Når man hellere vil beholde AutoCAD og Sketchup...

En af de helt store trends i byggebranchen gennem de sidste par årtier er skiftet fra “Computer Aided Design” til “Building Information Modelling” – fra CAD til BIM. Mens nogle skifter for at opnå en række fordele, skifter andre p.g.a. udefra kommende krav eller pres.

Der er mange, som hellere vil fortsætte med CAD end at skifte til BIM. Ofte fungerer AutoCAD (måske sammen med Sketchup) så godt, at det kan virke skræmmende at skifte. Nogle gange er det bare godt nok, så der ikke er grund til at skifte.

Men hvad er det, som er så vanedannende ved AutoCAD?

Hurtigt og intuitivt

AutoCAD er faktisk ikke så let at lære, men når man først har fået det ind under huden, så er det et ufatteligt hurtigt værktøj til at konstruere 2D-tegninger i. Det skyldes bl.a. muligheden for at skrive kommandoer i kommandolinien i bunden af skærmen, noget næsten alle andre programmer for mange år siden er gået bort fra, da det tager lang tid at lære alle de nødvendige kommandoer. En anden årsag til AutoCADs fart er, at man kan redigere tegninger streg for streg, da der ikke ligger en automatik bag. Er der en forkert streg i facaden, sletter man den. Skal en streg være tykkere, flytter man den bare til et andet lag, og mangler der en streg på vinduet, så tegner man den. Det gør det let, at styre grafikken præcist som man vil have den. – Nemt og intuitivt!

Måske er en anden årsag til, at AutoCAD er så vanedannende, at man på skærmen tegner farvede linier, som ved print omsættes til sorte linier af forskellige typer og tykkelser. De fleste andre programmer viser i dag tegningen på skærmen, som den vil se ud i print eller PDF. Det kaldes WYSIWYG – What You See Is What You Get. Men AutoCADs sorte skræm er rolig for øjnene, og med tiden lærer man, hvordan ens penset ser ud i print (kaldet “plot” i AutoCAD) med korrekte linietykkelser og -typer som en 6. sans.

Pensets og lag

Penset er også lidt specielt for AutoCAD, men også ARCHICAD. Farver og stregtykkelser defineres ved et pen-nummer – fra 1 til 255. Har en streg pen nummer 12, vil man kunne omdefinere farve og tykkelse ved at skifte til et penset, hvor pen nummer 12 er anderledes defineret. Smart – når man lige har forstået systemet.

Så er der lagstrukturen. Lag er en fantastisk måde at styre tegninger på, hvilket rigtig mange grafiske programmer som Photoshop, Illustrator, InDesign, Sketchup, Rhino og ARCHICAD også har. Men i AutoCAD styrer lagene som regel også hvilken pen linjerne tegnes med. Vil man skifte stregstykkelse, flytter man stregen til et andet lag. Selv om lagene i AutoCAD har betydning for, hvad linien repræsenterer, så giver det en sikkerhed, at alle linier på et givent lag har samme stregtykkelse. Ingeniørerne elsker dette, for når de modtager arkitektens tegning, kan alle lag sættes til en tynd grå pen med får klik, hvilket gør det nemt at adskille ens egne streger fra arkitektens Xref.

Nå, ja. Xref fungerer super godt, hvor DWG-tegninger benyttes til at tegne omkring og kan opdateres løbende, når medrådgivere sender opdaterede versioner af deres filer. Præcis som det fungerer med IFC-filer i BIM-verdenen. DWG er blevet standard-formatet for CAD-tegninger, og DWG i AutoCAD er hurtigere end i noget andet program. Selv om ARCHICAD kan både importere og X-ref’e DWG-filer, så bliver de tungere og langsommere end i AutoCAD – Men da ARCHICAD også benytter både lag og pensets, kan disse faktisk “overleve” både ind i og ud af ARCHICAD.

AutoCAD er fantastisk til at snappe og med “Ortho” slået til, tegner man altid vandret eller lodret. Det er stærkt vanedannende, hvordan cursoren fungerer i AutoCAD – igen helt anderledes end alle andre programmer. Men benytter man f.eks. en Citrix-server eller Remote Desktop, hvor skærmbilledet streames over internettet, er man ved at smide computeren ud af vinduet, da den mindste forsinkelse i AutoCAD betyder, at man snappe lige ved siden af det man tror man snapper til.

Nulpunkter & styresytemer

Man kan tegne i landskoordinat, mange hundrede kilometer væk fra AutoCADs nulpunkt (“World”). Det er stort set kun AutoCAD, ARCHICAD og Microstation, som kan det. Man kan lave et lokalt nulpunkt og skifte mellem de to, ligesom man kan rotere ens visning, så en bygning f.eks. lettere passer på papiret. – Det er underligt, at bl.a. Rhino, Revit og Sketchup ikke har stjålet denne funktion endnu.

