I anledning af Atelier Lorentzen Langkildes 10-års jubilæum har vi sat stiftende partner Kasper Lorentzen og arkitekt Emil Skaarup Schmidt i stævne til en snak om tegnestuens tilgang, visioner og BIM.

De fysiske omgivelser understreger, at Atelier Lorentzen Langkilde er noget særligt i den danske arkitektbranche. Arbejdsrum, møderum og modelværksted er placeret en-suite i den store herskabslejlighed ud mod H.C. Andersens Boulevard ved Rådhuspladsen i hjertet af København. I døråbningen hænger diskoficerede glimmer-strimler som vidnesbyrd om at Atelier Lorentzen Langkilde, der normalt kaldes ALL, tidligere i år fejrede tiårs jubilæum. De 8 ansatte er samlet omkring en bordgruppe, der understøtter kreativt samspil, samtidig med at alle medarbejderne er dybt engagerede i deres arbejde.

“Kristian og jeg har tidligere været ansat på nogle af landets største tegnestuer. Men for ti år siden startede vi atelieret ved at springe ud i åbne arkitektkonkurrencer, hvilket stadig er vores primære opgavetilgang,” indleder Kasper Lorentzen, som sammen med Kristian Langkilde er grundlægger af ALL.

“Det er en meget atypisk tilgang, som betyder, at vi har lukreret på en anden type projekter – som alle har været megafede – men til gengæld har der ikke altid været så meget stabilitet i opgavetilgangen. Med tiden har vi heldigvis fået en række faste kunder, og nu bliver vi løbende inviteret til indbudte konkurrencer i Norge,” fortæller Kasper.

Strategiarbejde identificerer tegnestuens fundament

ALL har netop gennemført et omfattende udviklingsarbejde, der har resulteret i identifikationen af tre kernebegreber, som udgør tegnestuens strategiske fundament.

Første begreb er Skulptur, hvilket Kasper forklarer således, “Vi sætter noget i verden, som man ikke lige kan tage ned. Det skal forstås som skulpturel i kunstnerisk forstand – formet af os, men også af stedet og byggeprogrammets indhold.”

Destination er det andet begreb og understreger ønsket om at tilføre projekter ekstra værdi. Det kan være ved at skabe en egen identitet eller udvikle et brand, f.eks. ved at iscenesætte projektets program på en unik måde, så det færdige projekt giver brugerne nye oplevelser.

Tredje begreb er ansvar og hænger tæt sammen med bæredygtighed. Det handler blandet andet om et skarpt fokus på at tage udgangspunkt i et givent projekts eksisterende kvaliteter – herunder upcycling af eksisterende materialer.

Vi skal tage ansvar med udgangspunkt i projektets muligheder. Det må ikke blive bæredygtighed for certificeringens skyld, hvilket nogle gange bliver resultatet af de gængse bæredygtighedscertificeringer, hvor man måske ender med at bygge 12 overflødige brusehoveder for at opnå den optimale certificeringsscore. Ofte er de tiltag med den største grønne effekt usynlige, som det for eksempel er tilfældet ved upcycling af beton til konstruktioner.

Det nye rådhus i Høje Taastrup understreger på mange måder Atelier Lorentzen Langkildes tilgang med fundamenter af genanvendt beton og upcyclede træbeklædninger. Rådhusbygningen er udviklet i samarbejde med PLH Arkitekter og COWI samt med Høje Taastrup Kommune som bygherre. Et rådhus er som udgangspunkt folkets bygning, og det nye rådhus i Høje Taastrup møder borgerne i øjenhøjde og er en skulpturel markør i hjertet af den nye bydel i Høje Taastrup. Bygningen er placeret på et inviterende terrassedæk, som fletter bygningen sammen omgivelserne, mens den offentligt tilgængelige tagetager giver borgerne adskillige views ud over kommunen.

Kombinerer det digitale med det analoge

Under udviklingen af deres projekter arbejder ALL både med 2D i CAD og 3D i BIM. Derudover bevæger de sig lige så gerne væk fra computeren for at dyrke den analoge proces.

