Pointcloud på telefonen ...

Teknologien udvikler sig hurtigt. Kvaliteten stiger og prisen falder. Det gælder i særdeleshed for 3D-scanninger, hvor nogle af de mest benyttede smartphones har indbyggede laser-scannere, mens nye apps gør det både nemt og billigt at scanne en bygning og efterfølgende sende pointcloud’en til en computer, hvor man kan arbejde videre med den.

I dette lille eksempel skulle jeg lave en gulv-tegning af et køkken til brug for tilbud på ny linoleum-belægning. Rummet er i en gammel ejendom med skæve vinkler, og tegningen skal vise hvor køkkenskabenes sokkel og gulvet mødes. Det ville være en ret besværlig opgave, hvis man skulle måle med tommestok, blyant og papir, specielt p.g.a. en række skæve vinkler i rummet. – Så her kommer de nye metoder virkelig til deres ret.

Min iPhone har indbygget LIDAR, som står for “Light Detection And Ranging”, som er en lille lasermåler ved siden af telefonens kamera. Det betyder, at man kan måle mere præcist end med telefoner, som alene har kamera, og som derfor må skabe 3D-modellen på baggrund af fotogrammetri (jeg er ikke sikker på hverken præcision eller udvekslingsformater, hvis man benytter fotogrammetri frem for LIDAR).

Dertil benyttede jeg en gratis app, kaldet Polycam, til at scanne. Polycam findes både til iOS og Android. Man skal dog betale ca. kr. 420 om året for at tænde for funktionen, hvor man kan eksportere modellen i alverdens fil-formater, hvilket er nødvendigt for at overføre punktskyen til Archicad.

For at skanne et eller flere rum, tænder man bare app’en, opretter et nyt projekt og trykker på start-knappen. Nu registrerer appen selv rummet og viser med en blå farve de områder, som endnu ikke er scannet. Så man går rundt med sin telefon og “maler” rummet, mens man kan se på skærmen, om man har fået det hele med. Når opmålingen er færdig trykker man på afslut, og så skal man vente i et minut eller to på at punktskyen klargøres. Når det er sket, kan man vende og dreje 3D-modellen af punktskyen på telefonen.

For at få punkskyen over på min computer valgte jeg at eksportere som en XYZ-fil (pointcloud) og sende den som vedhæftning i en email til mig selv. Denne email åbnede jeg på min computer, dobbeltklikkede ZIP-filen, som dernæst lagde sig som en fil med endelsen .xyz. Nu kunne jeg åbne Archicad og importere XYZ-filen som en pointcloud, der uden ventetid kommer frem i projektet.

Som det første lavede jeg et snit gennem punktskyen for at se, hvilken højde modellen landede i. Den havde lagt sig for lavt, så jeg flyttede den op, så overkant gulv flugtede nogenlunde med BIM-projektets stueetage. Det er ret vigtigt, da man ofte har brug for at lave vandrette udsnit af punktskyen for eksempel for at isolere køkkenets sokkelkanter ved kun at se mellem 50 og 100 mm over etagens vertikale nulpunkt.

Videoen herunder er en kort Timelapse af hele processen fra scanning og eksport til import i Archicad og optegning af gulvet:

Det er naturligvis vigtigt, hvor præcis målingen er, så derfor har jeg manuelt lavet nogle kontrolmål med en håndholdt lasermåler. Her kan du se mine 5 kontrolmål, hvor det første tal er målt i punktskyen og det andet i den virkelige verden:

• D1: 2.956 mm / 2.954 mm (0,37%)

• D2: 2.467 mm / 2.459 mm (0,32%)

• D3: 3.193 mm / 3.170 mm (0,72%)

• D4: 3.819 mm / 3.787 mm (0,85%)

• D5: 2.379 mm / 2.373 mm (0,25%)

I gennemsnit er der en tolerance på ca. 0,5 % mellem 3D-scan og virkelighed. Det betyder, at modellen over en afstand på 3 meter er ca. 2 cm forkert. Om man synes det er meget præcist eller helt ubrugeligt kommer nok an på ens opgavetyper. Skal man bestille glasvægge eller Corian-bordplader efter opmålingen, ville jeg nok foretrække en anden metode end smartphone og app, men til mange andre formål er denne præcision rigelig.

Min opgave var alene at tegne og målsætte gulvarealet, men for at rette tegningen lidt op, brugte jeg rektangulære Polylines som hjælpelinjer. Når der var hjælpelinjer nok, tegnede jeg gulvets perimeter med endnu en polyline, som jeg med Magic Wand placerede en Fill i. Fordelen ved en Fill er, at den automatisk kan målsætte arealet.

Dertil lavede jeg en række målkæder, lagde tegningen på et Layout, rettede tegningshovedet og gemte som en PDF. – Done!

Der er mange andre opmålings-teknologier derude. 3D-scannere som totalstationer er klart de mest præcise, men også de dyreste i både hardware og opmåling som en service. Droner er blevet mere og mere præcise og koster ikke så meget. SLAM-teknologi er også en håndholdt scanner, der også benytter en LIDAR, men oftest er de mere professionelle end smartphones. Der er en særlig version kaldet NavVis, som enten spændes på kroppen eller rulles frem på en lille vogn. De giver en godt miks mellem pris og præcision.

Til tegnestue-brug er Matterport også et rigtig godt valg. De nyeste modeller er mere præcise og hurtigere til at scanne. Både NavVis og Matterport tilbyder et cloud-system, hvor man kan gå rundt i modellen i en internet-browser, som om det er Google Street View.

Det er overvældende, hvor meget hardware man kan stoppe ind i en lille smartphone, og hvor nemt det er blevet blevet at både scanne og få sendt modellerne videre til andre programmer.