Holm & Grut Arkitekter specialiserer sig i komplekse projekter for store bygherrer

Holm & Grut Arkitekter arbejder primært på store og krævende projekter for en række af landets største bygherrer. Vi har talt med Lars Coling, Kim Piilholt og Preben Nørlund om deres arbejdsprocesser samt potentialerne og udfordringerne ved BIM.

”Vi er både ret specialiserede og ret digitale,” fortæller Lars Coling, der er direktør i Holm & Grut Arkitekter. Tegnestuen arbejder oftest på omfattende og komplekse projekter for store bygherrer. Dette på trods af, at Holm & Grut er en mellemstor tegnestue med omkring 20 ansatte. ”Vi er gode til at holde fast i kunderne, der bringer nye opgaver med sig gennem flere årtier,” forklarer Lars Coling.  

Fra Danske Bank til Københavns Lufthavne

Holm & Grut Arkitekters arbejde på store projekter blev indledt i de tidlige 1990’er med en omfattende digitaliseringsopgave for Danske Bank. Tegnestuen vandt opgaven med en særlig IT-vinkel, der automatiserede en række processer i AutoCAD gennem brug af Attributter og LIST-programmering koblet op imod Access-databaser.

I midten af 1990’erne førte erfaringerne fra Danske Bank til en række projekter for Københavns Lufthavne. Den første opgave var programmeringen af Finger A i Kastrup, og de fik rådgivningsopgaven takket være deres erfaringer med IT og parametrisk arealstyring.

Vi startede med en analyse af lufthavnens arealer i forhold til flystørrelser, så de løbende kunne aflæse byggeriets pris allerede under projektets tidlige afprøvningsfaser,” fortæller Lars Coling. Siden midten af 1990erne har lufthavnen har fyldt meget i ordrebogen, helt op til Corona-krisen, der satte lufthavnsprojekterne på pause. Holm & Grut reagerede hurtigt og har de seneste par år formået at overføre deres ekspertise fra disse projekter og bygherrer – med alt hvad det indebærer af sikkerhed, logistik og håndtering af byggeopgaver under drift – til en række nye kunder blandet andet inden for medicinalindustrien.  

Faglighed og evnen til at håndtere kompleksitet

Det, vi har lært fra arbejdet med Københavns Lufthavne, handler blandt andet om faglighed, men også knowhow i forhold til at håndtere udfordrende byggerier. Her er vi agile og kan løbe med på de krævende tidsplaner. Vi er også blevet eksperter i sikkerhed, rengøring og i at bygge, mens bygningen er i drift,” fremhæver Lars Coling og forsætter,

Når man bygger Security til mange millioner kroner, så kan den ikke lukkes ned imens. Vi har ombygget lufthavnens Security-område tre gange efter hinanden, og vi skal snart i gang igen. Det kræver midlertidige faser – ikke etaper – så bygningen kan være i brug under ombygningen. Det samme gælder projektet for en af vores nye kunder inden for medicinalindustrien, hvor vi bygger oven på en eksisterende bygning i drift.

Præcise krav til bygherreleverancer

Under interviewet er Lars Coling flankeret af hans to BIM-eksperter, Kim Piilholt og Preben Nørlund, som begge indtager roller som BIM-managers, IKT-ansvarlige og projekterende arkitekter. Dette fører umærkeligt snakken over mod leverancer. Det kan være leverancer som grundlag for drift- og vedligeholdsdatabaser, eller ”as built”-dokumentation til brug for renovering eller ombygning. En stor del af dette arbejde involverer vidensdeling og samarbejde gennem åbne standarder.

”For ca. 5-7 år siden stillede Københavns Lufthavne en række nye krav til 3D. Krav, som det var svært at realisere. Siden dengang har vi oplevet mange skiftende IKT-manualer, som løbende bliver ændret i forhold til lufthavnens skiftende behov. De seneste krav er blevet langt lettere for os at forstå, og i dag efterspørger vores bygherre kun relevante data, som skaber værdi i deres organisation,” fortæller Lars Coling. Nogle af kravene har været generelle, andre specifikke omkring software og fil-formater, hvilket Lars Coling uddyber, ”Lufthavnen valgte selv at tilgå BIM og deres 3D-modeller med Revit, og de havde en forventning om, at vi også benyttede Revit. Valget af BIM-platform har derfor også været en overvejelse hos os, da vi har mødt udfordringer med samarbejdspartnere på grund af valget af Archicad.”

Koordinering af nulpunkter er nu løst

Preben Nørlund fremhæver netop IFC-udveksling og OpenBIM, som noget af spændende ved arbejdet på tegnestuens projekter. Arbejdet med IFC-formatet handler blandt andet om at udveksle BIM-projekter mellem Archicad og Revit. I dag benytter Holm & Grut Arkitekter Archicad til alle deres opgaver, og er derfor vant til at samarbejde med andre parter, som for eksempel benytter Revit og AutoCAD. Som Archicad-bruger får man nogle gange opfattelsen af, at når der er problemer med udveksling mellem Archicad og Revit, så bliver det Archicad-brugerens ansvar – uanset hvilken software eller bruger, der er skyld i problemet.

Nogle af de problemer, der har fyldt meget i udvekslingen mellem Archicad og Revit, handler om nulpunkter, som de to programmer håndterer meget forskelligt.

Nyere versioner af Archicad kan håndtere BIM-projektets nulpunkter på en måde, som gør det langt nemmere at samarbejde med Revit-brugere. Selv om problemet har ligget i Revit, bliver det til vores problem, når Revit har så stor udbredelse i Danmark

supplerer Kim Piilholt.