“Når vi laver internationale konkurrencer, skal vi gøre vores bedste for at opnå en kulturel forståelse for konteksten. Den kommer nogle gange bedst frem i håndskitser og papmodeller,” fortæller Kasper Lorentzen. Tegnestuens bevæger sig dog i højere grad mod BIM, for at bygge bro mellem skitsering og projektering, hvilket Kasper forklarer således:

Vi konverterede til Archicad for knapt to år siden. Vi havde i mange år ønsket os et bedre program, og havde hørt meget godt om Archicad. Fordelen ved at vi er en relativt lille tegnestue er, at vi lettere kan skifte platform. Derfor kom vi hurtigt i gang, da vi først havde udpeget det rigtige projekt til at skifte fra CAD til BIM. I dag kører 3-4 af vores projekter i Archicad. Sammenlignet med andre værktøjer, oplever vi at Archicad er lettere tilgængeligt end Revit. AutoCAD sammenligner jeg stadig med den gamle tegnemaskine og skummodellerne. Vi vil gerne forestille os at lægge AutoCAD helt fra os, især med hjælp fra Emil, hvilket er en god ambition. Men på den anden side er der en bemandingsmæssig fordel ved at benytte et program, som alle nyuddannede arkitekter kender.

Han uddyber, hvordan studerende giver tegnestuen en bredde, som er vigtig for at kunne skabe de rigtige løsninger: “Praktikanter fra hele verden giver international kultur. Her er AutoCAD mere gængs. Omvendt er praktikanter fra nogle lande, som for eksempel Portugal, meget velbevandrede i Archicad, men det er de personlige kompetencer, der er mest afgørende, når vi vælger medarbejdere, som kun er på tegnestuen i et halvt eller helt år, og gerne skulle kunne deltage aktivt på projekterne fra starten uden først at skulle omstilles til et andet værktøj”.

Drømmen om en filharmoni

På samme måde, som bæredygtighed bredes ud til noget større og vigtigere, gennem begrebet ansvar, har ALL også en aktiv tilgang til de værktøjer, som benyttes til at forme deres projekter.

Det italesætter Kasper Lorentzen selv: “Vi sætter streg under “atelier” og det ville være dumt for os at diktere, at man ikke må male med forskellige pensler. Kigger man ud på verden i dag, og dedikerer man sig til kun én platform, kommer man også let til at tænke som den platform. Det er naturligvis fedt, når noget virker virkelig godt, så jeg afviser ikke, at vi kan få det sådan med et tegneprogram. Men nogle gange får vi input fra medarbejdere, der kan noget helt særligt i et nyt program. Det kan være plugins, som kobler Archicad og Rhino, hvilket åbner helt nye muligheder. Modsat er der nogle ting fravælger vi, som for eksempel at tegne planer i Illustrator, hvor tidsforbruget ikke står mål med de grafiske forbedringer.”

Ambitionen om at give noget til borgerne, afspejler sig i de stiftende partners drømmeprojekt. “Da vi startede tegnestuen, lovede Kristian og jeg hinanden, at vi ikke stopper med at lave konkurrencer, før vi har vundet en filharmoni-bygning.” fortæller Kasper med et smil. ”Vores koncerthus-drøm er et billede på, at vi ønsker at fejre noget særligt et sted i verden. Ikke så meget for selve bygningens skyld, men først og fremmest for de mennesker, som bor der. Vi har nok grundlæggende en Pippi Langstrømpe tilgang til vores projekter, hvor der ikke noget, som er farligt og at man kan meget, hvis man blot tror på det.”

Nyt museum og besøgscenter i Hamar, Norge

Denne tilgang er også synlig i vinderprojektet for Domkirkeodden i Hamar, Norge, som er et af tegnestuens større projekter. Det nye museum og besøgscenter får det meste ud af det naturskønne område, det er placeret i. Domkirkeodden bliver et museum med cafe, restaurant, bibliotek/arkiv, skoletjeneste og administration af områdets andre museer og bygninger.

Besøgscenteret er godt eksempel på Atelier Lorentzen Langkildes tilgang til bæredygtighed og ansvar. Det er et projekt med en meget høj andel af træ over jorden, med et grønt tag med sin helt egen biotop på toppen. Arkivet under terræn har meget høje krav til indeklimaet, som mere eller mindre dikterer en betonkonstruktion, men med lokale materialer indstøbt for at minimere klimaaftrykket. Energien til bygningens drift kommer fra energibrønde med varmevekslere og grøn strøm fra vandkraft.

Projektet har en helt særlig bæredygtighedsstrategi udarbejdet af SWECO, som bygherren har anvendt fremfor de gængse certificeringer som DGNB, LEED og BREAM. Projektet er placeret mellem gamle bygninger, så bæredygtighed i dette projekt handler i høj grad at bygge noget, som holder lige så længe som områdets eksisterende bygninger. Projektets succesen er måske et resultat af at have en lille lokal bygherrerådgiver, som har mod på at lave utraditionelle løsninger kombineret med at der i Norge ofte er stor tillid til, at arkitekten – også fra en mindre tegnestue – kan håndtere store komplekse projekter.

