Digital modenhed sikrer fremdrift hos ADEPT

ADEPT er en af de førende konceptuelle tegnestuer i Danmark og fokuserer på udvikling af bæredygtige projekter med udgangspunkt i den menneskelige skala. Vi har talt med to centrale medarbejdere, Jens Arnar og Hans Andersen Klingenberg, om tegnestuens projekter, herunder den nye arkitektskole i Aarhus, BIM – og helt konkret deres anvendelse af Archicad.

ADEPT tilbyder en bred række af rådgivningsydelser, der omfatter alt fra design og projektering af nybyggeri, renovering og landskab til professionel projektledelse og tryg realisering af byggeprojekter. Tegnestuen lægger vægt på en tæt dialog med både bygherrer, beboere og kommende brugere og har et stort fokus på miljørigtig BIM-projektering, samt løbende efteruddannelse af medarbejderne.

ADEPT blev stiftet af de tre gymnasiekammerater Anders Lonka, Martin Krogh og Martin Laursen i 2006, og siden er ledelsen udvidet med partner Simon Poulsen og associerede partnere Tanja Jauernig og Tatyana Eneva, mens direktør Camilla Klingenberg er ansvarlig for den daglige ledelse. I dag tæller tegnestuen samlet ca. 50 medarbejdere - arkitekter, byudviklere, landskabsarkitekter, konstruktører, ingeniører, der arbejder tæt sammen på alle tegnestuens projekter.

ADEPT har godt fat i det tyske marked

ADEPT arbejder primært i Danmark og i Tyskland. Sidstnævnte er et hastigt voksende marked for tegnestuen, og sidste år etablerede de en afdeling i Hamborg, hvor de har flere større projekter, ligesom det er tilfældet med München og Berlin. I den tyske hovedstad arbejder de aktuelt på Marinehaus, der er en tidligere klub for søofficerer, der skal transformeres til et kombineret museum og kulturhus. Derudover har tegnestuen flere igangværende projekter i Centraleuropa, Sverige, Norge, Korea, Kina og i Mellemøsten.

Jens Arnar understreger, at de er kommet godt ind på det tyske marked, og fremhæver, at der er stor forskel hvor digital man er i Tyskland. “Danske arkitekter har et andet forhold til arkitektur med mennesket i centrum og en holistisk tilgang til projekterne. Tyske projekter er præget af en anderledes tankegang, struktur, proces og teknik, man som dansk arkitekt lige skal vænne sig til. Dertil er den tyske byggebranche ikke så homogen i forhold til digitalisering, som vi er det i Danmark. Vi har et projekt i Berlin, hvor vi er den eneste aktør, som arbejder i 3D. På et andet projekt i Hamburg arbejder alle i 3D,” fortæller han og fortsætter “Vi presser selv lidt på i forhold til at projektere i 3D. I Tyskland går det dog så småt fremad med digitalisering, hvor vi blandt andet særligt kan fremhæve tegnestuens digitaliserings- og bæredygtighedskompetencer, som noget der adskiller os fra de tyske tegnestuer. Det giver adgang til konkurrencer, hvor vi alene af den grund har en fordel.”

Hans Andersen Klingenberg supplerer og fremhæver, at softwaren har nået et niveau, hvor den i høj grad fremmer og effektiviserer processerne – og endda leverer nogle benspænd, der øger kreativiteten.

Det er min fornemmelse at en høj digitalisering ikke spænder ben for processen, da softwaren er blevet så hurtig og intuitiv at arbejde med. Vi har aldrig oplevet, at der er noget, som programmerne ikke kan. Ser man overordnet på det designmæssige, så bliver vi udfordret på krav til systemer i Tyskland og til bæredygtighed i Danmark, hvilket bare gør os kreative. Det er et interessant og nødvendigt pres udefra, som kræver nye innovative løsninger.

Archicad er let at arbejde med

Hans var BIM-manager hos ADEPT i 2017, da tegnestuen testede Archicad, og han skulle lige vænne sig til en anden tilgang til BIM, end han var fortrolig med fra Revit, men ikke desto mindre er han meget glad for Archicad.

Jeg var på kursus hos GRAPHISOFT Center Danmark, og jeg synes det er utroligt, hvor hurtigt, man lærer Archicad. Det er meget intuitivt, og indtil videre det været nemt at gå til. Jeg har tidligere arbejdet meget med Revit, som kræver meget template arbejde, hvis det skal være let at gå til. – Det fungerer bare automatisk i Archicad.

