler bygningers klimapåvirkning. LCA-beregninger bliver en obligatorisk del af Bygningsreglement allerede i 2023 for al nybyggeri, dog med en grænseværdi for udledningen gældende for byggeri over 1.000 kvm.
I dag udarbejdes LCA-beregninger ofte sent i designprocessen via LCA-byg, hvor man indtaster data og mængder på de materialer, man planlægger at anvende i byggeriet, hvorefter byggeriets miljøpåvirkning fremgår. Der er således en manglende intuitiv forbindelse mellem de BIM-programmer, som rådgiverne designer byggeriet med og indtastningen i LCA-byg.
Dette bør optimeres, hvilket ligger fuldstændig i tråd med målsætningerne i National strategi for bæredygtigt byggeri.
Tidlig LCA-beregning med BIM
Vi har udviklet et BIM-baseret værktøj, der kan gøre LCA-beregninger til en integreret del af arkitekternes/rådgivernes design- og skitseringsprocesser.
LCA-beregneren er indbygget i Archicad og baserer sig på værdier fra bl.a. den tyske database ÖKOBAUDAT og europæiske vejrdata. Resultatet er en ”Early Stage” LCA-beregning af bygningens ”Global Warming Potential” angivet som kg. CO2e pr. m2 pr. år set over en 50-årig periode, som foreskrevet i DGNB og Frivillig Bæredygtighedsklasse.
Archicads LCA-beregner er fuldt ud BIM-baseret og understøtter gængse, åbne standarder, og kan derfor importere projekter fra andre programmer som f.eks. Revit, Tekla, Sketchup og Rhino via IFC-filer.
Effekten opstår både ved at undgå manuel indtastning, men også ved at skubbe LCA-beregningen ind i en de faser af designprocessen, hvor du kan basere formgivningen og bygningens funktionalitet på løbende LCA-feedback og lave designændringer før projektets udformning låses.
Dette giver rådgivere et oplagt redskab til løbende at vurdere, om deres projekter overholder et givent LCA-mål i de helt tidlige faser – vel at mærke i de faser hvor de kreative idéer virkelig blomster og skaber værdi.
På dette Tips og Tricks webinar gennemgår vi early stage LCA-beregneren, så du bliver klogere på, hvordan du kan anvende BIM til LCA-analyser allerede i skistefasen. Webinaret finder sted torsdag d. 24. marts mellem 14.00 og 15.00. Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding via formularen nedenunder