Hardware til ARCHICAD

Vi får ofte spørgsmål om hvilken computer man skal vælge til ARCHICAD. Der er masser af overvejelser man skal gøre sig, og der er ingen “one size fits all”, som er den bedste løsning for alle. Alt efter virksomhedens behov, størrelsen og kompleksiteten af projekter, som man visualiserer med Cinerender eller Twinmotion eller skal bruge VR, så er der forskellige svar.

Dertil er der selvfølgelig også personlige preferencer og egne holdninger, så nedenstående er alene mine personlige anbefalinger. Jeg er arkitekt, mand, midt i 40’erne og Mac-bruger.

Vil du se GRAPHISOFTs officielle systemkrav til nyeste version af ARCHICAD, så finder du dem hér >>

BÆRBAR ELLER STATIONÆR

Generelt er stationære computere billigere end bærbare, hvis ydelsen skal være den samme. Man får mere for pengene med en stationær computer og ofte vælger man en større skærm end der er på bærbare. Arbejdsstillingen er ofte bedre med stationære computere, med mindre man kobler ekstern skærm, tastatur og mus til sin bærbare, men så bliver prisen jo også endnu højere.

Et eksempel er LG’s UltraFine-skærme, som findes i en 21” version med 4K-opløsning til kr. 4.200 og en 27” version med 5K-opløsning til kr. 8.000. Udover at stregerne i ARCHICAD står uhyre skarpe med den høje opløsning, så kobles skærmen til en bærbar med kun én ledning, som udover at overføre skærmbilledet samtidig kan oplade computeren. Man skal altså kun sørge for én ledning, når man sætter sig ved skrivebordet, da mus og tastatur allerede er trådløst. Skærmen har sågar højtalere som er bedre end de fleste bærbares højtalere.

Fordelen ved en bærbar er oplagt: Den er til at tage med sig!

Microsoft tilbyder en Surface-computer, der er en tablet med fuld Windows-funktionalitet, så man kan bruge den som skærmen alene til et møde og klikke tastatur på til et møde og lægge den i en dockingstation på kontoret. Er grafikkortet ikke kraftigt nok, kan man koble en eGPU mellem computer og skræm.

Min personlige holdning er, at den ikke er dedikeret nok som tablet, set i forhold til en iPad (da mange af programmerne ikke er lavet til at bruge med en finger og batteritiden ikke er prangende) og ikke helt stærk nok som en bærbar (set i forhold til den høje pris). Men det er super-smart, at man kan have alt med sig så mobilt.

MAC eller WINDOWS?

Med udgangspunkt i ARCHICAD er der ingen grund til at foretrække hverken Mac eller Windows. Programmet virker præcis lige godt på begge platforme. Kigger man på systemkravene er der dog kun krav til 1 GB RAM på videokortet til Mac, mens minimumskravet til Windows er 2 GB. Det er dog rigeligt dækket af de fleste nyere computere.

Det giver måske mere mening at kigge på hvilke andre programmer man benytter i sin dagligdag. De fleste programmer virker til begge platforme, som f.eks. LAND4, Solibri, BIMcollab, Twinmotion, Cinema 4D, Enscape, Lumion, Rhino, Grasshopper, Microsofts Office-pakke og alle Adobes programmer, som Photoshop, Illustrator og Indesign. Autodesk laver AutoCAD til både Mac og Windows, men Revit og 3dsMAX findes kun til Windows. Modsat så findes Apples egne programmer logisk nok til deres platform, som f.eks. Pages, Numbers, Keynote, iMovie, Photos, Garageband, m.v.

På bærbare computere er der lidt større forskel på Mac og Windows. Windows Laptops har ofte berøringsfølsom skærm, så man kan klikke og trække med fingeren på skærmen. På Mac’erne kan kan pege på skærmen uden at klikke og trække. Mac’ernes pegefelt er ofte større og med flere muligheder for at benytte flere fingre samtidig, ligesom der på nogle af de bærbare Mac’er er en Touchbar, som er en lang, smal, berøringsfølsom skærm i stedet for F-tasterne. I ARCHICAD kommer der knapper frem på Touchbar’en efter hvilke funktioner, der er aktive. Det er vældig smart. På bærbare Windows-computere er der ofte flere taster på tastaturet, som f.eks. numerisk tastatur, hvilket er yderst anvendeligt med ARCHICAD.

