Med STEDet som udgangspunkt

Stedets egenart danner udgangspunkt for alle STED By og Landskabs projekter. Partner Martin Hjerl og BIM-manager Jens Holm fortæller her, hvordan digitale redskaber er med til at indfri målsætningen om at sammenkæde bygning og landskab.

Sted By og Landskab samler bygning og landskab

“STED er opstået ud fra ambitionen om at udviske den røde streg mellem bygningen og landskabet,” fortæller Martin Hjerl, partner og landskabsarkitekt MDL, der i 2015 åbnede den københavnerbaserede tegnestue STED By og Landskab med Rosa Lund, landskabsarkitekt fra KADK. ”Med udgangspunkt i hver vores uddannelse forsøger vi at tænke på tværs i alle vores projekter.

Vi har sat Martin Hjerl og Jens Holm i stævne til en snak om STEDs projekter, om hvorfor de som nogle af de første landskabsarkitekter i Danmark besluttede sig for at anvende BIM, og om hvordan BIM medvirker til at integrere landskabsarkitekturen i bygningsprojekter på et tidligt stadie. Jens Holm er projekterende landskabsarkitekt og kyndig BIM-bruger.

Stedets egenart er udgangspunktet

For os udspringer bæredygtig arkitektur af konteksten og respekten for stedets egenart. Når vi arbejder, tænker vi meget på at sikre balancen mellem respekt og fornyelse. Vi tager altid udgangspunkt i de stedbundne potentialer, hvilket vi mener er afgørende for at udvikle robust og bæredygtig arkitektur.

fremhæver Martin Hjerl.

For STED er alle steder unikke, og alle opgaver er noget særligt. For at overføre dette udgangspunkt til konkrete projekter, er det afgørende, at man konstant er nysgerrig og har lyst til at skabe noget nyt, der udfordrer vanetænkningen. Det er også en af grundene til at tværfagligheden i centrum hos STED, hvor medarbejderne tæller arkitekter, landskabsarkitekter, byplanlæggere, antropologer og kommunikationsuddannede.

Fysiske og digitale modeller

STED anvender både fysiske modeller og digitale værktøjer, når de udvikler deres projekter. De mener, at den fysiske model repræsenterer en uformel tilgang til udviklingsarbejdet, der gør det nemt at samle udviklingsteamet omkring et bord, ligesom det er et godt formidlingsværktøj overfor bygherrerne og brugerne.

”Den digitale 3D model kan også anvendes til dette, men spørgsmålet er, hvordan man får projektet ud over computeren. Vi sætter af og til et foto ind i ARCHICAD, hvor vi så hurtigt modellerer en skitse op. På denne måde beholder vi det intuitive, når vi arbejder BIM-baseret,” forklarer Jens Holm.

BIM for landskabsarkitekter

Jens Holm blev ansat lige efter sin afgang som landskabsarkitekt i 2016 og kastede sig over ARCHICAD på det første STED-projekt, han var involveret i. Anledningen var, at der var krav om digital aflevering på Steno Diabetes Center, der opføres af Region Hovedstaden med COWI som totalrådgiver, Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Mikkelsen Arkitekter som rådgivere og STED som landskabsarkitekter.

Steno Diabetes Center

Martin Hjerl præciserer

Tidigere ville vi højst sandsynligt stritte imod og forsøge at fjerne BIM-kravet fra vores kontrakt. Men nu har vi valgt at omfavne det, hvilket blandt andet har betydet, at landskabet bliver mere ligeværdigt med bygningen helt fra starten. Det giver særlig god mening på Steno-projektet, hvor bygningen i høj grad er integreret med landskabet, og  intentionen er at få de besøgende til ændre livsstil og anspore folk til at bevæge sig i det frodige, grønne og spiselige landskab. Hermed bliver ventetid også oplevelsestid, ligesom bevægelse har en positiv indflydelse på patienternes fysiske og fysiske velvære.

