Fremtidens software …

En række internationale tegnestuer – hovedsageligt arkitekter fra Storbrittanien – har udgivet en software-specifikation, som skal tegne fremtiden for digitale værktøjer til byggebranchen. En fremtid for værktøjer til design og dokumentation af hele projektets livscyklus på tværs af skitsering, visualisering, projektering, udførelse og drift. Specifikationerne er udgivet på denne hjemmeside.

“WE ARE A COLLECTIVE OF AEC FIRMS SEEKING TO IMAGINE THE FUTURE TOOLS THAT WE NEED TO SHAPE THE WORLD AROUND US.

DEFINED BY INDUSTRY, ENABLED BY DEVELOPERS, WE NEED TO WORK TOGETHER TO CREATE A TOOLSET THAT MEETS THE CHALLENGES THAT WE FACE TODAY.”

Nye krav til byggebranchens digitale værktøjer

Der er en række forskellige forslag til, hvordan nye digitale værktøjer skal fungere, udvikles, samarbejde med hinanden og hvordan de skal licenseres. Det omfatter bl.a. et nyt dataformat, der gør det muligt at udveksle data (herunder bl.a. 3D-geometri og 2D-tegninger) i “real time”, så forskellige brugere kan arbejde samtidig på samme projekt fra forskellige steder i Verden via forskellige software-programmer med forskellig skala og detaljeringsgrad.

Softwaren skal have en moderne brugerflade, der er intuitiv og let at bruge. Ikke mere kommandolinje og inferno af knapper, men programmerne skal være lette at bruge og hurtige at lære. De skal give styrken ved Grasshopper og letheden ved Sketchup. Samtidig skal det være muligt at benytte Pointclouds (punkt-skyer) og evaluere bæredygtighed, klimaaftryk, solstudier, m.v.

Gruppen vil gerne undgå dyre licensaftaler, som låser softwaren til navngivne brugere og undgå ”Software Bundles”, hvor man får en række forskellige programmer i en pakke, selv om mange slet ikke har brug for alle programmerne. I stedet skal softwaren være “Open Source” og opdeles i mindre programmer, med færre funktioner i hvert program. På denne måde, kan man selv sammensætte de programmer, der giver størst værdi for brugeren, projektet, tegnestuen eller pengepungen.

Det er altsammen en smuk tanke, og personligt er jeg helt enig i alle punkter, hvis det bare kan lade sig gøre. Men det er hér kæden – i min optik – falder helt af.

Kan så mange kendte tegnestuer tage fejl?

Gruppen, der omfatter tegnestuer som Grimshaw, Heatherwick, Hopkins, Bjarke Ingels Group, Buro Happold, David Chipperfield, Herzog & de Meuron og Zaha Hadid, har ladet sig inspirere af fil-formatet “Universal Scene Description”, som bliver benyttet til at udveksle 3D-filer i medie-branchen. Men der er enorm forskel på 3D-scener og BIM, og det er måske problemets kerne.

Jeg kan ikke forestille mig et fil-format, som gør det muligt at tilrette et vindue med sålbænk, murstik og vinduesplade i ét BIM-program og så forsætte tilretningen i et andet. Jeg kan ikke forestille mig, at man skitserer en trappe i ét program og projekterer videre på samme parametriske objekt i et andet program. Jeg kan ikke forestille mig, at man koterer landskab i et program og tilføjer opbygninger på terræn-objekterne i et andet program. Årsagen er, at de parametriske BIM-objekter, der er hemmeligheden bag BIM-programmernes styrke, er så forskellige på tværs af bl.a. Archicad, Revit, Tekla, MagiCAD og Vectorworks, at det for mig er helt umuligt at se et fælles fil-format kan håndtere denne forskellighed. Hvis man så også vil kunne benytte Rhino, Sketchup og 3dsMAX til at arbejde med de samme vinduer, trapper og terræn-profiler, så er bliver et kun endnu mere utopisk.

Et andet problem er, at BIM-programmerne har en særlig funktionalitet, hvor de kobler 3D-modellens geometri med 2D-tegningernes grafik og så samtidig håndterer klassifikation og mængder. Det er så komplekst at skulle håndtere dette i ét fil-format. Næsten alle de fil-formater, der kan udveksles på tværs af forskellige programmer, håndterer enten 3D-geometri, eller tegninger eller mængder. De programmer som kan åbne Revits RVT-filer kan kun tilgå 3D-modellen med dens informationer. De kan ikke åbne tegninger, og slet ikke koble 2D-tegningerne til 3D-modellen, så de automatisk opdateres, hvis man f.eks. flytter snitpilen, som man jo kender det fra BIM-metoden.

Derfor kan jeg slet ikke forestille mig, at 3 personer i fremtiden vil kunne starte ét projekt, hvor den ene benytter Archicad, den anden Rhino og den tredje Revit. Heller ikke, hvis det er 3 nye, smarte, modulære, intuitive, moderne programmer, som endnu ikke har set dagens lys. I hvert fald ikke, hvis man skal samle 2D, 3D og mængder i samme projekt-fil. – Og det gør ikke nogen forskel om det er fil-baseret samarbejde eller et nyt smart server-format i “skyen”!

Hvis ikke man kan løse hver delopgave med forskellige værktøjer – altså både redigere trapper, vinduer, terræn, grafik på tegninger, mængder, klassifikation og kvalitetssikring – så giver kampen ikke mening. Hvis man SKAL bruge Archicad til at redigere 3D-objekterne, Rhino til at lave dobbeltkrumme overflader og Revit til at lave grafik på 2D-tegninger, så har man ikke vundet noget. I den sidste del af hver fase er især BIM-værktøjernes styrke, at alt kan rettes samme sted og alle i teamet benytter samme program. Hvis man er ved at færdiggøre tegningsmaterialet i Revit og lige er nødt til at rette en trappe og et vindue i Archicad, og så justere et Grasshopper-script i Rhino, så er alt tabt. Hvis man ved, at man skal slutte i ét særligt program, kan man vel ligeså godt starte i det samme program og kræve at alle i teamet benytter dette program …?!