Indholdet af Touchbar i ARCHICAD, når en væg er valgt i 3D-visning.

Man kan få det bedste fra begge verdener ved at installere Windows på sin Mac. Dette gøre enten med Bootcamp, hvor man installerer Windows på en særskilt del af harddisken og så vælger mellem Mac eller Windows når computeren startes op. Det betyder, at man enten kører Windows eller Mac, og derfor kan køre i fuld hastighed uanset styresystem. Alternativet er at emulere Windows som et program på sin Mac med enten Parallels eller VMware. Hér kører begge styresystemer samtidig, men med lidt nedsat hastighed. På store komplekse projekter og til visualisering har man dog ofte behov for at trække på alle computerens kræfter, hvilket ikke er muligt med emulering. Min anbefaling er, at man vælger om man vil have Mac eller Windows, og så køber en PC eller en Mac og holder sig til det.

Skærmstørrelse

Min oplevelse er, at ARCHICAD skal køre på mindst en 15” skærm. I kortere perioder kan man klare sig med mindre, men benytter man programmer som f.eks. ARCHICAD, Adobe-pakken, Cinema 4D og Solibri, der har mange paletter og knapper, der tager pladsen fra tegneområdet, så skal man helst have en relativ stor skærm.

Dertil synes jeg, at det er vigtigt med en stor skærmopløsning, så billedet står skarpt. “Full HD”-opløsning på 1.920 x 1.080 pixels er efter min mening ikke nok, selv om ARCHICAD’s systemkrav kun er 1.440 x 900 pixels.

Processor

Hjertet i computeren eller rettere sagt hjernen er computerens processor. Nyere computere har kun én processor, men som indeholder flere processorkerner, hvilket er del-processorer. Har computeren 4 kerner, vil den – teoretisk set – være dobbelt så hurtig som en med kun 2 kerner, såfremt de begge har samme clock-hastighed (der måles i mHz). Det er dog ikke alle programmer, der kan udnytte mange processorkerner på samme tid, men det kan ARCHICAD. Især hvis man kigger på Cinerender i ARCHICAD, så er hastigheden af renderingen lig med antal processorkerner gange med clock-hastigheden. Det vil sige en computer med 4 processorkerner, der kører med 2 gHz er lige så hurtig i Cinerender som en med 2 kerner, der kører med 4 gHz.

Forvirret? En tommelfingerregel er at jo flere processorkerner, jo gladere er ARCHICAD.

Det giver også lidt hurtigere hastighed, hvis en processor fra Intel har et højt i-tal, f.eks. er en i9-processor lidt hurtigere end en i3-processor. Men det vigtigste er antallet af kerner, dernæst clock-hastigheden og til sidst i-tallet. Faktisk producerer Intel en processor-serie, Xeon, som er hurtigere en alle i-processorne, og så er der AMD, som også laver meget hurtige processorer til en lavere pris end Intel, men det er svært at sammenligne hastigheden, selv mellem Intel- og AMD-processorer med samme antal kerner og clock-hastighed.

Ram

RAM er computerens arbejdshukkommelse – altså hvor meget den kan have i “hovedet” på én gang. Generelt er alt under 16 GB for lidt og alt over 32 GB overkill. Det er mindre vigtigt, hvilken type RAM og hvilken hastighed de har.

Harddisk

Jeg kalder computerens indbyggede lagerplads for harddisk – også selv om der i dag ofte ikke er nogen roterende disk. Den roterende disk erstattes nemlig ofte af computer-chips (en såkaldt SSD), hvilket er langt hurtigere, når man åbner programmer og projekter, samt gemmer sine filer. SSD bruger også mindre strøm og risikoen for at miste data er også mindre. De koster selvfølgelig også mere end traditionelle roterende diske.

Selv de mindste harddisk-størrelser er nok til at køre styresystemet, ARCHICAD og nogle projekter. Har du mange andre programmer og mange filer, samt billeder, musik og video, så skal du have en harddisk som er stor nok til det hele. Jeg foretrækker at have alle data jeg ejer (både private og professionelle) på min bærbare computer, hvilket kræver en stor dyr harddisk. Til gengæld har jeg altid alt ved hånden!

Og husk nu altid at have backup! Det betyder, at alle dine data skal være ét sted som original og et andet sted som backup. Jeg har selv to backups: én på en trådløs harddisk på kontoret, så jeg hurtigt kan geninstallere alt, hvis uheldet er ude; og en anden på nettet (cloud backup), som ekstra sikkerhed, hvis både computer og backup ryger ved tyveri, brand eller vandskade.

Videokort

Alle computere har et videokort. Det kan være som del af bundkortet, som så låner RAM samme sted eller det kan være et særskilt grafikkort. Den sidste løsning er klart den bedste og faktisk et krav til ARCHICAD. Jo bedre grafikkort jo større modeller kan drejes rundt i 3D uden at hakke. “Real-time Rendering” og Virtual Reality kræver i særdeleshed et kraftigt grafikkort. Det gælder både hastigheden og mængden af RAM, som afgør hvor store 3D-modeller grafikkortet kan håndtere. Du kan læse mere om GRAPHISOFTs krav og anbefalinger til grafikkort hér >>

Bundkort

Processor, RAM og Videokort forbindes alle af et bundkort. Bundkortets hastighed og type betyder ikke så meget, ud over hvilken generation af processorer der passer til det. Samler du selv din PC fra bunden, vil det derfor kunne betale sig at få et bundkort af nyeste generation selv om det er dyrere.

Tilslutningsmuligheder

Med introduktionen af USB-C – det nye lille USB-stik, som kan vende begge veje – behøver man ikke meget mere. Problemet er dog, at dette stik kan indeholde alt eller næsten intet. Det kan “bare” være et smartere stik, som fungerer som et USB3-stik. En relativ hurtig port til mus, tastatur, opladning af mobilen og eksterne harddiske. Nogle USB-C stik kan også fungere som opladere af computeren, video (som HDMI) og rigtig hurtig tilslutning af eksterne harddiske (dette hedder Thunderbolt). Har man kun USB-C stik, vil man i dag stadig skulle benytte diverse omformere, når man møder gamle USB- eller HDMI-stik.

Eksempler på gode bærebare computere

Man kan sagtens få rigtig gode bærbare computere, som vil dække de flestes behov uden at det koster en formue. Det er ikke billige computere, men man får meget for pengene.

Begge computere har:

• Intel i7-processor med 6 kerner og 2,6 GHz

• 16 GB RAM (DDR4 2,6 GHz)

• 512 GB SSD-harddisk

• Videokort med 4 GB RAM

• Kamera (720p) og højtalere med Dolby Atmos

• Wifi, Bluetooth, hovedtelefonstik og USB-C med mulighed for opladning og Thunderbolt-hastighed

• Baggrundsbelyst tastatur og fingeraftrykslæser

Begge er professionelle maskiner fra store, anderkendte producenter, men så holder lighederne også op.

Den ene er en Apple Macbook Pro med 16” skærm (3.072 x 1.920 pixels) og et grafikkort (AMD Radeon Pro 5300M). Pris, kr. 16.700.

Den anden er en Lenovo ThinkPad X1 Extreme G2 med 15” skærm (3.840 x 2.160 pixels) og et grafikkort (NVIDIA GeForce GTX 1650). Udover USB-C har computeren kortlæser, netværksport, HDMI, USB-A. Pris, kr. 16.760.

Det handler altså mere om hvad man er vandt til, hvilke programmer – udover ARCHICAD – man skal bruge, når man skal vælge sit våben. – Og så om man kan tolerere, at der er tegnet frugt på låget…!

Har man penge nok, kan man øge processoren til en i9 med 8 kerner, RAM til 64 GB, harddisken til 8 TB (16 gange mere end de 512 GB) og et grafikkort med 8 GB RAM, men så lander prisen på mere end kr. 40.000. Det er altså ikke computerens ydre, der begrænser ydelsen.

Modsat kan man være heldig at finde Windows-computere af ikke så kendte mærker, til stærkt nedsatte priser. Har man tommelfingrene skruet rigtigt på, kan man også bygge sin egen stationære Windows-computer til yderst lav pris, og løbende opgradere den i stedet for at bortskaffe den, når ydelsen ikke matcher ens behov længere.

DISCLAMER:
Skrevet af Thomas Graabæk, indehaver af GRAPHISOFT Center Danmark. Alle priser er dagspriser fra Dustin og Lenovo angivet uden moms.