OpenBIM: Cyber-sikkerhed i en ny verdensorden
Donald Trump er igen USAs nye præsident og verdens mest magtfulde person. I løbet af de første uger på posten har han indgået en ny alliance med Vladimir Putin i Rusland og en række amerikanske tech-giganter. Nu står EU og europæerne i en alvorlig usikker situation, som vi er nødt til at handle på.
Europa skal styrke vores militær, da vi ikke længere kan regne med USA i den nye geopolitiske verdensorden. I Danmark har vi modtaget trusler om militære og økonomiske sanktioner for at afgive en del af vores rigsfællesskab. Det kan derfor være svært at vurdere om USA i fremtiden vil være ven eller fjende.
En ny global handelskrig er måske også under opsejling, hvor straftold kan gøre kinesiske og amerikanske produkter dyrere for europæere. I så fald vil europæiske produkter også blive dyrere i resten af verden, hvilket vil ramme vores eksport, og måske vil gøre det nødvendigt, at vi i højere grad vælger at købe europæiske varer for at støtte vores egne virksomheder og arbejdspladser.
EU er i dag ikke selvforsynende. Vi har i for stor grad baseret vores velfærd på Amerikansk teknologi fra Amazon (især cloud-servere), Alphabet (Android/Chrome/Google/Youtube), Meta (Facebook/Instagram/WhatsApp/Occolus VR), Microsoft (Office/OneDrive/Azure/Co-Pilot), OpenAI (ChatGPT), Apple (iPhone) og så videre. Det samme gælder for solceller, elbiler og TikTok fra Kina. Vi har helt glemt at sikre en europæisk produktion af computerchips, men baserer os desværre i meget høj grad på chips fra Taiwan. Uden at investere i europæiske virksomheder bliver vi afhængige af lande, vi i fremtiden måske ikke længere deler et stærkt handelsfællesskab med.
Tech-millardærer, som tidligere hovedsageligt har ligget til venstre på den politiske skala, står pludselig i kø for at bakke op omkring Donald Trump. Metas Mark Zuckerberg har fjernet “censuren” fra sine sociale medier, Amazons Jeff Bezos har budt et 3 gange højere beløb for rettighederne for en biografi af Melania Trump, og Elon Musk, som står bag bl.a. Paypal, OpenAI, Tesla og SpaceX, har dannet partnerskab med Donald Trump og blander sig pludselig i europæisk indvandringspolitik. Resten af landets “tech bros” sad med på første parket ved indsættelsen af Donald Trump som præsident i 2025 – måske håber de på, at USA vil lægge pres på EU for ikke at indkræve milliard-bøder, for de dømte amerikanske virksomheder, som ikke har overholdt lovgivningen i EU.
Når vi lægger vores data på amerikanske eller kinesiske tech-virksomheders servere, er data formentlig tilgængelige for de respekterede landes regeringer, som måske vil kunne bruge informationerne til at styrke deres egne landes og virksomheders interesser. Autodesk Construction Cloud, som giver Revit-brugere mulighed for at samarbejde ligger på Amazons servere. GRAPHISOFTs BIMcloud, som giver Archicad-brugere mulighed for at samarbejde ligger på Googles servere (GRAPHISOFT giver dog også mulighed for at installere BIMcloud på ens egne servere, hvis man gerne vil kunne sikre, hvem der har en bagdør til at kigge med i data på ens cloud).
Klistermærker giver udtryk for brugeren har fortrudt sin investering af politiske årsager.
Løsningerne kan være svære at se. I de seneste uger har der været stor medieopmærksomhed på, forbrugere, som vil finde europæiske alternativer til f.eks. sociale medier som Facebook, Instagram og X (tidligere Twitter). Der er lavet et klistermærke, som forklarer, at “jeg købte denne Tesla, inden Elon Musk blev sindssyg”. Personer overvejer om det er en sikker investering, at vælge en billig elbil fra Kina, om man skal støtte Elon Musk og vælge en Tesla, eller om man i stedet skal støtte den europæiske bilbranche. Det kan være et svært, men nødvendigt, valg.
