Ressourcemangel gælder ikke kun for byggematerialer
Når bygningsreglementet stiller krav til Livscyklusanalyser (LCA) på alle nye byggeprojekter, er det for at få et overblik over byggeriets klimaaftryk for både byggematerialerne og energien fra bygningens brug.
I Danmark udgør byggeri 30% af landets samlede klimaaftryk, hvor 1/3 kommer fra byggematerialer og 2/3 kommer fra energiforbruget til bygningens brug. – Det er hovedsageligt opvarmning, køling, ventilation, belysning og diverse apparater. Mærkeligt nok har arkitekterne mere fokus på byggematerialernes klimaaftryk end på at designe sig til en mindre energiforbrug til driften.
I bygningsreglementets krav til LCA-beregning, skal klimaaftrykket til el og fjernvarme fremskrives, da man forventer et lavere CO2e-aftryk i en fremtid med mere sol og vind. Det giver en form for “rabat” i LCA-beregningen, hvor energien til bygningens drift fremstår som mere klimavenlig, end den er i dag. Det er i princippet ikke forkert, men det giver en uheldig konsekvens.
For at kunne nå de klimamål, som både den danske regering og EU har sat, skal vi udfase fossile brændsler. Det vil sige, at vi i første omgang skal have elektrificeret bil, tog og lastvognstransport og med tiden omlægge fly- og skibstrafik til grøn energi – f.eks. ved brug af "Power to X”-teknologi fra danske energi-øer. Opvarmning skal også flyttes fra olie og gas til el og fjernvarme.
Det vil sige, at vores elforbrug kommer til at vokse massivt i de kommende år, i takt med fossile brændsler skal udfases. I 2022 kom ca. 59% af elproduktionen i Danmark fra vind og sol. I fremtiden andelen af vedvarende energi ikke bare øges til 100%, men vi skal samtidig mange doble produktionen for at kunne levere energi til bl.a. transport, bygningsdrift og stadig flere datacentre.
Der udover skal biogas i højere grad produceres fra affaldsprodukter og ikke fra plantemateriale, fra marker, som kunne bruges til produktion af mad, som kunne bruges til nye skovområder, der lagrer CO2 eller fra lavbundsjorder, der bør udtages fra landbruget. Fjernvarme skal i mindre grad benytte sol, vind og vandkræft, som i stedet kunne benyttes til el-produktion. Fjernvarme skal i højere grad produceres fra affaldsafbrænding og biogas, og i mindre grad fra afbrænding af træ og planter, som derved frigiver den oplagrede CO2 til atmosfæren.
Vi kommer altså til at mangle el til opvarmning, mekanisk ventilation, køling, belysning og apparater. I Danmark medfører klimaændringerne også at der er stadig større efterspørgsel på airconditioning af boliger, kontorer, skoler, hospitaler, etc. Det giver ikke mening at man nedskriver for CO2e-aftrykket fremtids-scenariet fra energiproduktion uden at man ligeledes fremskriver energiforbruget til køling.
Derfor er det vigtigt at arkitekter og ingeniører får øjnene op for energirigtigt design, som begrænser bygningernes behov for energi til driften. Det kan være at sikre store vinduesflader, som sikrer solvarme i årets kolde måneder. Udvendig solafskærmning, der mindsker behovet for ventilation og køling i årets varme måneder. Brug af skorstenseffekt til at mindske behovet for mekanisk ventilation, og så en velovervejet udformning, placering og rotation af bygningskroppen, som kræver mindst mulig energi til bygningens drift.
Bygningsreglementets fremskrivning af klima-aftrykket fra el og fjernvarme er jo ikke forkert, men der imod et kvalificeret gæt, som ikke skal laves om. Til gengæld er der andre ting i bygningsreglementet, som står i vejen for mere bæredygtig arkitektur.
Det ene er muligheden for at benytte Be18 til at anslå energiforbruget til bygningens brug. Problemet er, at Be18 regner notorisk for lavt i forhold til bygningernes faktiske energiforbrug. I lidt for lavt, men 2-3 gange for lavt!
Det kan ses af nedenstående illustration fra artiklen “Beregninger af bygningers miljøbelastning skævvrider debatten” af Steffen Petersen, der er professor ved Aarhus Universitet:
Der findes masser af energiberegnere, som rammer langt tættere på bygningens faktiske energiforbrug, som f.eks. IDA ICE, VIP Energy eller EcoDesigner STAR. Ved at benytte disse værktøjer til LCA-beregning, vil det i højere grad give mening for ingeniører og arkitekter, at begrænse energiforbruget til bygningsdrift, frem for kun at optimere materialernes klimaaftryk.
Et andet problem er, at bygningsreglementet stiller krav til både en LCA-beregning på alle nye bygninger, men samtidig også stiller krav til en energiramme-beregning. Det betyder, at hvis arkitekter og ingeniører, finder nye kreative løsninger, som kan spare CO2-udledning fra bygningen set over en 50-årig perioden – inklusiv bygningens opførelse og nedrivning, så kan energiramme-beregningen faktisk stå i vejen for dette. Energiramme-kravene har medført, at der i dag benyttes 50% mere materiale til bygninger sammenlignet med 1990. Det er især isoleringsmateriale og glas, som ofte er nogle af de materialer, der har det største klimaaftryk. Fjerner man kravet til energiramme-beregninger, hvor der er krav til LCA-beregning, vil man kunne lave bygninger med lavere klimaaftryk, ved f.eks. at have vinduer med kun 2 lags glas eller mindske isoleringstykkelsen, så længe komfortkravene stadig nåes.
Selv uden ændringer til bygningsreglementet, kan vi som arkitekter og ingeniører stadig sagtens begrænse bygningernes energiforbrug med smartere løsninger. Jeg kender stadig ikke en arkitekt, som har afprøvet at rotere bygningen i forhold til solens bane, testet forskellen i optaget af solvarme, hvis tage med ensidigt fald vender i en anden retning eller hvad der sker, hvis man flytter et vindue fra øst- til sydfacaden. – Det er tilsyneladende uinteressant for arkitekter og ingeniører, mens de er langt mere interesserede i at undersøge alternative byggematerialer med lavere klimaaftryk.
Det er vigtigt, at vi designer bygninger, som tager højde for begge dele!