Arkitekter ønsker bedre software med bedre licensvilkår
I byggebranchen er der mange konkurrerende softwareplatforme. I Danmark er Autodesk Revit mest benyttede program til projektering hos rådgiverne. Som distributør af GRAPHISOFTs produkter, har vi gennem en årrække peget på, hvor vi ser styrkerne ved Archicad. Dette gør vi ved at fortælle om Archicads fordele, men en række af disse forstås kun i sammenligningen med Revit. Det er en svær kunst at formulere forskellene mellem Archicad og Revit på en fair og nuanceret måde, og som konkurrenter vil vi aldrig kunne være objektive.
Over sommeren har en gruppe af 25 større internationale arkitekt-tegnestuer – bl.a. Zaha Hadid Architects, Grimshaw, Rogers, Stirk, Harbour and Partners og mange flere – har pådraget sig en hel del opmærksomhed i internationale fagmedier og på sociale medier, efter at have skrevet et åbent brev til Autodesk.
Dette brev giver os en mulighed for at beskrive med andres ord, hvordan livet kan opleves på “den anden side”. Derfor har vi valgt at gengivet en del af det åbne brev og reaktionen i to internationale medier, som har dækket historien.
Oprindeligt var det kun 17 ud af de 25 tegnestuer, som underskrev brevet, da resten frygtede repressalier fra Autodesk, men efterfølgende har 18 tegnestuer fra hele Verden også underskrevet brevet, så der nu er i alt 35 navngivne tegnestuer som afsendere. I brevet protesterer de imod for høje software-priser, manglen på “flydende” licenser og at software som sælges i pakker, selv om man kun har brug for et eller to af programmerne. Brevets forfattere klager også over, at Revit ikke fungerer godt nok med moderne computere og at det ikke udvikles i tilstrækkelig grad. Autodesk har i flere år givet smugkig på udviklingen af helt nye software-systemer, som skal afløse Revit, men det ser ikke ud til, at disse kommer på markedet i løbet af den nærmeste årrække.
Brevet er beskrevet i en række internationale fagmedier, særligt en artikel i AEC Magazine og Architosh Insider Xpresso, som dette blogindlæg er baseret på.
“It is in this context that a number of practices, who represent a revenue stream for Autodesk of over $22m over the last 5 years and thousands of users have come together to express their concerns in a survey which was carried out in June 2020. Their concerns relate to the increasing cost of ownership and the operation of Autodesk’s Revit software and fundamentally its lack of development”
Open Letter to Autodesk
De 25 tegnestuer har tilsammen betalt Autodesk i omegnen af 140 millioner kroner i licensbetalinger over de sidste 5 år, hvilket understreger, at det er tegnestuer med mange brugere og licenser, som udtrykker deres bekymringer. Først og fremmest klager de over, at deres udgifter til software fra Autodesk – især prisen for Revit – er steget med over 70% fra 2015 til udgangen af 2019. Prisstigningen er bl.a. forårsaget af skiftet fra individuelle softwarelicenser til software-pakker og samtidig fra køb/ejerskab til leje/abonnement, samt udfasningen af “flydende” liceser til “Named Licenses”, hvor hver medarbejder har sin egen licens.
En sådan prisstigning mener forfatterne ville være i orden, hvis Autodesk havde opdateret deres software tilstrækkeligt, men de mener dog i højere grad at Autodesks software medfører flaskehalse og begrænsninger for deres virksomheder og for produktiviteten på projekterne. – Selv om de betaler mere for softwaren, benyttter de Revit mindre p.g.a. disse begrænsninger.
Flaskehalsene skyldes bl.a. andet, at Revit ikke udnytter flere processorkerner og grafikkort, som moderne computere er udstyret med. Produktiviteten på arkitekttegnestuer og ingeniørvirksomheder falder derfor p.g.a. softwarens manglende hastighed. Autodesk har i flere omgange vist smugkig på en efterfølger til Revit, men det ser ikke ud til, at denne software bliver lanceret inden for de nærmeste år. Til sidst mener forfatterne ikke at Autodesks programmer understøtter åbne standarder i tilstrækkelig grad, hvilket gør det svært at udveksle data mellem både Autodesks programmer og andre software-platforme.
De 25 tegnestuer udarbejdede en spørgeundersøgelse, hvor de gav point – fra 0 til 10 – til hvor godt de selv mener, at Autodesk har levet op til deres forventninger. Alle de 9 spørgsmål i undersøgelsen fik Autodesk mellem 2,50 og 3,18 points.