Derfor har Holm & Grut Arkitekter også brugt en del tid på at kortlægge, hvordan IFC-filers nulpunkter tolkes i Revit, så de kan hjælpe deres samarbejdspartnere med at importere projekt-filerne for at lette samarbejdet. Kim Piilholt tilføjer, at problemet er løst i nyere versioner af Archicad, ”I de seneste år har vi slet ikke hørt noget fra vores samarbejdspartnere i forhold til nulpunkter, og når vi spørger, får vi at vide, at nu kører det bare.”

Lars Coling forklarer, ”Det er ikke en hemmelighed, at vi som tegnestue løbende har overvejet, om det er kampen og diskussionerne værd, at vi har valgt en software-pakke, vi selv synes passer bedre til vores tegnestue, medarbejdere og projekter. Valget handler ikke kun om funktioner, men også om pris og samarbejde med forhandleren, samt hvilken hardware programmerne understøtter. Vi arbejder stadig med at optimere processen, så vi bliver endnu nemmere at samarbejde med, uanset hvilken software vores samarbejdspartnere og bygherrer benytter. Vi er til gengæld blevet sindssygt gode til koordinering af nulpunkter og udglatte de andre problemer, som kan opstå mellem Archicad og Revit.”

Københavns Lufthavne har en politik om, at de ikke vil sætte krav til rådgivernes arbejdsformat eller software, blandt andet for at kunne få tilbud fra flest mulige aktører, så de ikke begrænsede konkurrencen. Det gælder arkitektens brug af Archicad, men også for at sikre at ingeniørerne kan benytte flere forskellige programmer, som f.eks. Tekla og MagiCAD. ”I lufthavnens første krav stod der meget klart, at vi kunne arbejde i software efter eget valg, men skulle aflevere IFC og Revit som ”as-built”. Vi lejer derfor én Revit-licens, som vi benytter til at levere den endelige dokumentation. Lufthavnen leverer selv IFC som grundlagsmateriale på nye opgaver, og de er meget tro overfor, at der bliver benyttet forskellige software hos rådgiverne,” fortæller Kim Piilholt. ”Vi holder styr på hvilke data og informationer, der skal med i modellerne. Vi lægger først de informationer, som vi ikke selv har behov for ind i modellerne til allersidst, når vi egentlig er færdige med at tegne og modellere huset. Når hele materialet har gennemgået kvalitetskontrol, eksporterer vi IFC-filer fra Archicad, som vi afleverer til bygherre som ”as-built”-dokumentation. Når bygherre har testet og godkendt materialet i forhold til alle krav på baggrund af IFC-filen, konverterer vi IFC-filen til Revit og leverer den sammen med 2D-tegninger i PDF- og DWG-format til import i bygherres drift-system.”

To kæmpestore infrastruktur-projekter fylder meget på tegnestuen

For tiden er tegnestuen udover lufthavns- og medicinalprojekterne præget af to store infrastrukturprojekter på Sjælland. Samlet udgør de to projekter næsten 30.000 m2 og udover fuld BIM-projektering, skal projekterne også DGNB-certificeres, ligesom BIM-projekterne udgør også grundlaget for løbende visualiseringer. Dette gælder især et projekt på Midtsjælland, hvor indarbejdelsen i landskabet har stort fokus. Med Thing & Brandt, der også benytter Archicad til deres BIM-projektering af landskabsprojektet, som landskabsarkitekter er denne del i trygge hænder.

Holm & Grut Arkitekter vil benytte de to infrastrukturprojekter til i endnu højere grad at automatisere deres digitale processer omkring kvalitetssikring og kollisionskontrol i Archicad. ”Danske Arkitektvirksomheders ydelsesbeskrivelse kræver kvalitetssikring og kvalitetsstyring, men det er hverken særligt præcist eller konkret. Nogle dele af ydelsesbeskrivelsen er mere end 20 år gammel, og der er lidt begrebsforvirring omkring kravene til kvalitetssikring – især set i en moderne digital sammenhæng, hvor det er komplekse BIM-projekter, der skal tjekkes,” fortæller Lars Coling, som gerne ser noget fælleseje omkring disse processer. ”Vi ser også gerne, at Molio laver opdaterede standarder for dette. Nu har vi fået udstukket krav fra bygherre i forhold til at overholde standarder for kvalitetssikring, der ikke rigtig findes, så hvordan gør vi bedst dette?,” afslutter Lars Coling.  

Iøjnefaldende afslappet stemning i København K

På trods af de store krævende opgaver, som tegnestuen beskæftiger sig med, er der en bemærkelsesværdig ro og afslappet atmosfære på tegnestuen, der ligger oppe under taget i en gammel ejendom skråt overfor Vor Frue Kirke. Her står strømlinede Mac’er som modsætning til Lars Colings farfars motorcykel, der, med fare for overfortolkning, muligvis symboliserer værdien af at skynde sig langsomt og gøre tingene ordentligt.

Det lader til, at digitalisering målrettet krævende bygherrer og deres projekter har været en succesfuld opskrift for Holm & Grut Arkitekter. Et langvarigt fokus på struktur og standarder, samt at konstant at være på forkant med BIM – og måske især OpenBIM – har åbnet nogle døre, der bringer store, spændende projekter ind på tegnestuen. Tegnestuens pragmatiske tilgang til opgaverne knytter tætte bånd til bygherrer, der anerkender engagementet med en langvarig og tilbagekommende opgaveportefølje. Det er ganske uset for en branche, hvor det er fåtallet forundt at arbejde med de samme bygherrer gennem flere årtier.