DesignLCA er udvalgt som Børsen Bæredygtig Case
Hvert år fremhæver Børsens Bæredygtig-redaktion projekter, der skubber til den grønne omstilling i dansk erhvervsliv. Formålet er at inspirere andre virksomheder og vise eksempler på den grønne omstilling.
Vi har svært ved at få armene ned over, at DesignLCA er udvalgt til Børsen Bæredygtig Cases. Det betyder blandt andet, at vores prisvindende BIM-baserede LCA-beregner, sammen med de øvrige udvalgte projekter, figurerer på Børsen Bæredygtig Cases hjemmesiden.
Det betyder også, at vi sammen med de øvrige udvalgte virksomheder udstiller på Børsen Bæredygtig Summit 2025, der løber af stablen d. 20. maj i Øksnehallen på Vesterbro i København.
Det er gratis at deltage og du tilmelder dig her.
Nye LCA-krav per 1. juli
Thomas Graabæk, indehaver og arkitekt MAA, glæder sig over anerkendelsen og ikke mindst timingen.
”Vi er stolte over, at Børsen Bæredygtig redaktionen har udvalgt DesignLCA som en af deres bæredygtige cases for 2025. Timingen er perfekt, da klimakravene per 1. juli bliver strammet. Stramningerne betyder blandt andet, at den eksisterende grænseværdi for nybyggeri på 12 kilo CO2-ækvivalenter per kvadratmeter om året bliver sat ned, flere bygningstyper bliver omfattet LCA-krav, ligesom selve byggeprocessens klimapåvirkning fremover også skal medregnes i det samlede LCA-regnskab. Om kort tid bliver det således endnu vigtigere for byggeriets parter at kunne dokumentere klimaaftrykket af deres bygninger – og vi håber, at anerkendelsen betyder at endnu flere vil anvende BIM og DesignLCA til at gøre deres designprocesser mere klimavenlige.”
DesignLCA giver dig overblik over dit byggeris klimaaftryk
DesignLCA er markedets eneste 100% BIM-baserede LCA-beregner, der både beregner CO2e-udledning for bygningens materialer og bygningens drift – eller landskabsprojektet. Det som modelleres i 3D indgår automatisk i LCA-beregningen.
I løbet af maj måned lanceres DesignLCA 6.0 med en række nye funktioner.
Nyhederne gør det blandt andet muligt at tilføje, fjerne og navngive linjer i beregningen. Du kan også se en "Element CO2 Report" over Co2-aftrykket på objekt-niveau og så er det nu blevet tydeligt¨, hvilke faser af LCA-beregningen, der er slået til/fra, når du skal indtaste CO2-værdier fra EPD-data. En sidste ny funktion er, at du nu også kan indtaste CO2-værdierne med eksponentiel notation, som de oftest står i EPD'erne.
DesignLCA er vinder af den første udgave af Digitaliseringsprisen og er udviklet i samarbejde med Lendager Arkitekter.