LYTT digitaliserer Nye læringslandskaber

LYTT Architecture er en af landets største landskabstegnestuer. Vi har talt med LYTT om deres tilgang til landskabsarkitekturen, deres igangværende LCA-beregninger på projekter og hvordan Archicad bidrager til deres workflow ifm. det kommende Lærings- og aktivitetsbyggeri i NYE ved Aarhus.

LYTT Architecture dækker hele paletten af landskabsfaglige opgaver – fra strategisk planlægning- og byudvikling til detailprojektering af landskabsprojekter. Med tegnestuer i Aarhus og København løser de opgaver over hele landet, og på en af forårets gavmilde solskinsdage møder vi partner og bæredygtighedsansvarlig Karen Marie Fisker Langkjer, og projektleder/BIM-ansvarlig, Frank Hasling Pedersen på deres flotte kontor i hjertet af Aarhus til en snak om BIM-metodens betydning for landskabsarkitekter.

Baggrunden for snakken er ikke tilfældig, for LYTT Architecture er en af de landskabstegnestuer, der er længst fremme med at implementere BIM som en fast del af deres workflow. Derudover har GRAPHISOFT Center Danmark og LYTT Architecture indledt et strategisk samarbejde om udviklingen af en metodik for LCA-beregninger på landskabsprojekter.

LCA for Landskabsarkitekter

Karen Marie Fisker Langkjer, partner og bæredygtighedsansvarlig, fortæller om formålet med samarbejdet:

”Hos LYTT er udviklingen af robuste og klimavenlige projekter en del af vores DNA. Vi anser landskabsarkitek-turen, data-dokumentation og digitalisering som afgørende parametre i den grønne omstilling. Derfor har vi sammen med GRAPHISOFT Center Danmark taget initiativ til udviklingen af en metode til LCA for landskab, hvor vi bruger vores viden og erfaring til at udvikle et LCA-værktøj til glæde for hele landskabsfaget. Drømmen er, at arbejdet med LCA for landskab kan blive så lettilgængeligt, at LCA kan blive en naturlig del af vores workflow fra de første indledende skitser i 2D til det fulde projekt i 3D. Dermed bliver det ikke selve LCA-beregningen, som vi skal bruge alle timerne på, men vi kan i stedet fokusere på at bruge læringen fra vores beregninger til at udvikle en mere bæredygtige arkitektur.”

Når udearealerne bliver et læringsrum

Et af LYTT’s aktuelle projekter, hvor der arbejdes med BIM-projektering, er det nye Lærings- og aktivitetsbyggeri i den bæredygtige bydel, Nye i Aarhus. Aarhus Kommune er bygherre på projektet, der realiseres i samarbejde med Kjær & Richter, AFRY og C.C. Contractor.  

Projektet omfatter læringsfaciliteter til 0. – 9. klasse i fire spor, integreret SFO, daginstitution, idrætshaller med bevægelsesrum, fritids- og klublokaler, en kunstgræsbane samt udearealer. Hensyn til miljømæssig-, økonomisk- og social bæredygtighed er ligeværdigt vægtede i projektet, der er tilrettelagt med læringsfaciliteter både inde og ude. Selve skolen er opdelt i forskellige overlappende  bygningsenheder, der sammen med udearealerne danner et eksperimentarium for læring og aktivitet. Udebaser placeres rundt om den store bygning, med udsigt til og adgang videre ud i det omgivende landskab. Hver base danner sammen med forskellige funktioner som drivhuse, shelters og bålhytter en klynge af små huse - som minilandsbyer i det kuperede landskab med vid udsigt over Aarhus Bugt.

“Det bliver et imponerende byggeri med bygningsvoluminer der både forskyder sig ind i hinanden og nedefter sammen med den store skrånende terrænflade. Udearealerne er skabt i et krystallinsk formsprog, hvor lege- og opholdsarealer ligger som øer i et nyt og rigt varieret landskab.” indleder Frank Hasling Pedersen og fortsætter: ”Det er Aarhus Kommunes klare ambition, at læringsaktiviteter i vidt omfang vil kunne foregå udenfor, samt at området vil være tilgængeligt for lokalområdets borgere efter skolens lukketid.”