I løbet af samtalen bliver det klart, at bæredygtighedscertificering ligger Kasper meget på sinde. Han mener, at de i nordisk kontekst kan være for firkantede, så rådgiverne spilder ressourcer på tiltag, som ikke reelt giver en fordel for klima og biodiversitet.

“Med de danske og norske bygningsreglementer får man automatisk projekter med et relativt lille klimaaftryk, så hvorfor lægge en kompleksitet ovenpå via omkostningstunge certificeringer? Det koster mange penge at blive certificeret rådgiver, og dertil koster det også mange penge at få projektet certificeret. Når man så nogle gange kan få point ved at gøre ting, som egentlig reelt ikke er mere bæredygtige på et givent sted for et givent projekt, synes jeg ikke, at det hænger sammen. Selvom det udspringer fra en hæderlig ambition, er det desværre ikke er alle projekter internationale certificeringer passer ned over. Vi søger altid det højst mulige bæredygtige niveau for alle projekter lige fra integration af tekniske løsninger til overordnet langtidsholdbart design og bæredygtige materialer. Vi tror på intelligent bæredygtighed, der udspringer af hvert enkelt projekt. Målet er arkitektur, der fleksibelt og robust kan tjene fremtidens generation mange år ud i fremtiden. Lang levetid, højt til loftet og huse, der kan tilpasses over tid er afgørende og må gå hånd i hånd med de formelle krav der hele tiden opdateres. At tage bæredygtigt ansvar handler om løbende at forbedre og optimere vores tilgang i takt med nye muligheder.

Domkirkeodden er det mest gennemarbejdede BIM-projekt

Emil Skaarup Schmidt er arkitekt og har deltaget i projekteringen af besøgscenteret. Han forklarer, hvordan BIM som arbejdsmetode har BIM været en stor hjælp til at løse det komplekse projekt, på trods af de mange ændringer: “I vores revideringer har vi kunnet genbruge meget af det, som var tegnet i forvejen og blot tilrette projektet til den nye virkelig. Projektet er komplekst og indebærer en omfattende tværfaglig koordinering med udveksling af IFC. Heldigvis er det let at arbejde med IFC i Archicad, hvilket gør det lettere at undgå fysiske møder. Når man mødes online, er det nemt at dele 3D-modellen i Archicad direkte på mødet, afprøve ændringsforslag og trække tegninger ud undervejs,” forklarer Emil.

Det er vigtigt for tegnestuens partnere, at de kan deltage aktivt og tegne med på projekterne, både i Archicad, AutoCAD og Sketchup, samt håndskitser og fysiske modeller. Dette blev konkretiseret midt i vores samtale, da Kasper Lorentzen rejser sig for at skære en skumklods til, da taget mangler på den model vi har mellem os. På en mindre tegnestue, skal medarbejderne være mere alsidige end på større tegnestuer, men alligevel breder brugen af BIM sig på projekterne, og Kasper fortæller, at de ser frem til snart også at skitsere i Archicad, frem for AutoCAD og Sketchup.

BIM skal have en positiv indvirkning på bundlinjen

På mindre tegnestuer, som fokuserer på kreativitet, koncept, konkurrencer og en fortsat skitsering gennem projekteringen, kan det være svært at finde et digitalt workflow, som sikrer effektivitet på tværs af projekter, faser og medarbejdere. Det bliver blot forstærket, når der også er et mindre team med en relativ stor andel af internationale praktikanter,

Derfor er det vigtigt, at BIM giver et plus på bundlinjen. Her er Emil Skaarup Schmidt ikke et sekund i tvivl om fordelene ved BIM og Archicad: “Man kan meget hurtigere se arkitektur i Archicad end i Revit. Alene det medfører en stor glæde. Og hvis man har prøvet at opstille parametre for et vindue i Revit, kan man som arkitekt tydeligt mærke, at tænkningen er mere rigtig i Archicad.”

Kasper samstemmer og fortsætter, hvor Emil slap. “For os handler det om at indtænke BIM allerede i de tidlige skitseringsfaser. Inden vi besluttede os for Archicad testede vi Autodesks Forma og besluttede os for, at det ikke var den vej vi ville gå. I dag bruger vi meget tid omkring skumklodsen, for at finde ud af hvad der rigtigt i den givne kontekst. Når jeg ser, hvad Emil laver på et af vores andre projekter, går det hundrede gange hurtigere end hvad der tidligere var muligt med andre programmer. Nogle ting er langt hurtigere med BIM, mens andre projekter og i andre faser er 3D-modellering, bestemt ikke det, som vinder en konkurrence.

