Det er de små ting som tæller...
Da Archicad 24 blev lanceret i sommers, var al fokus på de store nye features, som øget samarbejde mellem arkitekter og ingeniører med en analytisk konstruktionsmodel gemt i alle bygningsdele og strømlining af modellering af installationer. For ikke at nævne BIMcloud som et projektweb og den helt nye PARAM-O, der gør det muligt at lave visuel programmering og algoritmisk design i Archicad helt uden Rhino og Grasshopper.
Men hvert år kommer der en hel række nye funktioner, som ikke nævnes i de store præsentationer eller på GRAPHISOFTs hjemmeside, med mindre man lige ved, hvor man skal lede. Derfor kommer her en gennemgang af nogle af de nye ting, der er lanceret “under radarhøjde”.
Som noget nyt har 3D-vinduet fået en bedre visning af flere lag af transparens, så man lettere forstår, når flere gennemsigtige bygningsdele overlapper hinanden:
Og så er der blevet gjort hovedrent i brugerfladen. Det betyder, at værktøjspaletten er blevet reorganiseret i mere logiske grupper, hvilket også har været tiltrængt:
Det samme gælder indstillingerne til Zone-værktøjet, hvor indstillingerne nu i højere grad er placeret som i Archicads andre værktøjer:
Når man ændrer størrelsen på vinduer med flere paneler, ændres størrelsen af hvert panel på en mere intelligent måde:
I Attribute Manager kan man nu tildele nyt indeks-nummer til attributter, hvilket er super praktisk, når man begynder at rode lidt under motorhjælpen på de større og mere komplekse Archicad-projekter. Der er sågar en hjælp til at hitte rundt i de ledige numre, hvis man kommer til at tildele et indeks-nummer, som allerede er i brug:
Nu kommer vi ned i de HELT SMÅ TING. Ikonerne for detaljer er blevet mere informationsrige, så man nu kan se forskel på en plan-detalje og en snit-detalje. Der er tusindvis af unikke ikoner i Archicad, og når man langsomt lærer dem at kende, bliver arbejdet i Archicad langt mere intuitivt. Bare cursoren har et utal af forskellige ikoner, der på forhånd forklarer hvad der vil ske, næste gang man klikker:
Der er kommet langt flere forudindstillede Work Environments, altså skræddersyede tilretninger af Archicads brugerflade. Skræddersyning, som er lavet parat på forhånd, med forskellige versioner til enhver smag, må være det som i modebranchen hedder stangvarer. Så nu er der hele to versioner af brugerfladen til hver fag-gruppe. Der er en Basic-version og så den almindelige version – og det er til både arkitekt, konstruktionsingeniør og installationsingeniør. Du kan selvfølgelig stadig også tilføre dine egne kreationer:
Benytter du Remote Desktop til at vise Archicad fra en anden computer, eller benytter du en PC med berøringsfølsom skærm, så er det nu muligt at bruge Joystick-funktionen, når du navigerer Archicad i perspektiv, ligesom man kender det fra BIMx. Det kan ikke rigtig vises som billede – har du brug for denne funktion, ved du det garanteret i forvejen ;-)
Som et add-on, kan man nu eksportere 3D-modellen direkte til Unreal Studio, som er den motor, der ligger til grund for Twinmotion. Twinmotion er smart p.g.a. synkroniserings-plugin’et til Archicad, men vil man have adgang til alle de knapper, der er tilgængelige for de hardcore professionelle visualiseringsnørder, så er Unreal Studio svaret.
Sidst men ikke mindst – eller måske er det netop den mindste nyhed, så er der nu kommet et ekstra Hotspot på søjler, som består af et enkelt segment, så man kan se søjlens tyngde-centrum (tyngdepunkt):
Det, der gør Archicad så vidunderlig at arbejde med, er, at programmet opleves som om det altid hjælper én lidt på vej og ikke står i vejen for dig. Det kræver, at brugerfladen og diverse funktioner hele tiden opdateres og afpudses. Det er altså de små ting som i dagligdagen fylder mere end at man nu kan importere Pointclouds eller eksportere SAF-filer til ingeniøren.
Vil du læse om de små ændringer i Archicad 22 og 23, så finder du dem på GRAPHISOFTs Help Center eller ved at klikke herunder: