Hjælp dine samarbejdspartnere med OpenBIM

Vi hører nogle gange fra Arhcicad-brugere, at når de udveksler IFC-filer med Revit-burgere, klager modtagerne over at modellerne ikke kan importeres/linkes korrekt, at Revit crasher ved importen, at modellerne ikke er placeret korrekt med mere. Selv om dette kan skyldes fejl i IFC-eksporten fra Archicad eller importen i Revit, er det som regel oftere et problem, som hverken skyldes IFC, Revit, Windows eller brugerens hardware – det skyldes ofte manglende viden fra brugeren, som modtager IFC-filen.

Når IFC-filen driller ved import/link i Revit, forventer Revit-brugerne af og til, at det må være Archicad eller Archicad-brugerne, som har lavet en fejl. Eller at det måske er IFC-formatet, som bare ikke er modent til rigtige projekter endnu, men det kan være svært, at sandsynliggøre, at det ikke er IFC-filen, som står i vejen for samarbejdet. Det kan opfattes som om, man peger fingre af ens samarbejdspartnere eller fralægger sig ansvar overfor bygherreren. Det er også svært lige at forklare, hvad Revit-brugerene skal gøre, for at løse problemet.

Men der er hjælp at hente!

Først og fremmest, udgiver buildingSMART Danmark og Molio danske IFC-guides, som viser, hvordan man bedst muligt udveksler IFC-filer mellem Archicad, Revit og Tekla. De ligger gratis til download på denne side, hvor man bare skal søge efter “IFC-guide”. I bunden af vores download-side kan man også finde links til GRAPHISOFTs og Autodesks IFC-guides (på engelsk) som henholdsvis er til Archicad og Revit.

Dernæst udbyder GRAPHISOFT Center Danmark løbende særlige IFC-udvekslingskurser, hvor deltagerne lærer, hvordan man udveksler IFC mellem Archicad og Revit. På kurserne underviser vi selv i Archicad, mens Simon Olafsson fra IKT-lederne underviser i Revit-delen. På kurset er der især fokus på, hvordan man koordinerer nulpunkter, blandt andet mellem arkitektens/ingeniørens lokale nulpunkt og landskabsarkitekternes, der måske arbejder i landskoordinat. Du finder IFC-udvekslingskurserne sammen med vores andre kurser i vores kursuskalender.

Den sidste mulighed er, at tage fat i Simon Olafsson fra IKT-lederne via email eller telefon for at få lavet et “proof of concept” på, hvordan IFC-filen nemt og hurtigt kan importeres eller linkes ind i Revit, så den placeres præcist. Du sender din IFC-fil til Simon og han vil sende en kort video tilbage, som viser, hvordan filen tages ind i projektet. Det er ikke tænkt som en lærings-video, men som et “bevis” på at det kan lade sig gøre, og at det hverken er Archicad, Archicad-brugeren, IFC-formatet eller Revit som er problemet.

Videoen kan pænt sendes til Revit-brugeren, som en hjælp til at få det til at fungere, og med en besked om, at Simon kan hjælpe dem videre, hvis de ikke selv kan genskabe processen. Dette er naturligvis ikke en gratis service, men det kan være den letteste og billigste måde at få samarbejdet til at fungere, inden de berørte parter graver sig ned i hver sin skyttegrav.

GRAPHISOFT Center Danmark hjælper naturlig vis gerne Archicad-brugere med software-serviceaftale, som har problemer med at eksportere IFC-filer fra Archicad, men serviceaftalen dækker ikke hjælp, som minder om et kursus, hvor man tages i hånden og får vist, hvordan man trin for trin eksporterer IFC. Dette er dog noget vi kan tilbyde som fysisk kursus eller som online-undervisning. Tag fat i os, hvis du vil tale med om mulighederne…

Forrige
Forrige

Nyhederne i Archicad 25

Næste
Næste

Archicad 25 på vej...