Så fungerer AutoCAD både til Mac og Windows. Det er en hælp til mange arkitekter, som har en PC på tegnestuen med en Mac derhjemme. Det forhindrer ikke en i at arbejde videre på projektet hjemme om aftenen. Det er dig som vælger, hvilken computer-platform du vil arbejde på. Og Mac-vesionen af både AutoCAD og ARCHICAD har i seneste version fået “Dark Mode”, som nogle synes ser mere professionel ud og andre synes er rart at skifte til om aftenen. Både på Mac og Windows har nyeste versioner af de to programmer også fået en smart sammenlignings-funktion, der gør det let at se forkskel på to versioner af samme projekt. Det kan være fra en medrådgiver, en kollega eller bare en tidligere version af ens egen fil.

AutoCAD 2020 på en Mac med Dark Mode

Måske er der en grund til, at AutoCAD og ARCHICAD minder om hinanden. Begge programmer er rigtige klassikere, hvor første version blev udgivet i starten af 1980’erne – dengang hvor computerkraften var på størrelse med et moderne smartwatch. I dag er begge programmer videreudviklet til at drage fordel af alle mulighederne med 64bit, multi-core, background processing og hvad det altsammen hedder. ARCHICAD har endda introduceret begrebet “oplevet hastighed”, hvor forbedringerne synes hurtigere uden helt at være det…

CAD & BIM

På trods af lighederne, så er den store forskel på AutoCAD og ARCHICAD, at det ene er et CAD-program og det andet er et BIM-program. Ja, AutoCAD Architecture, kan arbejde som et BIM-program, men det er tydeligt, at det ikke har været tanken fra start, hvilket jo også er årsagen til, at Autodesk, som står bag AutoCAD, købte BIM-programmet Revit. ARCHICAD er født som et BIM-program længe før der var noget som hed BIM. Dengang kaldte de det “Virtual Building”. Så selv om ARCHICAD kan fungere som et rent CAD-program, hvor man alene arbejder i 2D-DWG, så giver det slet ikke mening ikke at udnytte 3D-funktionen, som automatisk synkroniserer 2D-tegninger og 3D-model – for ikke at glemme mængder, informationer og visualiseringer.

Men ligeså smart BIM er, så kommer man hurtigt til at savne muligheden for bare at trække en kopi af hele tegningen til siden for at teste en anden løsning. Tidligere idéer får et krydsover, så der er styr på alting (undtagen tegningens nulpunkt). Den går ikke i BIM-programmerne, da flere projekter pludselig vil fremgå af visualiseringer og mængder. I BIM-programmerne skal designforslag håndteres men indbyggede værktøjer, for at fungere. Nogle gange er det lettere at lave en kopi af filen, for at teste en ny idé.

De ting man bestemt ikke kommer til at savne er at lave Hatches – altså skraveringer – i AutoCAD. Det er et helvede selv at lave dem fra bunden, ligesom det er et helvede at skulle lave en Polyline som afgrænsning, som har sit helt egen “off-lag” bagefter. For ikke at tale om besværet med at opmåle Hatches i AutoCAD og indføre dem i Excel-for at regne alt sammen. Næste gang man laver en ændring, kan man ikke se, hvad der er hvad i Excel, og er nødt til at starte helt forfra med optællingen. Det er der heldigvis styr på i BIM-programmerne :-)

Skiftet fra CAD til BIM

Det sværeste for en inkarneret AutoCAD-bruger, når man skal skifte til et BIM-program, er faktisk at “aflære” AutoCAD. Alt det som AutoCAD gør på sin helt egen måde, skal man vende sig til er lidt anderledes. Der er ingen kommandolinie, ingen farvede linier på sort baggrund, og selv om ARCHICAD har lag, så virker de lidt anderledes end i AutoCAD, da de ikke styres af penset’et. Årsagen er, at en væg med lag af f.eks. tegl, isolering, beton og gips er ét objekt, som derfor kun kan ligge på ét lag, selv om der kan være tykkere linjer ved væggens afgrænsning, end i de skraveringer der viser materialerne. Det er dog rart, at kunne holde fast i både lag og penset, så ikke alt skal læres fra bunden.