Det er ikke første gang Autodesk modtager et sådan brev
I 2014 skrev en gruppe af arkitekt-tegnestuer fra Australien og New Zeeland et brev til Autodesk, hvori de beklagede sig over tilsvarende problemer. I brevet til Autodesk stod der bl.a.: "We feel that the value for the money that we have been spending on the software subscriptions has been diminishing steadily, most noticeably in the last 2 or 3 years. We also feel that the annual enhancements to the software are not being sufficiently driven by existing user requirements—it appears that marketing-driven changes are much more dominant.” Det er altså ikke første gang, at en gruppe af brugere gør Autodesk opmærksom på deres frustrationer.
AEC Magazine
I artiklen i AEC Magazine bliver holdningerne bag det åbne brev til Autodesk uddybet. Det handler især om den dialog som forfatterne til det åbne brev lægger op til.
Tegnestuerne har allerede investeret voldsomme ressourcer i Autodesks produkter, hvilket gør det svært at skifte platform, på trods af stor konkurrence på software til byggebranchen:
“It will be interesting to see how Autodesk reacts and if it makes any cultural changes to address its now vocal, frustrated, advanced BIM user base. We are certainly seeing much more experimentation with other CAD and BIM authoring tools such as Archicad, Catia, BricsCAD, Rhino/Grasshopper, Rhino Inside, BlenderBIM and others, driven by a number of factors. Practices are seeking better value for money and not just as alternatives to Revit but also to advance their digital design and fabrication workflows”
AEC Magazine
Derfor ønsker de 25 tegnestuer at Autodesk ikke bare skruer op for udviklingen af Revit, men de starter helt forfra og leverer en ny efterfølger til Revit:
“The key point here is Revit should have had a fundamental bottom-up rewrite a long time ago, either in stages (such as with products like Nemetschek’s Archicad) or as a whole new codebase. If any software firm were to develop a BIM tool from scratch today, or even five years ago, it would not have the underlying software architecture of Revit - CPU, GPU optimisation or database structure”
AEC Magazine
Architosh
Artiklen i Insider Xpresso bygger på en række interviews, hvor én afsenderne af det åbne brev uddyber, at de i højere grad ønsker at Autodesk lader deres værktøjer arbejde sammen med andre programmer på markedet, frem for at de bruger deres ressourcer på at konkurrere med eksisterende løsninger. Det gælder f.eks. udviklingen af Autodesk FormIt som konkurrent til Sketchup, ligesom Dynamo er udviklet som konkurrent til Grasshopper. Hvor Autodesk ønsket at levere al software til alle byggebranchens behov, så ser brevets forfattere at Revit i højere grad bør dække en mindre del af arbejdet på tegnestuerne, og fint suppleres af bl.a. Sketchup og Grasshopper:
"The difficulty is that Revit is built for the technical part of Architecture, it is not so much [built] for the design part of Architecture."
Ana Matic, Director of Digital Development at Scott Brownrigg
Autodesk har som svar sendt et åbent brev tilbage, hvor de lover at rette op på problemerne med manglende udvikling af Revit, samt i højere grad være åbne i dialogen med deres brugere. Hele Autodesk svar kan læses hér.
Om GRAPHISOFT har været bedre til at videreudvikle Archicad – som jo blev lanceret helt tilbage i 1984 – og om vores priser og licensvilkår er mere fair, må være op til brugerne at vurdere. Men at der er fri konkurrence, så man ikke føler sig stavnsbundet til én software-platform, er afgørende for, at de programmer, som bliver brugt i byggebranchen, er bedst mulige og prisen lavest mulig. Netop derfor, er det vigtigt, at tegnestuerne ikke bare implementerer BIM, men OpenBIM og dedikerer sig til brugen af åbne standarder. På denne måde kan man selv sammensætte de programmer, som giver bedst mening for ens virksomhed, projekter, medarbejdere og pengepung.
I dansk sammenhæng har Molio i år stiftet buildingSMART Danmark, som kæmper for at udbrede brugen af åbne standarder i den danske byggebranche. – Det åbne brev til Autodesk, viser meget præcist hvorfor denne kamp er så vigtig!
OPDATERING:
I september 2020 har arkitekternes og ingeniørernes organisation, Sinaenco, i Brasilien sendt endnu et åbent brev til Autodesk, hvor de påpeger en række af de samme problemstillinger som er beskrevet herover. De baserer deres brev på en analyse foretaget blandt deres 30.000 medlemmer, som generelt klager over:
Stigende udgifter for brugerne
Ringe udvikling af softwaren
Prisstruktur som lægger op til abonnement på software-pakker, frem for enkeltstående programmer
Udfasning af licenser man ejer, som erstattes af licenser man lejer eller abonnerer på, der er langt dyrere i længden
Udfasning af flydende “multiuser”-licenser, som erstattes af “named user”-licenses, der er langt dyrere for større virksomheder
Du kan læse hele de åbne brev fra Sinaenco hér…