“Bare det at sætte et vindue i, er noget helt andet end i Revit. På mange Revit-tegnestuer er det ikke alle, der kan lave en “Family”, som kan være nødvendigt, hvis de f.eks. gerne vil ændre et vindue. Skal man arbejde helt ned til 1:20, så har Archicads indbyggede objekt-bibliotek alt det, der skal til. Man har brug for at arbejde med Archicad i noget tid, før man forstår, hvor let programmet er at arbejde med. Vi har også medarbejdere helt uden BIM-erfaring, som efter et kursus har benyttet Archicad til skitsering.”

Samarbejdet kan også være udfordret af udveksling på tværs af forskellige BIM-platforme på trods af, at både Revit, Tekla, MagiCAD og Archicad indbyrdes kan udveksle IFC-filer. “Det er meget forskelligt, hvordan ingeniørerne forholder sig til, at vi gerne vil tegne i Archicad,” forklarer Jens, “I starten stødte vi ind i problemer, men nu går det meget bedre, og da vi er selv blevet meget bedre til programmet, fortæller vi bare, at det er sådan vi gør, og så løser vi problemerne sammen.”

Tjek egne modeller inden de deles som IFC

De største udfordringer med udveksling af BIM på tværs af Revit og Archicad er præcis de samme, som parterne på størstedelen af byggeprojekter kæmper med uden at skulle forholde sig til dataoverførsel mellem BIM-programmer. “Der er altid lidt fnidder med koordinering af nulpunkter,“ mener Hans og forklarer, “Men sådan er det jo også indbyrdes mellem Revit. Jeg sidder på et projekt, hvor ingeniørerne spørger, hvorfor vi ikke bare bruger Revit, men deres IKT-koordinator er godt tilfreds med IFC-filer, selv om det kan tage lang tid at importere IFC-filerne i Revit.”

Måske er noget af hemmeligheden bag et godt IFC-baseret samarbejde, at ADEPT har styr på deres egne fag-modeller. “Vi checker vores IFC-filer i Solibri Office eller BIMcollab Zoom, så vi kan se, at der ikke er noget galt med vores eksport, inden vi uploader dem til vores samarbejdspartner.”

3D-modellen er ikke kun til udveksling mellem arkitekter og ingeniører. “Vi benytter Archicad-modellen til at vise perspektiver af projektet, og så benytter vi referencebilleder til at forklare den stemning eller materialitet, vi har i tankerne. Vi bruger Enscape til visualiseringer, og det elsker både bygherrer og entreprenører. De kan se farver og overflader i projektforslagsfasen, så alle bliver enige på et tidligt tidspunkt.”

NEW AARCH aka Arkitektskolen Aarhus: Made in Archicad

At benytte BIM til at kommunikere arkitektens visioner er en oplagt mulighed, da softwaren gør det nemt at sammenkæde 2D-tegninger og 3D-model. Arkitektskolen Aarhus, NEW AARCH, er et godt eksempel på, hvordan visualiseringer skaber værdi gennem hele hovedprojektet.

“Vi vandt konkurrencen om NEW AARCH i samarbejde med tegnestuen Vargo Nielsen Palle. Vi har sammen udarbejdet skitse- og konkurrenceprojekt, hvorefter vi fortsatte projekteringen i Archicad. Idéen var at lave et meget ærligt byggeri, hvor de studerende kan se, hvordan en bygning er sat sammen med synlige materialer og installationer. Der er i princippet ikke nogen malerentreprise i projektet, heller ingen spartling. Arkitektskolen Aarhus er tænkt som et levende værksted til fordybelse for de studerende og en meget ærlig og robust bygning, som kan tåle lidt af hvert,” fortæller Jens. “På den måde bliver arkitektur meget håndgribeligt. Det er ikke helt problemfrit at koble en uddannelsesinstitution og et værksted, hvor mange krav skal opfyldes. Men det er lykkedes i et godt samarbejde med en meget dygtig entreprenør.”

