Stor interesse for LCA i Landskabet
Torsdag d. 11. maj inviterer Danske Landskabsarkitekter i samarbejde med GRAPHISOFT Center Danmark til heldags-workshop om LCA i landskabet. Kom og vær med til at udvikle en metode til at beregne LCA på landskabsprojekter.
Ved årsskiftet blev LCA obligatorisk for al nybyggeri. Skal vi nå vores klimamål, mener Danske Landskabsarkitekter, at landskabsarkitekter også skal dokumentere klimaaftrykket af deres projekter ved hjælp af LCA-beregninger.
Bliv klogere på LCA og få indflydelse på Danske Landskabsarkitekters arbejde med LCA-beregninger
Danske Landskabsarkitekter vil gerne være med til at præge udviklingen. Derfor inviterer de i samarbejde med GRAPHISOFT Center Danmark til en heldags-workshop om LCA.
Skal klimaaftrykket deles med arealet? Hvis ja, hvor stor en del arealet skal i så fald inkluderes?
Hvordan indregner vi et træs CO2-lagring i den samlede LCA?
Hvordan beregner vi klimaaftrykket af genanvendte materialer?
Det er blot nogle af de spørgsmål, vi forventer, at vi i fællesskab diskuterer på workshoppen. Formålet er at skabe et fundament, som skal føre til en metodik til at beregne et sammenligneligt LCA på landskabsprojekter – på tværs af projekttyper og størrelser.
Program for LCA på landskabsprojekter
09.00: Velkomst og information ved Martin Hedevang Andersen, Formand Danske Landskabsarkitekter.
09.15: Oplæg om LCA-beregning i Bygningsreglementet ved Thomas Graabæk, Arkitekt og indehaver GRAPHISOFT Center Danmark.
09.30: Introduktion til DesignLCA og BIM-baseret LCA-beregning i Archicad og LAND4 ved Thomas Graabæk.
10.45: Pause
11.00: Oplæg om LCA-beregning for landskabsprojekter ved Martin Hedevang Andersen.
12.00: Frokost
13.00: Workshop: Hvordan bør krav om grænseværdi for LCA stilles på landskabsprojekter?
14.30: Pause
15.00: Opsamling og idéer til det videre forløb ved Martin Hedevang Andersen
15.45: Afrunding ved Martin Hedevang Andersen.
TILMELDING TIL VENTELISTE
LCA på landskabsprojekter finder sted torsdag d. 11. maj mellem kl. 9.00 – 16.00 hos Danske Landskabsarkitekter i Akademikerhuset, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg.
Arrangementet er overtegnet, men medlemmer af Danske Landskabsarkitekter kan skrive sig op på venteliste via dette link →