Bygherre stiller krav til BIM med høj detaljeringsgrad

Fra starten har Aarhus Kommune stillet skarpe krav til BIM-projektering med højt detaljeringsniveau. Det har medvirket til at modellen fra de tidlige faser har tjent som et vigtigt redskab til en fælles forståelse af de komplekse rumlige forhold – både for rådgiverne internt og i særdeleshed for de mange involverede parter hos bygherren. Desuden har modellen fungeret som værktøj til koordinering, kvalitetssikring og mængdeudtræk hos rådgivere og entreprenør, bl.a. via IFC-filer.

Efter mange års erfaring med BIM-projektering i bygge- og anlægsbranchen har IFC-formatet vist sig som et særdeles robust format til udvekslingen mellem de mange forskellige programmer, som rådgivere benytter sig af.

Frank Hasling Pedersen fortæller, at udveksling via IFC gør det muligt for landskabsarkitekter at bruge de værktøjer som bedst understøtter landskabsarkitekternes faglighed - præcis som andre fag kan vælge de bedst egnede værktøjer til formålet. Han uddyber:

“Ingeniørens ledningsplaner og konstruktionsmodeller laves typisk i Revit og udveksles i IFC. Der har altid været – og vil altid være – behov for en indledende snak om koordinatsystemer og udvekslingsmetoder. Men vi bliver bedre og skarpere for hvert projekt – og når først modellerne er sat op til samarbejdet, så kører udvekslingen nærmest af sig selv. Det kræver ikke et lukket program-miljø for at samarbejde gnidningsfrit – det kræver bare lidt gensidig forståelse”.  

Lærings- og aktivitetsbyggeriet i Nye har – i kraft af projektets omfang og detaljeringsgrad - givet LYTT Architecture mange gode erfaringer med BIM-projektering.

“Jo mere vi læner os ind i programmets grundlæggende logik, desto enklere bliver arbejdsgangen” forklarer Frank, der blev sat på opgaven for to år siden, hvor der var færre medarbejdere med BIM-kompetencerne på tegnestuen end i dag.

“Det tager tid at give slip på den traditionelle lag- og linjebaserede tankegang, som kendetegner CAD-kulturen. Archicad kan fint bruges som en smartere udgave af AutoCAD, men de virkelige gevinster for hverdagens projektering opnår vi bedst ved at se vores arbejde som tættere på den virkelighed vi i sidste ende er med til at skabe, hvor alt har en fysisk masse, et navn, egenskaber, kort sagt: identitet”.

Han uddyber:

”Den klassiske tegning, frembragt med pen på papir, kunne skabe et nærvær og en forståelse af rum, i kraft af selve fremstillingsprocessen. Værktøj og skaber var forenet. Det er min påstand, at CAD-tegningens indtog på tegnestuerne tilbage i 80’erne og 90’erne var med til at fjerne dette nærvær. CAD-projekteringen var dybest set det samme som pennen og papiret – streger med tykkelse - mere præcist, men også mere distanceret. CAD tegningen skabte med andre ord en større barriere mellem værktøj og skaber, som nærmest umærkeligt blev en selvfølgelig del af vores tegnekultur. Men denne barriere er ikke en selvfølgelighed. Derfor er det også min påstand, at BIM-modellen er med til at genskabe et nærvær og en forståelse af rum, omend på en ny måde. Det er udenfor enhver tvivl, at BIM-programmer er krævende værktøjer at mestre – langt sværere en pennen og papiret. Men når du først har gjort den indsats og givet dig hen til metoden, så åbner der sig ny realisme, og et nyt nærvær til den landskabsarkitektur vi skaber hver dag. Men som sagt: det er ikke et nærvær man kommer sovende til.”

BIM er (også) et effektivt kommunikationsværktøj

”Et særligt kendetegn for landskabsarkitekturen er måden hvorpå selv de mindste niveauforskelle kan være afgørende for stedet: Tilgængelighed, afvanding, funktion, anvendelighed, realiserbarhed og - ikke mindst - oplevelsen af rum. Det kræver års erfaring at aflæse alt dette på samme tid alene ved hjælp af koter og højdekurver på en plan. Særligt for projekter som Nye, hvor så mange hensyn og krav skal forenes omkring komplekse bygninger, ovenikøbet i et markant terræn. Her kan BIM modellen noget helt særligt – især i samspillet med de øvrige fagmodeller.” uddyber Frank.

“Stadig flere af vores kollegaer bruger forskellige 3D programmer i både skitserings- og projekteringsfaserne. Det gør det lettere at bede bygherrer og projektpartnere om at bruge 3D-modellerne, som en helt naturlig modning af branchen”.