Har man været vant til at bruge en lille håndfuld forskellige programmer og ikke kun AutoCAD, står man langt bedre til at lære et nyt BIM-program. ARCHICAD låner meget fra andre programmer. Mange kommandoer er de samme som i Adobes programmer, så holder man Shift nede, låser den til vandret/lodret bevægelse og trykker på Alt-knappen flytter man ikke et objekt, men kopierer det. Det samme gælder Fills, hvor man vælger Outline til/fra, som del af samme objekt, ligesom man kan have Transparet-, Gradient- og Image-fills. 3D i ARCHICAD minder meget om Sketchup – især Morph-værktøjet, hvor man kan trække og skubbe i områder man har tegnet direkte på 3D-geometrien. – Programmørerne stjæler fra hinanden med arme og ben! Og så er mængdeudtræk i ARCHICAD og Revit som at have Excel indbygget i programmet, ligesom visualisering er en indbygget version af 3dsMAX.

BIM går ikke over forløbig

Skiftet fra CAD til BIM er uundgåeligt i en verden, hvor computere udfører en stadig større del af arbejdet. Det giver INGEN mening, at der ikke er synkronisering mellem 2D-tegninger og 3D-model. Det giver ingen mening at tegne “dumme” linjer, frem for “intelligente” bygningsdele. BIM fjerner fejl på byggepladsen og giver vigtige data til entreprenører og bygherrer til brug for bl.a. den efterfølgende drift og vedligehold. – Og så er det langt hurtigere at lave et projekt med BIM end med CAD.

Det værste er, at præcis det samme for Sketchup. Ja, Sketchup er nemt og hurtigt til volumenstudier, men BIM er langt hurtigere, hvis man skal modellere vægge, vinduer, trapper, dæk, tage, osv. Den eneste forel jeg kan se ved Sketchup er, at det er så godt som gratis. Men er det egentlig gratis, hvis man bruger længere tid på at skabe modellen i Sketchup?

Arbejdet i perspektiv i ARCHICAD minder meget om Sketchup.

Alle de undskyldninger man hørte, da man skiftede fra blyant og lineal til 2D-CAD/CAM på EDB-maskinen, det er præcis de samme undskyldninger man hører fra CAD-brugere, som kvier sig ved at skulle skifte til BIM:

• “Det er stadig hurtigere med blyant [læs: CAD], hvis man bare skal lave en hurtig tegning”.

• “CAD [læs: BIM] er mest til store, komplekse projekter – når jeg bare tegner små projekter, kan jeg lige så godt blive ved som jeg plejer”.

• “Hvis man skal være kreativ skal man bruge blyant [læs: CAD], man kan jo ikke rigtig skitsere med CAD [læs: BIM]”.

Enhver AutoCAD-bruger vil til hver en tid kaste sig ud i selv det mindste skitseprojekt med AutoCAD, fordi man VED at tegningerne altid skal ændres en række gange, at man ligeså godt kan tegne præcist fra starten, og fordi man sagtens kan skitsere og være kreativ med en computer!

Og når vi snakker om pris, tænk hvad det koster at skabe både 2D-tegninger og 3D-model fra bunden hver for sig, og efterfølgende skulle lave alle ændringer og rettelser to gange. Hvad koster alle de fejl der hele tiden sniger sig ind, når man har to modeller, som ikke automatisk ajourføres? Hvad koster de fejl på byggepladsen, som ikke kan fjernes med kollisionskontrol og grænskning af fællesmodeller?

Tænk fordele frem for ulemper:

Måske er den bedste måde at komme fra CAD til BIM, at fokusere på fordelene ved at skifte. Der er mange ting, som er stærkt vanedannende. Skifter man fra AutoCAD til ARCHICAD, så får man bl.a.:

• Fordelene fra AutoCAD, Illustrator, Sketchup, 3dsMAX og Excel i ét program.

• Altid opdatering mellem 2D-tegninger, 3D-model, mængder og visualiseringer.

• Man kan linke IFC-filer ligesom man benytter X-ref’er i AutoCAD. Man kan selvfølgelig også X-ref’e DWG-tegninger, hvis man lige får stukket noget 2D-CAD i hånden.

• Man kan importere en PDF-fil, eksplodere den og arbejde videre med den – streg for streg.

• Man kan fortsat arbejde med lag, lagkombinationer, pensets og noget så gammeldags som en almindelig menu-struktur i toppen af skærmen.

• Man kan nemt og hurtigt lave sine helt egne Hatches.

• Det man ser på skærmen er det samme som kommer ud af printeren. – Kan du også huske hvorfor Word Perfekt 5.0 fik alles hoveder til at spinne…?

• Man kan arbejde med BIM på sin Mac. – Måske bare den derhjemme!

• Man kan købe og eje sin licens til programmet, ligesom man kunne med AutoCAD i gamle dage.

Jeg har aldrig oplevet nogen, som har lært BIM og stadig længtes efter AutoCAD. Så guleroden er: når man først har lært det, kigger man sig aldrig tilbage…!