Måske er det vigtigste for at udvikle de bedste arkitektoniske løsninger, at værktøjer og teknologi falder lidt i baggrunden. “Vi bruger ikke længere tid på at løse tekniske problemer. I stedet kan vi nu bruge tiden på formgivning og på at finde de helt rigtige arkitektoniske løsninger. Vi kan lynhurtigt skitsere nye løsningsforslag og sende dem videre til vores samarbejdspartnere. Nogle dage er der naturligvis, noget som ikke virker, hvilket udelukkende lægger mærke til, da det netop altid plejer at fungere problemfrit. Selv mere tekniske udfordringer, som at opsætte BIMcloud på vores server, klarer vi ved bare at prøve os frem,” forklarer Emil og understreger tegnestuens Pippi-inspiration.

“Men det tager jo tid at tegne. Vi tegner det samme igen og igen og optimerer ting. Det sværeste er at få alle fag koordineret til at understøtte samme vision. Det kræver samarbejde og effektiv projektledelse. Når det er fraværende lider alt, hvilket understreger, at den menneskelige faktor er altafgørende. Vi har et ønske om at projektere meget langt, men rammer nogle gange en grænse for, hvor mange penge vi kan få at tegne for. Så vi er meget glade for de projekter, hvor der er ressourcer til og ambitioner om at vi som arkitekter er med fra start til slut,” fortæller Kasper.

Visualisering af visioner

For en konceptuel konkurrence-tegnestue fylder arbejdet med visualisering meget. “Vores workflow på visualisering har ændret sig markant de sidste 3 år. Vores processer er blevet meget hurtigere i takt med at nye teknologier fra spilindustrien har spredt sig til vores verden. Nu modellerer vi hele den verden vi vil illustrere, hvor vi tidligere lavede foto collage. "I dag kan vi vise projektet fra alle vinkler, frem for at Photoshoppe ovenpå et af de 3 fotografier, der er taget på stedet,” fortæller Emil, og lader Kasper uddybe vigtigheden af at kommunikere ved hjælp af billeder.

“Det handler ofte om at lave en komposition, der får den helt rigtige fortælling frem. Vi er optaget af de samme ting, som en god pressefotograf er optaget af, nemlig at formidle den helt rigtige historie til mange forskellige modtagere. Når vi skal præsentere vores projekter, forstår nogle af modtagerne ikke et billede, mens et billede er det eneste, andre forstår. Billeder er i høj grad et afgørende parameter i konkurrencer. Jeg har altid set på visualisering som en proces og mener at der er mange færdigheder som skal mestres for at komponere et billede, der formidler det rigtige budskab. Det står i kontrast til meget af hvad man ser på sociale medier og det AI kan generere. Men omvendt kan AI være et rigtig godt redskab til den kreative proces, uden at i første omgang behøver at tænke på at lave det helt rigtige billede. Visualisering er et håndværk, som skal understøtte udformningen af god arkitektur fra skitse til realisering. Nogle gange handler det om at vise mindre og lade nysgerrigheden leve.”

Netop kunstig intelligens er en teknologi, der endnu ikke har bevist sit værd, mener Emil, som gerne ser en bedre udnyttelse af AI: “Jeg savner, at AI udarbejder dokumentationen i forbindelse med projekteringen. Det kunne for eksempel være at sikre, at Layouts ser rigtige ud og kvalitetssikring modelleringen er korrekt. Visualisering er jo en sjov opgave for arkitekten, som er afgørende for udarbejdelsen af den endelige formgivning, så det er jo ikke den del af vores arbejde, AI skal automatisere. På den måde risikerer vi at gøre hinanden dummere til de kreative arbejdsgange. Vi skulle gerne have computeren til at overtage det tekniske i stedet.”

Men det in mente, ser det ikke ud til, at vi skal være bange for, at computerne og robotterne overtager arkitekternes arbejde lige med det samme. Derimod er det vigtigt at have en nuanceret og gennemtænkt tilgang til faget – og ikke mindst tro på sig selv og den værdiskabelse som arkitekter bidrager med, når de udformer de fysiske rammer for vores hverdags- og arbejdsliv.

Det træder tydeligt frem i den interessante samtale med Atelier Lorentzen Langkilde, hvor emner falder på alt fra skulpturer, destinationer, ansvar, BIM og AI.

Skulptur, destination og ansvar.