Mere ambitiøse LCA-krav, tak!

Første januar 2023 kom de nye krav til klimaberegninger i bygningsreglementet (BR18). Inden kravene trådte i kraft var byggebranchen over en bred kam ikke særlig positivt indstillede overfor nye krav, som ville ændre måden vi bygger på og hvordan vi dokumenterer projekterne. Lidt ligesom landbruget ville byggebranchen gerne selv blive grønne, uden udefrakommende krav. Men igen, ligesom landbruget, havde byggebranchen ikke vist nogen nævneværdige resultater inden 2023.

I løbet af 2023 opstod der et markant skift, hvor der kom et nyt fokus og massiv opbakning fra branchen. Ikke bare til kravene i BR18, men også til at kravene skal strammes langt mere end ellers planlagt. Det er blandt andet sket ved en bred branchetilslutning til Reduction Roadmap 2.0, som kræver et gennemsnitligt CO2e-aftryk fra nybyggeri, som er under halvdelen af, hvad der stilles krav til i BR18.

DesignLCA beregner LCA direkte på BIM-projektets 3D-model. DesignLCA er et gratis plugin til Archicad.

Klimaberegninger er et andet ord for Livscyklus Analyse (LCA), som benyttes, da BR18 kun stiller krav til LCA-beregning i en smal forstand, hvor der alene skal redegøres for drivhusgasser – også kaldet Global Warming Potential (GWP). De mange forskellige drivhusgasser omregnes til CO2-ækvivalenter (CO2e), så aktørerne kun skal redegøre for ét tal, hvilket gør det nemmere og mere overskueligt at stille et præcist krav til nybyggeri. Sammen med kravene i BR18 er der lavet en plan for stramning af kravene hvert andet år frem til 2029 fra 12 til 7,5 kg. CO2e pr. m2 pr. år. Til sammenligning foreslår Reduction Roadmap, at grænseværdien differentieres, så forskellige bygningstypologier har forskellige udlednings-grænser, men med en gennemsnitlig grænse på 5,8 kg. CO2e pr. m2 pr. år.

Oversigt over klima-kravene, som løbende strammes fra 2023 til 2029

Der er vildt positivt, at holdningen i branchen er modnet, og at branchen nu ønsker strammere krav, men i min optik er det ikke nødvendigt at skrue på grænseværdien for at stamme kravene. Der er en smartere måde at gøre det på, hvor vi holder fast i de nuværende grænseværdier, men skruer på forudsætningen for beregningerne. Dette vil give en langt mere retvisende LCA-beregning, som samtidig afstedkommer endnu mere klimavenligt byggeri.

Jeg vil her redegøre for mine betragtninger for, hvordan vi i stedet for at sænke den højst tilladte grænse for udledning fra nybyggeri i stedet bør kigge på en række af de faktorer, som indgår i LCA-beregningen. De faktorer, som jeg synes, der skal ændres på kommer hér:

1. MEDREGN FLERE FASER

En LCA-beregning består af en række faser (moduler), som beskriver klima-påvirkningen fra hele byggeriets livscyklus. De dækker blandt andet over udvinding af materialer, produktion, transporter, udførelse, udskiftninger, drift, nedrivning og bortskaffelse/genanvendelse.

Illustration af de faser som er påkrævet for LCA-beregning i BR18 og som også medregnes i DesignLCA

Hvor BR18 kun stiller krav til nogle faser – blandt andet på grund af manglende viden om klimapåvirkningen for alle faser – mener jeg, at der bør medregnes flere faser i LCA-beregningen, så resultatet i højere grad afspejler bygningens faktiske klimaaftryk. Det kunne i første omgang være transport fra produktion til byggeplads (A4) og udførelse (A5). Transporten er en svær størrelse, da det kræver indgående viden om transportmidler, brændstof-typer, rute, etc., men man kunne godt indregne en fast værdi for udledning, alt efter om produktion og byggeplads er i samme land, indenfor samme kontinent eller på tværs af kontinenter.

Dertil kunne man også medregne en omtrentlig udledning alt efter om materialet er træ, metal, teglsten, pladsstøbt beton, præfabrikeret betonelementer, etc. Man ville også kunne medregne nedrivning (C1), transport af byggeaffald (C2) og så potentialet for genanvendelse af byggematerialerne (D). D-fasen skal man faktisk allerede redegøre for i BR18-kravene, men de tæller mystisk nok ikke med i den grænseværdi udledningen skal holdes under. – Det er i mine øjne noget rod. Så hellere bare medregne den i hele beregningen …

2. BEDRE EPD-DATA

BR18 indeholder en liste med generiske (ikke-produktspecifikke) byggematerialer og deres CO2e-aftryk, så man ikke behøver at finde EPD’er (Environmental Product Declarations eller miljø-produktbeskrivelser) til hvert materiale i LCA-beregningen. Men det viser sig, at mange af de CO2e-værdier, som fremgår af listen er urealistisk lave, hvilket for det første medfører et misvisende lavt resultat af LCA-beregningen. Det har dog også den afledte effekt, at det ofte bedre kan betale sig at benytte generiske CO2e-data frem for de mere retvisende produktspecifikke data fra EPD’er.

