Nødvendighedens arkitektur - Interview med JDS Architects

JDS Architects består af ca. 30 ansatte, der er fordelt på kontorer i København og Bruxelles. Deres ambition er at udvikle en ny form for bæredygtig arkitektur, der gentænker, hvordan bygninger og offentlige rum påvirker miljøet.

Julien De Smedt mener, at samfundet alt for længe har haft for meget fokus på vækst og grådighed. ”Som arkitekter sætter vi standarderne for, hvordan byer udvikles, og vi er nødt til at gøre mere for at minimere den måde, vores arbejde påvirker samfundet. Sidste år udgav vi Built/Unbuilt bogen, der var et retrospektivt blik på vores færdige såvel som uafsluttede projekter. Om ti års tid ønsker jeg ikke at udgive endnu en bog med den samme type projekter. I stedet for at producere mere af det, som vi har gjort hidtil, besluttede vi at tage på en ny rejse mod en mere bæredygtig arkitektur. Vores udgangspunkt er at skifte fokus fra grådighed til behov i det byggede miljø.” Han mener, at arkitekter skal gå videre og forfølge en ny tilgang, hvor bæredygtighed er fundamentet. ”Vi må komme udover vores eget rygklapperi, og som arkitekter skal vi finde nye måder at designe vores byer på. Som en del af dette skal vi vise vores kunder hvad, der faktisk er muligt,” siger Julien De Smedt.

Nødvendighedens arkitektur

En del af dette består i at genoverveje vores sociale interaktion i byerne. Corona-nedlukningen sætter forhåbentlig nye standarder for måden, vi lever på. Pandemien har vist os, at vi kan klare os uden at skulle rejse så meget, mener Julien De Smedt.

Da vi arbejder internationalt, rejser jeg normalt meget for at præsentere vores projekter for vores kunder i andre lande. Under nedlukningen har vi været i stand til at diskutere vores forslag uden at skulle rejse og har hermed undgået at skabe unødvendige CO2-emissioner. Dette er kun én lektie, vi kan lære af den aktuelle krise, som jeg tror vil ændre måden, vi arbejder på post-corona. På nogle områder er måden, vi arbejder på gennem denne krise, bedre. Vi er klar over, at vi har taget fejl, og der er mange nye måder vi nu agerer på, som er værd at forfølge.

En måde at indfri ambitionerne på er ved at genbruge så meget af den eksisterende bygningsmasse som muligt, og konstant udvikle nye måder at minimere miljøpåvirkningen. ”Når vi bygger, bør vi kun bygge det nødvendige fremfor bare at give los. Som arkitekter kan vi skabe designs, der bruger færre byggematerialer, udvikle nye løsninger til bedre indendørs-miljøer og skabe bygninger og omgivende landskaber, der bruges på nye måder. Det er en overgang fra grådighedens til nødvendighedens arkitektur.”

En generisk kasse møder Frankenstein i Charleroi

JDS Architects bruger ARCHICAD som deres BIM-platform. Et af de projekter, hvor de anvender ARCHICAD, er Charleroi Congress Palace. Kongress-bygningen i Belgien er et godt eksempel på et projekt, der inkorporerer JDS Architects nye tilgang. Julien De Smedt er overbevist om, at kontoret vandt konkurrencen ved at udvide rammerne for, hvad et kongrescenter er. Normalt er kongresbygninger firkantede kasser, hvor indersiden kun anvendes sporadisk, men tegnestuens idé var at designe en bygning, der giver folk mulighed for at bruge bygningen hele tiden og uden at de behøver at gå ind, hvilket de har gjort ved udvide de offentlige rum i hele bygningen. ”V prøver altid at gøre offentlige bygninger virkelig offentlige, og her skaber vi en bypark i centrum af byen. Jeg synes, det er blevet en interessant generisk kasse, der møder Frankenstein. Kongrescenteret er forvrænget på en måde, der gør det fuldt tilgængeligt. Hvor meget du vrider bygningen afgør i hvor høj grad, bygningen fungerer som et offentligt rum.”