ARCHICAD er det naturlige valg

Da STED skulle vælge BIM-platform, faldt valget ganske naturligt på ARCHICAD. ”Grunden til vi valgte at gå videre med ARCHICAD, var at vi hørte i branchen, at programmet ligger mellem AutoCAD og illustrator, samt at det ikke var så svært at gå til. Det er også lettere at få brugbare tegninger og modeller ud af ARCHICAD, så vi undgår at skifte mellem forskellige programmer hele tiden. Derudover starter vi altid med terrænet, og vi da hørte, at Land Software var i gang med at udvikle LAND4 som plugin til ARCHICAD, var det også med til at pege os den vej,” fortæller Martin Hjerl.

BIM fremmer samarbejdet

”At vi anvender BIM har også en positiv indflydelse på samarbejdet med de andre teammedlemmer. For eksempel har den fulde 3D-model af landskabet omkring bygningen og taghaverne været meget brugbar i forhold til at præcisere grænsefladerne mellem bygning og landskab, da alle taler det samme sprog. Det er også godt til kortlægning af detaljeringsniveauer og den løbende kollisionskontrol,” supplerer Jens Holm.

Hos STED er man overbevist om, at deres omfavnelse af BIM er godt for samarbejdet, men der også nogle faldgruber, man skal være opmærksom på, når man integrerer bygning og landskab mellem forskellige parter. ”Det nytter ikke noget, at man aftaler, at alle er ansvarlige for at sikre, at deres modeller ligger indbyrdes korrekt i forhold til landskabet. Der skal udnævnes en ansvarlig IKT-person, der sørger for at koordinere alle fagmodellerne,” fremhæver Jens Holm.  

Planter som BIM-objekter

For STED har det været positivt og værdiskabende at arbejde med BIM. Der er dog stadigvæk plads til forbedringer, når det kommer til BIM i landskabet. Når man laver bygninger, kan man ofte kopiere en række vinduer eller døre. Når man arbejder med stedtilpasset design, er der ikke så mange gentagelser, som man kan applikere direkte på projektet. ”Derudover er der en udfordring med planterne, da de er levende materialer, der ændrer sig over tid. Det er vanskeligt at gengive stemninger, nuancer og farver korrekt. Måske ligger der en opgave og en forretningsmodel for planteskolerne i at udvikle nogle databehæftede, digitale BIM-objekter af deres planter, der for eksempel angiver jordkrav, skyggeeffekter, vækst over tid og gør opmærksom på, at man ikke kan plante et træ et bestemt sted, hvis der ikke er sol nok,” siger Martin Hjerl.

Kronløbsøen i Nordhavn

Et andet projekt STED er involverede i er Kronløbsøen i Københavns Nordhavn, hvor de danner team med Vilhelm Lauritzen Arkitekter, COBE og Rambøll med By og Havn er bygherre. Kronløbsøen bliver Danmarks ø nr. 1.420, og projektet tager udgangspunkt i den eksisterende danske kystnatur, som genfortolkes i en ny arkitektonisk kontekst. Projektet består blandt andet af boligbyggeri og tre nye byrum, der bliver en form for trædesten, der forbinder de tre øer. ”Resultatet bliver en frodig grøn oase, der giver folk vind i håret og skaber kontakt til vandet,” forklarer Martin Hjerl.

Jens Holm fremhæver, hvordan ARCHICAD og digital projektering har været en stor hjælp. ”Kronløbsøen indeholder både et dæk under landskabet og har også en række rimelige komplicerede konstruktioner i terræn, så BIM har i høj grad været brugbart på dette projekt. Det har også været fint at anvende ARCHICAD til at lave skyggestudier, der viser hvilken beplantning, der kan anvendes i de forskellige områder,” uddyber Jens Holm.

Øget respekt for landskabsarkitekterne

Der stilles store krav til byrum og udearealer, som er de steder, vi mødes, når vi ikke er på de sociale medier, ligesom klimaproblematikken også betyder, at landskabsarkitekterne får en nøgleposition i byggeriets værdikæde. Det er landskabsarkitekterne, der binder det hele sammen, og vi vil se flere landskabsarkitekter tage teten som hovedrådgivere i fremtiden, end tilfældet er i dag. Og netop derfor er det vigtigt, at vi som fag omfavner og udfordrer de digitale projekteringsværktøjer, så vi sammen med arkitekterne, ingeniørerne og øvrige samarbejdspartnere kan sikre den højeste kvalitet i projekterne.

afslutter Martin Hjerl.  

Læs mere om STED på deres hjemmeside du finder HER >>