Derfor bør bygningsreglementet opdatere de generiske CO2e-værdier, så de bliver retvisende og derudover give en “straf” for at benytte generiske data, f.eks. ved at skal lægge 15% til CO2e-værdien når der anvendes generiske data. Samtidig bør materialernes levetid stå direkte på hvert materiale i tabellen sammen med materialets densitet (vægt i kg. pr. m3).

3. GENBRUGS-MATERIALER SKAL HAVE ET AFTRYK

I 2023 krævede det en specifik EPD på de genbrugte materialer, for at man ikke skulle medregne CO2e-aftrykket af genbrugsmaterialet, som om det var helt nyt. Det er ikke en god løsning, og medførte at det reelt kun er genbrugs-teglsten, som kan medregnes med et reduceret CO2e-aftryk.

Fra 2024 kan man regne CO2e-aftrykket fra genbrugs-materialer som 0. Altså helt uden klimabelastning på trods af, at materialet er nedtaget, transporteret, oprenset og genopsat. Det er jo heller ikke helt særlig retvisende.

Mit bud er, at man skal beregne genbrugsmaterialer med f.eks. 20% af materialets generiske CO2e-aftryk. – Så giver det stadig en betydelig fordel at benytte genbrugs-materialer, uden det er en ren fribillet til en lav LCA-beregning.

4. DROP REFERENCEAREALET

For at man kan stille samme krav til den maksimale klimabelastning for både store og små bygninger, dividerer man det totale CO2e-aftryk med bygningens etageareal, så man får et resultat pr. m2. Smart!

Men så snublede lovgiverne lige før målstregen, hvor de oprettede to forskellige arealer til LCA-beregningen. Udledningerne fra bygningens drift – f.eks. opvarmning, køling, ventilation og belysning – skal deles med “det opvarmede areal”, der mere eller mindre er de rum, der benyttes til f.eks. beboelse, undervisning og kontor. Modsat skal udledningen fra byggematerialerne deles med “referencearealet”, som inkluderer det opvarmede areal, men tilføjer uopvarmede kældere (f.eks. parkeringskældre) og en del af arealet fra integrerede carporte, altaner, udvendige trapper, m.v. Det betyder, at man kan få lov til at dele bygningen med et større areal og dermed sænke resultatet af LCA-beregningen.

Årsagen må være, at give mulighed for stadig at bygge P-kældere, altaner og udvendige overdækninger, som man måske ellers ikke ville have plads til i sit LCA-regnskab. Men pointen med LCA-beregningerne er vel, at vi skal lade være med at bygge P-kældere, altaner og overdækninger, som måske ikke er så nødvendige, men hvor materialeforbruget jo forurener ligeså meget som materialerne til selve boligarealet.

Derfor bør man droppe reference-arealet og kun dele LCA-resultatet med “det opvarmede areal”.

5. INKLUDER ALLE BYGNINGER PÅ MATRIKLEN

Direkte afledt af foregående punkt, så skal skure, carporte, drivhuse og andre ikke-opvarmede bygninger på matriklen slet ikke medregnes i LCA-beregningen i følge BR18. Kun hvis de er integrerede i hoved-bygningen, hvor man i så fald kan medregne en del af deres areal til at nedbringe LCA-resultatet.

I min bog skal alle bygninger på matriklen medregnes i LCA-beregningen, og opføres de efter, at ibrugtagnings-tilladelsen er udstedt, skal man opdatere LCA-beregningen for at få tilladelse til at ibrugtage skur, carport, etc.

6. DROP ENERGIRAMME-BEREGNINGEN

I klima-kravene i BR18 skal man medregne CO2e-aftrykket fra bygningens drift, hvilket som tidligere beskrevet bl.a. inkluderer opvarmning, køling, ventilation og belysning. På denne måde bliver LCA-beregningen til en afvejning mellem CO2e-aftrykket fra materiale-forbrug og energiforbrug i bygningens levetid. Man kan som eksempel balancere mængden af isolering i forhold til energiforbruget til opvarmning, så man sikrer sig den lavest mulige CO2e-udledning. Måske giver det i nogle tilfælde mening at spare på mængden af mineraluld i væggene, nøjes med to lag glas i vinduerne, og så tillade et lidt højere energiforbrug til opvarmning, som måske kommer fra en varmepumpe, der i stigende grad kører på el fra vind og sol. Det er lige som det skal være.