LAND4 til Archicad er et uundværligt redskab

LYTT Architecture benytter stadig AutoCAD fordi det nu engang er den platform som mange landskabsarkitekter er fortrolige med. Omstillingen til BIM med Archicad sker dog gradvist og ikke kun blandt de yngre landskabsarkitekter. Frank forklarer: "Det er helt afgørende, og en kæmpe gevinst for tegnestuen, at erfarne kollegaer med mange års indsigt i faget kaster sig over BIM metoden. Det kræver tid og viljestyrke, men det tilfører BIM projekterne en uundværlig kvalitet og robusthed.”

Den måske allervigtigste trædesten i denne omstilling er koteringsværktøjet LAND4, som i mange år har været en grundsten for landskabsprojektering i AutoCAD, såvel som i Archicad.

“Kotering er en af de bærende søjler indenfor landskabsprojektering, og samtidig også blandt de mest tidskrævende processer, uanset om det foregår på papiret eller på computeren” fortæller Frank Hasling Pedersen og fortsætter: “I dag skaber vi ikke kun terræn-opbygninger i 3D hvis det kræves af projektet, men også hvis det giver mening for vores egen forståelse. Det er dog ikke en selvfølge at alt skal være 3D for at opnå denne forståelse. Uanset hvor effektivt et værktøj Land4 har udviklet sig til over de seneste år, så vil 3D overfladen altid være et arbejde som tager mere tid, jo tættere den skal komme på virkeligheden. Alle projekter har sit eget balancepunkt mellem nærvær, forståelse og tidsforbrug. Jo mere erfaring vi får (og i disse år går det stærkt hos os) jo bedre bliver vi til at finde denne balance mellem 2D og 3D. Det er ikke enten eller – det er både og. Og det er helt afgørende at forstå, at BIM-projektering netop der er så meget mere end blot 3D geometrien i sig selv.” fortæller Frank. “Det er sammensmeltningen af 3D-model, 2D-tegninger, signaturforklaringer, mængder og mange andre informationer som skaber den samlede værdi. Det kan være voldsomt frustrerende for nogen at give sig hen til informationsmodellen, hvis man er vant til at notere sig de relevante informationer i sin notesbog ved siden af. Og jeg har fuld forståelse for, at nogen slår bak når mængden af muligheder bliver for overvældende. Men har man først har opnået fortroligheden med programmets natur, så er det meget svært at vende tilbage til det gamle.” Det store fokus på bæredygtighed og LCA-beregning er et godt eksempel på denne sammensmeltning mellem 2D, 3D og informationer.

”En flade kan gives et materiale som igen kan rumme et utal af informationer – uanset om fladen skal optræde på en flad skitse eller i en simpel model. På denne måde kan man allerede fra den tidlige skitsering tilknytte LCA værdier og skabe relevant dokumentation for projektets bæredygtighed i samme flow som man skaber sit design. Et projekt kan således, med Archicad som ryggrad, udvikle sig fra arkitektonisk idé, til simpel skitse og videre til en egentlig 3D model med alt hvad hertil hører i én fortløbende arbejdsgang, helt efter behov.”

Bred omfavnelse af Archicad er en gevinst for bemandingen

Karen Marie Fisker Langkjer forklarer, at tegnestuens omfavnelse af Archicad også har en positiv organisatorisk effekt.

"I dag er vi der, hvor rigtig mange af vores landskabsarkitekter arbejder med 3D som en naturlig del af deres workflow. Drømmen er at komme derhen, hvor vi har fået det så integreret, at vi ikke længere skal bemande vores projekter afhængig af om der er krav til 2D eller 3D. Vi er på vej, og der er ikke længere nogen medarbejdere hos os, som mener at Archicad ikke er relevant. Ud fra et bemandingsperspektiv er det vigtigt for os, at det ikke er it-kundskaber, der afgør, hvordan vi bemander projekterne – det skal være de faglige kompetencer. Ofte vælger vi faktisk selv at arbejde i 3D på projekter, hvor der kun er krav til 2D-tegninger, da vi selv får stor gevinst ud af det,” afslutter Karen Marie Fisker Langkjer.

Illustrationer: Renderinger af NYE af Kjær & Ricther. Fotos og screen shots af LYTT Architecture.