Jens fremhæver det vellykkede samarbejde mellem arkitekter, ingeniører, entreprenør, bygherre og kommende brugere: “Samarbejdet mellem fagdisciplinerne er gået over alle forventninger. Især i betragtning af projektets størrelse. Udbudsformen var New Partnering, hvor alle sidder ved samme bord og bliver enige om det hele. Det har været altafgørende for, at projektet er lykkedes så godt på trods af et begrænset budget.”

Netop BIM-projekteringen var afgørende for at samarbejdet fungerede godt, da 3D-modellen kunne sendes via et link til den gratis BIM-viewer, BIMx. “Vi sad med Archicad-modellen og opdaterede BIMx-filerne hver anden uge, så både entreprenøren og bygherren kunne kvalitetssikre direkte i BIMx. Vi brugte BIMx som platform lige fra dispositionsforslaget til afslutningen af projekteringen.”

For at Bygningsstyrelsen som bygherre og de kommende brugere fra Arkitektskolen kunne tage stilling til detaljer og materialer, krævede det et exceptionelt højt detaljeringsniveau af 3D-modellen. “Det betød, at vores bygningsmodeller blev lidt tungere end almindelige projekterings-modeller, da vi lagde så meget arbejde i det høje detaljeringsniveau for at holdet kunne træffe alle beslutninger. Selv om modellen blev lidt tung, var det virkelig fedt at kunne arbejde med projektet, uden at alle skulle have en ny, stor computer for at kunne åbne Archicad-projektet. De kommende brugere fra arkitektskolen havde skrevet ind i kontrakten, at de skulle bruge Virtual Reality (VR) ved hvert faseskift, men endte med ikke at blive brugt så meget, da de nemt kunne tilgå hele modellen i BIMx fra en iPad hjemmefra om aftenen. – Det var en meget mere lavpraktisk løsning i forhold til at skulle ind i en VR-Cave.”

Ser stort potentiale i LCA-beregner til de tidlige faser
Både Jens og Hans ser mange nye muligheder for at benytte BIM endnu mere og bedre i fremtiden. Det drejer sig især om at kunne arbejde mere kvalificeret med bæredygtighed i de tidlige faser. ”Det er noget, vi håber på at kunne skubbe mere til med de nye LCA-muligheder som GRAPHISOFT Center Danmark er ved at udvikle,” fortæller Hans med henvisning til den integrerede LCA-beregner til de tidlige faser, GRAPHISOFT Center Danmark er ved at udvikle.

Vi ser en stor værdi LCA-beregneren i Archicad. Der kommer meget mere fokus på bæredygtighed og CO2-udledning med kravene i den frivillige bæredygtighedsklasse og Bygningsreglementets næste opdatering i 2023. Det er vigtigt, at bæredygtighed ikke bliver noget, man lægger oven på projekterne, men at det i stedet bliver en integreret del af projektet fra start til slut. Det skal vi have ind i vores projekteringsvaner, men det skal også implementeres bedre i softwaren.

Til sidst tilføjer Hans, at de er rigtig glade for samarbejdet med GRAPHISOFT Center Danmark, som er en lille virksomhed, hvor de kender dem, de taler med. “Det er rart for os, at vi altid bare kan ringe og få fat i enten Thomas eller Thomas, som hjælper os direkte i telefonen. Det giver en tryghed, når vi skal benytte de hér komplekse programmer op til en stram deadline,” afslutter han.

Kreditering NEW AARCH Arkitektskolen Aarhus

Bygherre: Bygningsstyrelsen / Arkitektskolen Aarhus
Totalrådgiver: ADEPT
Ingeniør: Tri-Consult, Entreprenør: A. Enggaard A/S
Arkitektsamarbejde projektkonkurrence og dispositionsforslag: ADEPT, Vargo Nielsen Palle, Rolvung & Brøndsted
Bygherrerådgivning: Etos Ingeniører, A2, Nord Arkitekter
Øvrige rådgivere: Steensen Varming, Lendager Arktekter
Landskab: ADEPT
Kunst: Lea Porsager
Bibliotek: Praksis Arkitekter
Tegninger: ADEPT

Illustrationer og Fotokreditering
Fotos af NEW AARCH/Arkitektskolen Aarhus er taget af Rasmus Hjortshøj. Renderinger af Stadtmuseum af ADEPT. BIM-modeller af NEW AARCH/Arkitektskolen Aarhus af ADEPT. Fotos af Hans Andersen Klingenberg er taget af GRAPHISOFT Center Danmark.