Den danske byggebranche er i dag dybt afhængige af amerikansk teknologi. Det er bl.a. i form af dyre abonnementer på AutoCAD eller Revit, som måske vil blive endnu dyrere, hvis de rammes af et europæisk modsvar på amerikansk straftold. Værre endnu er mange års ophobning af data, som er låst i proprietære fil-formater, som det kræver original-programmet for at kunne tilgås. Det vil sige, at hvis amerikansk software bliver et våben i en handelskrig mellem EU og USA, vil man måske skulle grave dybt i lommerne for at kunne åbne sine gamle projekter og filer. Måske vil man slet ikke kunne tilgå sine data.
Måske vil der i fremtiden komme strammere krav til, hvilke projektdata man må gemme i “skyen”, hvis løsningen baserer sig på amerikanske eller kinesiske servere. Måske vil det kun være lovligt at gemme i “skyen” med en løsning, der alene baserer sig på teknologi fra virksomheder i EU.
Cybersikkerhed i 2025 handler altså om noget helt andet end antivirus og fishing-emails. Men hvordan kan vi så styrke vores forsvar mod den nye trussel? Her bliver OpenBIM måske vores stærkeste våben.
OpenBIM er et lidt løst begreb, som bl.a. dækker over fælles internationale standarder for data-udveksling på tværs af software-platforme, men også en række standarder for samarbejde og vidensdeling. Kort sagt: arbejder man i dag med software, der er stærkt i forhold til at kunne importere og eksportere åbne fil-formater, som f.eks. IFC, så er det lettere at skifte til et europæisk alternativ for BIM-software.
IFC-formatet er udviklet af den internationale nonprofit-organisation, buildingSMART. IFC gør det muligt at flytte BIM-projekter mellem f.eks. Revit, Archicad, Tekla, Solibri, Dalux, BlueBeam og mange andre løsninger. buildingSMART har også udviklet andre fil-formater til data-udveksling på byggeprojekter, som f.eks. BCF, SAF og IDS. Stiller man som bygherre allerede i dag krav om disse fil-formater på sine projekter, kan man nemt skifte software, uden at miste adgangen og ejerskabet til sine data.
Jo flere standarder man benytter på sine projekter, jo lettere bliver et potentielt skift af software. Det kan være standarder fra Molio eller internationale standarder som ISO 19650. Det gør det lettere at overføre ens arbejdsmetode til andre software-platforme, da de fælles standarder ikke er bygget til specifikke programmer, men alle de forskellige software-udviklere til gengæld løbende arbejder på at understøtte flere og flere standarder bedre og bedre.
I Danmark er der spillere i byggebranchen, som er gået den modsatte vej for at danne fællesskaber, som bygger specifikt på at alle skal benytte de samme amerikanske produkter, som f.eks. Autodesk Revit og Construction Cloud, da det jo, alt andet lige, gør nogle ting lettere, hvis vi alle bruger samme software. – Og hvem kunne have forestillet sig, at vi pludselig skal undgå amerikanske produkter …?!
Muligt fremtidig scenarie, visualiseret med AI
Så måske er tiden inde til at engagere sig i arbejdet hos Molio og buildingSMART Danmark. Måske er tiden inde til at kigge sine IKT-aftaler igennem og skrive fælles, internationale standarder og fil-formater ind i dem. Er man et stort rådgiverhus med mange tusinde medarbejdere, og et tilsvarende antal software-licenser, er det måske “rettidig omhu” at skifte bare 5% af dem ud, så man allerede er forberedt, hvis det bliver aktuelt at skifte hele virksomheden til en andet software-platform. I så fald har man allerede fundet den platform man vil skifte til, uddannet nogle medarbejdere, overstået børnesygdommene ved implementering og dannet sig sine første erfaringer. – Det kunne være en investering, der vil give et godt afkast, hvis EU en dag står i en ny situation.
Europa har faktisk allerede en række stærke BIM-løsninger, som f.eks. Dalux, BricsCAD, ACCA, Tekla, Rhino, Bexel, samt gruppen af software fra tyske Nemetschek, herunder Archicad, Solibri, dRofus, BlueBeam, Vectorworks, Scia, Allplan og mange flere. Mange af løsningerne er ikke dårligere eller dyrere, men bare anderledes. Nogle virksomheder benytter i dag BIM-programmer, som de ikke aktivt har valgt på baggrund af test og sammenligninger, men som en tidligere medarbejder anbefalede, eller baseret på hvad “de andre” bruger. I så fald kan man måske få en positiv oplevelse med et alternativt produkt.
Det er i hvert fald på tide, at den danske byggebranche tænker strategisk over deres valg af software, så de bliver så robuste som muligt i en ny og usikker verdensorden.