Landskabsarkitekterne har momentum
Klimasikring, vores fysiske og psykiske velvære og sammenhængskraften! Der er ingen tvivl om at vi på samfundsniveau står overfor en række store udfordringer, der af og til virker mere eller mindre uoverkommelige. Men heldigvis arbejder en samlet byggebranche for at udvikle klimavenlige løsninger.
COVID 19 manifesterer betydningen af de grønne rum
Her på falderebet til det mærkværdige 2020 er en vigtig erkendelse betydningen af grønne rum i byerne og gevinsterne ved let adgang til bolignære og rekreative friarealer for borgerne. Derfor er det afgørende at vi ikke glemmer at prioritere det grønne i post-coronaplanlægningen ― forstået som sundere byer med flere og bedre grønne byrum, parker, rekreative friarealer og grønne gader.
Her spiller landskabsarkitekterne en afgørende rolle med deres bæredygtige løsninger, der på én gang nedsætter CO2-udslippet, håndterer regnvandet mere forsvarligt i kraft af øget og naturligt vandoptag, forbedrer byklimaet, idet træer opfanger forurenende partikler i luften, og udviklingen af offentlige grønne miljøer, der fremmer både byens sociale sammenhængskraft og sikrer plads til, at borgerne tager vare på deres sundhed.
Landskabsarkitekter har momentum
Byggeriet gennemgår i disse år en omfattende digitalisering, og det er dokumenteret, at implementeringen af BIM skaber værdi via effektiv vidensdeling, øget samarbejde og bedre processer. Når landskabsarkitekter tager BIM til sig, bliver de på lige fod med de andre rådgivere, entreprenører og bygherrer en del af teamet, mens effektiviseringsgevinsterne frigiver ressourcer til at fokusere på at udvikle kreative og klimavenlige løsninger.
”Landskabsarkitekter har momentum for tiden og står i forreste række, når klimaudfordringerne skal håndteres. Mange landskabstegnestuer er allerede i fuld gang med at implementere BIM, hvor kombinationen af Archicad og LAND4 er en oplagt BIM-løsning, der understøtter landskabsarkitekternes særlige metoder og behov”, forklarer Thomas Graabæk, Arkitekt og indehaver af GRAPHISOFT Center Danmark.
Sponsor for Danske landskabsarkitekter
Derfor har Graphisoft Center Danmark valgt at blive sponsor for Danske Landskabsarkitekter.
“Et BIM-program skal være en hjælp, fremfor en udfordring. Archicad er et intuitivt program, som det er relativt nemt at lære, og når du først er blevet fortrolig med programmet, kan du koncentrere dig om at designe dine landskabsprojekter” fortæller Thomas Graabæk.
Kurser og pilotprojekter
Vi afholder løbende målrettede kurser i Archicad for landskabsarkitekter, og derudover tilbyder vi pilotprojekter, hvor landskabstegnestuer kan afprøve Archicad.
”At skifte software-platform er en stor beslutning. Derfor tilbyder vi pilotprojekter, hvor vi sørger for opkvalificering af projekt-teamet på tegnestuen, udlåner licenser, udarbejder et projektspecifikt white paper og følger op med fuld support, så vi sikrer en positiv oplevelse med Archicad.”, afslutter Thomas Graabæk.
Se vores kursuskalender her >>