ARCHICAD lever op til vores standarder

Selvom JDS Architects benytter forskellige softwareplatforme, har Julien De Smedt en præference for ARCHICAD, da det leverer de renderinger, han ønsker. Derduvoer giver programmet ham mulighed for at arbejde tæt sammen med sit team. Tegnestuen anvender en parametrisk tilgang “der forbinder vores ideer med tallene. Ethvert øjeblik i en given fase involverer en kreativ proces, og det er altid muligt at ændre noget. Med ARCHICAD kan vi teste vores ideer og holde dem op mod bygningsbudgettet og den mest miljøvenlige ressourceudnyttelse. Vi bruger ARCHICAD til at optimere alt, hvad vi gør, og det giver os en bedre forståelse af forholdet mellem anvendelige kvadratmeter kontra brutto-kvadratmeter. Det giver os mulighed for at bruge færre materialer og hermed designe endnu mere bæredygtige bygninger og bymiljøer,” forklarer Julien De Smedt.

ARCHICAD er visuel og nem at lære

Vincent Van Kerckhove er arkitekt og en af ​​de mest erfarne BIM-brugere hos JDS Architects. Han forklarer, hvordan kontoret har brugt ARCHICAD til at designe Charleroi Congress Palace. ”Vi har brugt ARCHICAD fra myndighedsprojektet til detaljering af kongresbygningen. AutoCAD-tegninger gav grundlaget for ARCHICAD-projektet, hvor små fejl i AutoCAD let kunne identificeres i 3D-modellen. Det har været nemt, at udbrede disse problemer og skabe en ren 3D-model. Projektet har været lidt vanskeligt at modellere, fordi det ikke på nogen måde er en traditionel bygning. Især de komplekse, udvendige trapper har været udfordrende at designe, så vi var nødt til at hacke softwaren og anvende ARCHICAD på en lidt anden måde end udviklerne havde til hensigt,” forklarer han, men tilføjer samtidig, at det har været en sjov proces.

I ethvert byggeprojekt er samarbejde nøglen til succes. Vincent Van Kerckhove forklarer, hvordan kongrescenteret indtil nu har gennemgået to faser set ud fra et softwaresynspunkt. ”I den første fase importerede vi ingeniørernes Revit-modeller til ARCHICAD for at kontrollere vores egen model. I den anden fase arbejder ingeniører i 2D AutoCAD, og ​​vi bruger DWG-tegninger til at koordinere projektet.”

Vincent Van Kerckhove har brugt ARCHICAD i 9 år. Han siger, at det giver JDS Architects let mulighed for at udtrække tegninger, der er fyldt med detaljer uden at skulle tegne dem separat.

En af fordelene ved ARCHICAD er, at det er meget visuelt og derfor let at lære for nye teammedlemmer. ARCHICAD giver os også en bedre måde at udvikle vores løsninger på og håndtere fejl. Vi bruger komplekse profiler til at detaljere 3D-modellen for at være i stand til at lave sektioner.

På denne måde høster JDS Architects en af ​​de vigtigste fordele ved at arbejde med BIM, hvilket betyder, at de sparer meget tid.

Når JDS Architects er involveret i flere projektfaser, hvor BIM er påkrævet, har de et antal erfarne ARCHICAD-brugere, der er i stand til at skifte mellem forskellige projekter afhængigt af, hvor de er i henhold til tidsplanen. ”Når vi står over for tidsfrister, er det let at tilføje flere mennesker til projektet ved at anvende BIMcloud. Samtidig har vi seniorkolleger, der udfører kvalitetskontrol på papir, hvorefter problemerne bagefter rettes til i BIM-modellen. Så selv i en meget digital BIM-proces vil der være specialister med en mere traditionel arbejdsgang, der bruger deres kernekompetencer.”

Brug kun de nødvendige materialer

Den fremtidige køreplan for Julien De Smedt er klar. ”I de kommende år vil vi udvikle nye måder, hvor ed vi som arkitekter kan reducere mindske CO2-emissionerne og hermed minimere påvirkningen af miljøet. En måde er, at genbruge så meget vi kan, en anden er, at vi optimerer vores projekter, så vi kun bruger den mængde materialer, der er nødvendig. Som post-udledning arkitekter håber vi, at fokus skifter tilbage til nødvendighed snarere end grådighed ”.

Alle illustrationer er produceret af JDS Architects. Læs mere om JDS Architects på www.jdsa.eu

Forrige
Forrige

Med værket i centrum

Næste
Næste

Med STEDet som udgangspunkt