Men BR18 stiller samtidig krav til den gamle og kendte energiramme-beregning, der er en teoretisk øvelse, som kun kigger på opvarmning og slet ikke tager højde for CO2-aftrykket fra materialerne. Så kommer man måske frem til, at man alligevel ikke må spare på mineraluld og skal have 3 lag glas i vinduer og døre, selv om det medfører en samlet højere CO2e-aftryk beregnet over hele bygningens levetid.

BR18 indeholder således modsatrettede krav. Drop energirammeberegningen og nøjes med at beregne energiforbruget i LCA-beregningen.

7. RETVISENDE ENERGIBEREGNING

Vi forsætter lige med at luge ud i energiramme-beregningerne. Når man beregner energiforbruget til både LCA-beregningen og energiramme-beregningen, må man bruge alverdens energiberegnere, så længe de overholder specifikationerne i BR18 og en international ISO-standard. Men staten har fået udviklet en særlig energiberegner, kaldet Be18, som koster brugerne penge, men som også regner energiforbruget konsekvent for lavt. – Alt for lavt.

Diagrammet viser forskellen på beregning med Be18 (orange) og det faktiske forbrug (blå), som ligger 2-3 gange højere..

Både beregninger fra Aarhus Universitet og generel viden fra kloge hoveder, der i mange år har arbejdet med energiramme-beregninger, fortæller at resultatet fra Be18 er så lavt, at man skal gange med ca. faktor 2,5, for at nå det faktiske forbrug i bygningerne. For at skære det ud i pap, så er det faktiske energiforbrug – det “rigtige” resultat – 250% højere end resultatet i Be18. En gang til: Mere end dobbelt så højt.

Ofte består LCA-beregningen af ca. 60-70% CO2e fra byggematerialer og 30-40% CO2e fra energiforbruget til bygningens drift. Ganger man aftrykket fra energiforbruget med 2,5, kan det pludselig være det bliver en mere afgørende faktor end materialeforbruget.

Det betyder, at vi i Danmark lægger op til at man bruger en regnemaskine, som regner så meget forkert, at det forskruer forholdet mellem CO2e-aftrykket. Rådgivere og entreprenører arbejder som besatte for at ændre byggematerialerne, når det måske havde givet mere mening at kigge på f.eks. størrelse og placering af vinduer, tagets hældning og hældningens retning, mængden af udvendig solafskærmning, etc. – Alt sammen måder hvorpå man laver energi-optimeret bygningsdesign ved at kigge på bygningens form helt fra de tidlige faser.

Vi er nødt til at få opdateret Be18, så den regner tættere på det faktiske forbrug!

8. RETVISENDE ENERGI-EMISSION

For at man kan beregne udledningen fra bygningens energiforbrug, benyttes nogle generiske emissions-faktorer, der viser CO2e-udledningen fra el, gas og fjernvarme. Emissions-faktorerne i BR18 er dog ikke retvisende, og skal i højere grad afspejle at vores energiforsyning i Danmark bliver mere grøn i takt med udbygningen af sol og vind.

Derfor skal emissions-faktorene tilrettes, så de bliver lidt lavere. Dette vil dog – som det eneste af mine forslag – nedsætte resultatet af LCA-beregningen, men til gengæld bliver resultatet mere retvisende.

9. MEDREGN INVENTAR

I dag behøver vi ikke at medregne løst og fast inventar i følge BR18-kravene til klima-beregninger. Løst inventar giver mening at udelade, da man jo ikke ved hvad kommende købere eller brugere selv medbringer af inventar. Men fast inventar er jo en del af bygningen ved ibrugtagning, så hvorfor ikke medregne indbyggede skabe, køkkener, opvaskemaskiner, kummefrysere, toiletter, håndvaske, armaturer, etc.?

Mangler vi EPD’er for f.eks. hårde hvidevarer og indbyggede møbler, så må vi lave en liste til BR18 med generiske værdier, som kan benyttes med et procentvis tillæg som “straf”, indtil producenterne kommer på banen med produktspecifikke EPD’er på inventar.

10. MEDREGN INSTALLATIONER

I dag skal man kun medregne de lige dele af hovedføringsveje for bygningens installationer. Alternativt kan man medregne en generisk værdi pr. kvadratmeter, da installationer kan være svære at finde EPD-data på, ofte kun 3D-modelleres delvist og først sent i projekteringen.

Sæt et procentvis tillæg til som “straf”, hvis man benytter den generiske areal-værdi, som incitament til at modellere og beregne på de faktiske installationer, og finde EPD-data til dem. Og sæt krav til at langt flere dele af installationerne medregnes.

