BIM for landskabsarkitekter: Ny version af LAND4 og super lækre træer

Kombinationen af LAND4 og Archicad er det oplagte valg for landskabsarkitekter, der arbejder med BIM. LAND4 er netop opdateret til den nyeste udgave af Archicad, og samtidig er den danske landskabslokalisering opdateret og indeholder blandt andet lagstrukturer – og ikke mindst super lækre træer som BIM-objekter.  

Archicad er det eneste BIM-program med et dedikeret plug-in til LAND4, og kombinationen giver dig mulighed for at kotetere terræn i plan og senere konvertere koteringen til en terræn-profil i 3D. Hele landskabet er dynamisk, koter har interne relationer og kan oprettes, ændres eller slettes i både 2D-tegninger og 3D-modellen, mens smukke, bløde højdekurver genereres automatisk og opdateres løbende.

LAND4: Nu med sammensatte opbygninger af et terrænprofil
Den nyeste version af LAND4 er netop opdateret til Archicad 26. Opdateringen giver dig blandt andet mulighed for at tildele sammensatte opbygninger til et terrænprofil. Hermed kan du modellere landskabsprojekter langt hurtigere og mere detaljeret, og resultatet er mere udførlige tegninger og mere præcise mængder for f.eks. asfalt, stabilgrus med mere.


Den danske Archicad lokalisering indeholder lagstruktur og nye flotte træikoner
I forbindelse med den opdaterede udgave af LAND4 er den danske lokalisering til Archicad 26 netop blevet opdateret, og som noget nyt er der kun én samlet template til både bygning og landskab. Lokaliseringen indeholder blandt andet en ny lagstruktur fra SLA.

Lokaliseringen indeholder også et BIM-objekt af et træ, som er lavet i samarbejde med 1:1 Landskab. Træet fungerer flot i 3D, har en masse lækre 2D-ikoner, samt mulighed for at vise rodklumpens cylinder, hvilket er smart til blandt andet jordberegning og kollisionskontrol. Man kan justere kompleksiteten på træets 3D-geometri, så det ikke gør modellen langsom, når mange træer er placeret i samme projekt, eller IFC-filer bliver for store ved eksport til bygningsarkitekter eller ingeniører.

Udviklet af landskabsarkitekter til landskabsarkitekter
LAND4 opdateres løbende med andre nye funktioner, der er lavet af landskabsarkitekter til landskabsarkitekter med en særlig forståelse for fagets udfordringer og en forståelse for, hvilke gentagne arbejdsprocesser det giver mening at optimere. Det betyder, at LAND4 og Archicad har et effektivt design-workflow, der er tilpasset landskabsarkitekternes særlige arbejdsprocesser – Især workflowet med kotering er helt unikt i Archicad og LAND4.

Samarbejdet med andre faggrupper er sikret
Projekter lavet med LAND4 i Archicad kan udveksles med andre BIM-programmer som f.eks. Revit, Tekla, Solibri og BIMcollab Zoom via filformatet IFC – det sikrer samarbejde og vidensdeling på større projekter, hvor alle parter ikke benytter samme software. Samtidig har Archicad og LAND4 fuld understøttelse af 2D-CAD med bl.a. lagstruktur, pensets og udveksling via DWG.

BIM skal være let og intuitivt, og med Archicad og LAND4 får du stort set alt, hvad du skal bruge for at udvikle dit landskabsprojekt.

Læs mere om BIM for Landskabsarkitekter her https://graphisoft-danmark.dk/bim-for-landskab



Forrige
Forrige

LCA overblik fremmer den grønne omstilling

Næste
Næste

Anders Lendager: Vi har længe efterlyst et dynamisk LCA-værktøj