Er IFC løsningen?

Problemstillingen er jo slet ikke ny. buidlingSMART har i årtier arbejdet på et fælles fil-format for hele byggebranchen, som kan flytte projekter og deres data mellem forskellige programmer. Formatet hedder IFC og kan importeres af både Archicad, Revit, Tekla, Vectorworks, Sketchup og Rhino (via f.eks. GeometriGym). IFC-formatet fungerer rigtig godt, når man vil udveksle hele BIM-projektets 3D-model inkl. alle informationer, som er koblet til BIM-objekterne. Det er f.eks. perfekt til mængdeudtræk, til at linke andre fag-rådgiveres fag-modeller ind i ens eget BIM-projekt, til at lave kvalitetssikring (herunder kollisionskontrol) og til at samle alle fag-modellerne til en fællesmodel. Men vil man f.eks. arbejde videre med et parametrisk trappe-, et vindues- eller et terræn-objekt er parametrien forsvundet og objektet virker “låst”. Kigger man på 2D-tegningerne indeholder planerne kun visning af 3D-objekterne og ingen selvstændig 2D-grafik, ingen målkæder og ingen revisionsskyer.

Kort sagt, så er IFC-formatet godt til at samle hinandens modeller og udføre opgaver, hvor man ikke redigerer modellerne efterfølgende – gerne med et tegningsmateriale som PDF. IFC-formatet fungerer ikke så godt, hvis man f.eks. er to arkitekter som med hvert sit BIM-program, vil samarbejde om et projekt og hele tiden sende filer til den anden part som han eller hun kan fortsætte med at arbejde på.

Hvorfor er kan IFC-formatet ikke de ting, som gruppen af arkitekter efterspørger og sågar specificerer, som nævnt herover? Fordi det er langt, langt mere komplekst end det man kan løse i dag. Vil IFC-formatet blive bedre med tiden? Ja, helt sikkert, men der kommer til at gå mere end et årti, før det kan forløse bare nogle af de visioner, som den internationale gruppe af arkitekttegnestuer specificerer. – Desværre!

Måske er der noget jeg ikke ved. Måske er der en revolution som venter, en række nye BIM-programmer, der står parat i kulissen eller måske kommer der et paradigmeskifte væk fra BIM og over til noget helt andet. Men jeg bruger ret meget tid beskæftiget med BIM og der er intet som jeg er stødt på, der tyder på en ny digital æra for BIM. De nye programmer der løbende introduceres vil kræve års udvikling, før de kan konkurrere med gamle programmer som Archicad og Revit, der har et væld af funktioner, der er nødvendige for at kunne tegne alle typer bygninger f.eks. typehuse, sommerhus, etageboliger, kontorfaciliteter, skyskrabere, rådhuse, museer og operahuse, på tværs af bl.a. arkitekter, konstruktions- og installations-ingeniører. Det kræver virkelig en masse specifikke design- og dokumentations-funktioner.

Tvært imod tror jeg, at software-producenterne – især Autodesk – vil gøre alt hvad de kan for at binde deres brugere til en fælles cloud, der bedst taler med deres egne programmer. Måske en tid, hvor software-programmerne gives væk gratis, men man betaler for at dele data i skyen – betaler pr. bruger, pr. projekt, pr. MB projektet fylder og for den data man flytter frem og tilbage til og fra “skyen”. Autodesk har allerede fortalt, at hvis brugerens forventer at de fikser problemerne i Revit, kan de godt tro om igen. Autodesk vil hellere introducere nye programmer end at rette de gamle. Brugerne vil i højere grad blive flyttet fra licenser de ejer til tidsbegrænsede abonnementer, som har været en økonomisk succes for Autodesk, Adobe og Microsoft.

Sådan når branchen vores fælles mål

Jeg er helt sikker på, at den bedste vej til at opnå de fordele som gruppen af tegnestuer efterspørger er denne:

• Bak op omkring IFC og kræv brug af IFC på alle projekter, når man udveksler på tværs af fag-discipliner.

• Lav al kvalitetssikring (herunder kollisionskontrol) og mængdeudtræk på baggrund af IFC. Udveksl kvalitetssikrings-rapporter med BCF, og brug disse som dokumentation af kvalitetssikringen.

• Benyt forskellige software, så man bryder den monopol-lignende position nogle programmer har. På denne måde viser man software-udviklerne, at de er konkurrence-udsatte og de hele tiden er nødt til at skabe de bedste programmer til den bedste pris.

• Undersøg hele tiden markedet for nye eller alternative programmer, som løser opgaverne bedre og/eller billigere end de mere traditionelle programmer.

• Vær parat til at skifte software. Dette er lettest, hvis man altid sikrer sig at have projekt-materialet gemt i åbne fil-formater, som f.eks. IFC og PDF.

• Bak op om buidlingSMART der er det bedste bud på en stor international organisation, der står på mål for åbne standarder for samarbejde i byggebranchen. Det kan man bl.a. gøre ved at støtte buildingSMART Danmark, som er en del af Molio.

Vi har som branche selv sat os i en situation, hvor én software-leverandør har en så fordelagtig situation, at brugerne føler sig tvungne til at fortsætte med software de synes er for dyrt og for dårligt. Der kun én vej ud, og det er at bryde den monopol-lignende tilstand, og give plads for en masse nye værktøjer som udveksler data via åbne, internationale standarder.

Det kræver, at der er nogle, som er modige nok til at gå forrest …!