11. STIL KRAV TIL P-HUSE OG SOMMERHUSE

I dag gælder kravene ikke sommerhuse, P-huse og uopvarmede bygninger. Hvorfor det? – Lad dog reglerne gælde for alle bygningstyper.

12. LAV EN PLAN FOR RENOVERING OG LANDSKAB

Der er stadig nogle dele af byggebranchen, som undgår krav til klimaberegninger. Det er f.eks. renoveringsprojekter og landskab.

For begge kategorier gælder det, at vi endnu ikke har fundet en tilfredsstillende måde at regne på, så vi kan sætte en grænseværdi. For renovering er det f.eks. svært at sammenligne en renovering, hvor man skifter tag og vinduer med en renovering, hvor man opfører nye lejligheder i en eksisterende fabriksbygning. Den sidste type har et væsentlig større klima-aftryk end den første.

Endnu sværere er det med landskabsprojekter, hvor det kan være svært at beslutte, hvilket areal man skal dele CO2-aftrykket med, for at store og små projekter kan sammenlignes. Er det f.eks. hele matriklen eller kun arealet af belægninger. Det gør det vildt svært at lave en grænseværdi, som kan benyttes til både bypladser, LAR-projekter, landskab omkring bygninger og parker. Samtidig er der ingen som ved, om et træ har et positivt eller negativt bidrag til LCA-beregningen, eller hvordan forskellen på klima-aftrykket er for et bytræ og et træ i en skov.

Men det kunne være fint at komme i gang med at udtænke måder for, hvordan man kan stille krav til LCA-beregning på renoverings- og landskabs-projekter, så vi i nær fremtid også kan inkludere disse.

Hvis man indfører ovenstående ændringer i forhold til, hvordan klimakravene skal beregnes i BR18, vil resultatet af LCA-beregningerne blive væsentlig højere end i dag. Der er i dag et push i branchen for at politikerne skal stramme grænseværdierne i højere grad end allerede planlagt. Men mere retvisende LCA-beregninger vil medføre, at vi ikke i samme grad behøver, at skærpe grænseværdien for den højest tilladte CO2e for bygningen. Vi kan altså fortsætte med de grænseværdier, som allerede er vedtaget, som er 12 kg. CO2e pr. m2 pr. år i 2023, og løbende bliver skærpet til 10,5 i 2025, 9 i 2027 og 7,5 i 2029. Samtidig med at vi begrænser den faktiske klimapåvirkning fra byggeriet betragteligt — faktisk mere end ved alene at sænke grænseværdien.

Mere retvisende LCA-beregninger har mange fordele. Det vil betyde, at vi faktisk sparer CO2e de steder, hvor det giver en reel besparelse af vores udledning af drivhusgasser. Jo flere forsimplinger vi laver, og jo færre parametre man måler på, jo større er risikoen for, at vi kommer til at lave CO2e-besparelser på papiret, som ikke gør nogen forskel i virkeligheden.

Brugerfladen i DesignLCA for medregning af energiforbruget til bygninges drift.

Generelt synes jeg, at det er vigtigt, at der bliver forsket i klima-aftrykket fra nogle af de dele af byggeriet, som vi endnu ikke kender. Modsat synes jeg sagtens, at vi allerede nu kan anslå værdier til LCA-beregning af de dele vi ikke ved nok om endnu, så vi medregner et aftryk, selv om vi endnu ikke har fuld evidens for det faktiske aftryk. Vi skal jo huske, at der er masser af elementer af en LCA-beregning, som har en usikkerhed eller hvor man udlader noget, fordi vi ikke ved hvordan det skal medregnes. – Så hellere medregne en anslået værdi, end at udelade det i beregningen.

Tilsidst har jeg en lille drøm om, at kommunerne kan få en fælles web-baseret LCA-beregner, hvor man kan uploade en IFC-fil af BIM-projektet, med CO2e og U-værdier på alle 3D-modellens byggematerialer, hvorefter hjemmesiden selv beregner den endelige LCA. Det vil betyde, at alle projekter beregnes ens, og man får et rødt kryds eller et grønt flueben, alt efter om projektet lever på til bygningsreglementets krav. Det vil samtidig sikre, at alle bygherrer er nødt til at tage klima-kravene meget alvorligt.

Ovenstående er udtryk for mine idéer og holdninger til hvordan klima-kravene i bygningsreglementet til tilrettes, så vi får mere retvisende og samtidig hårdere krav til byggebranchen. Jeg håber, at det kan være grobund for en diskussion af kravene, og dermed bedre kravsstillelse i fremtiden.